Satin Doll er en swingstandard med en let genkendelig melodi og en harmonik, der gør den særlig nyttig til at øve ii–V-forbindelser. Flere af forbindelserne går videre uden den opløsning, man først kunne forvente.
For improvisatoren er det en god øvelse i både at genkende mønstre og at læse fremad. Du skal kunne høre, hvor en akkordgruppe faktisk fører hen, i stedet for at afslutte hver frase automatisk.
Fakta om Satin Doll
- Musik: Duke Ellington og Billy Strayhorn
- Tekst: Johnny Mercer
- År: 1953
- Form: 32 takter, AABA
- Almindelig klingende hovedtoneart: C-dur
- Stil: swing
Ellington, Strayhorn og Mercer
Satin Doll er krediteret til Ellington og Strayhorn med tekst af Johnny Mercer. Nummeret blev indspillet i 1953 og blev en del af Ellington-repertoiret og den bredere jazztradition.
Det er værd at kende hele krediteringen, også når melodien forbindes tæt med Ellingtons orkester. Samarbejdet mellem komponister og arrangører er en vigtig del af mange standards’ historie.
Som musiker kan du begynde med den lette melodiske karakter. En overskuelig melodi giver ikke automatisk et enkelt harmonisk forløb, men den hjælper dig med at holde retningen.
Lyt til Satin Doll med Duke Ellington
Duke Ellington – udgaven fra Jazz Party
Her er Ellingtons Satin Doll i den digitale udgave, som uploaden knytter til Jazz Party. Den er leveret af Columbia Jazz Masterpieces på Duke Ellingtons artistkanal. Brug indspilningen til at høre temaets lette karakter og til at øve forholdet mellem melodisk udsagn og svar.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Melodiens ansatser: Klap en kort frase, og bevar dens pauser. Prøv derefter at spille rytmen på én tone med samme lette fremdrift.
- Svar i mellemrummene: Følg akkompagnementet, når melodien giver plads. Find ét kort svar, som du kan omsætte til din egen besætning.
- Harmonisk retning: Følg de korte akkordforbindelser og lyt til, om musikken falder til ro eller fortsætter videre. Brug melodien til at holde styr på afsnittene.
Fra lytning til sammenspil: Improvisér med en lille rytmisk figur og tilpas slutningen til den næste klang. Artiklen bruger en almindelig 32-takters udgave i klingende C; den er ikke en transskription af pladens arrangement. Aftal intro, stop og slutning, før I spiller sammen.
Formen: AABA på 32 takter
Hvert afsnit har otte takter. Først kommer A to gange, derefter B og til sidst A igen. Ét chorus er hele forløbet på 32 takter.
Lær broen som en tydelig kontrast og øv tilbagekomsten til sidste A. De beslægtede A-afsnit kan have forskellige afslutninger, så følg det konkrete arrangement.
Syng melodien og marker kun begyndelsen af hver otte-taktsgruppe. Spil derefter en solo med få toner og behold de samme formpejlemærker.
Ii–V-par uden automatisk hjemkomst
Vi bruger klingende C som udgangspunkt. I en almindelig harmonisering møder du blandt andet:
Dm7 – G7 og Em7 – A7
Det første par kan pege mod C-dur, det andet mod D. Men i selve forløbet går musikken videre, og den forventede målakkord behøver ikke komme lige efter.
Det er netop en vigtig erfaring: et ii–V-par giver en retning, men fortæller ikke alene, hvad der sker i næste takt. Læs og lyt altid videre.
Se eksemplerne som analyseudsnit, ikke et komplet akkordskema. Varighed, gennemgangsakkorder og slutforløb skal følge jeres fælles udgave.
Guide tones gør parrene overskuelige
Over Dm7 og G7 kan du holde F. Den er terts i Dm7 og septim i G7. Over Em7 og A7 kan du tilsvarende holde G.
De to fællestoner giver en enkel måde at høre forbindelserne på. Du kan begynde med lange toner og derefter forme en melodi omkring dem.
Når det konkrete forløb lander på Cmaj7, kan en F fra G7 bevæge sig ned til E, tertsen i målakkorden. Men brug kun den opløsning, hvor harmonikken faktisk giver den.
Det er forskellen mellem at kunne en figur og at kunne bruge den. Den samme lille linje kan være rigtig ét sted og pege forkert et andet.
Tre improvisationsøvelser
1. Spil kun fællestoner i parrene
Find ii–V-parrene i dit skema og vælg en tone, som er fælles for begge akkorder. Hold den gennem parret, og vælg derefter en nærliggende tone i den næste klang.
Øvelsen gør akkordgrupperne til sammenhængende bevægelser. Du reducerer antallet af beslutninger uden at ignorere harmonikken.
2. Flyt en rytmisk idé
Lav en kort figur over Dm7 – G7. Brug samme rytme over Em7 – A7 med toner, der passer til det nye par.
Behold figurens karakter, men tilpas afslutningen til den faktiske næste akkord. På den måde træner du både transposition og gehør for forløbets retning.
3. Lav en kontrast i broen
Spil A-afsnittene med korte motiver og brug en længere linje i B. Lad sidste A hente noget fra begyndelsen tilbage.
Gentag med den modsatte plan. Målet er at skabe en tydelig udvikling over formen, ikke at fastlåse én måde at improvisere på.
Swing med lethed
Satin Doll fungerer godt, når melodien har en let og tydelig rytmisk karakter. Spil den først i et moderat tempo med bevidste ansatser og pauser.
Prøv at klappe en frase uden tonehøjder. Kan den stadig genkendes? Hvis ikke, er det måske rytmen eller vægtfordelingen, der skal gøres klarere.
Akkompagnatører kan understøtte den lette karakter med få anslag. En tæt akkord på hvert slag kan gøre musikken tungere, selv om alle toner er harmonisk korrekte.
Satin Doll til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og intro. En kendt orkesterudgave kan have detaljer, som ikke er fælles viden i en ny besætning.
Få især afklaret slutningen og eventuelle stop. Når temaet vender tilbage efter soloerne, bør gruppen vide, om melodien skal spilles lige ud eller med en aftalt variation.
Giv tegn i god tid. Et enkelt fælles arrangement giver bedre mulighed for at lytte og reagere end flere samtidige idéer om, hvordan en berømt indspilning plejer at slutte.
Indspilninger og aktiv lytning
Begynd med en Ellington-fortolkning, og lyt til forholdet mellem melodien og orkestrets svar. Følg derefter de fire afsnit i formen gennem en solo.
På næste gennemlytning leder du efter ii–V-parrene og hører, om de får en forventet opløsning eller fortsætter videre. Det gør harmonikken til noget, du kan høre uden at se på et skema.
Prøv selv at lave korte svar i melodifrasernes pauser. Bevar først temaet enkelt, så svarene ikke dækker dets karakter.
Flere swingstandards
Take the “A” Train giver en anden Ellington/Strayhorn-forbindelse i repertoiret. There Will Never Be Another You giver flere tydelige tonale mål at forbinde.
Find flere guider i vores oversigt over jazzstandarder.
Kilder
JazzStandards.com: Satin Doll og Learn Jazz Standards: Satin Doll. Analyse og øvelser tager udgangspunkt i en almindelig klingende C-version.