“Stompin’ at the Savoy” har en melodi, der næsten inviterer kroppen til at bevæge sig, før instrumentet er fundet frem. Nummerets swingkarakter kommer fra lethed, tydelige fraser og en fælles puls. Harmonikken giver samtidig gode muligheder for at øve både enkle tonikale forbindelser og broens bevægelse gennem flere dominantklange.
Kort om Stompin’ at the Savoy
- Komponeret af: Edgar Sampson.
- Musikkreditering: Sampson samt Chick Webb og Benny Goodman.
- Tekst: Andy Razaf.
- Tidlig kendt indspilning: Chick Webbs orkester, 1934.
- Form: 32 takter, AABA, med otte takter pr. afsnit.
- Almindelig toneart: D♭-dur, klingende.
- Stil: swing, ofte i et behageligt mediumtempo eller lidt hurtigere.
Et navn fra dansegulvet
Titlen henviser til Savoy Ballroom i Harlem, et vigtigt sted for swingmusik og dans. Sampson skrev melodien, mens Webb og Goodman var centrale i dens vej ud til et stort publikum. Deres navne optræder også i den publicerede musikkreditering.
Begynd med Chick Webbs orkester og Benny Goodmans mindre besætninger. Sammenlign, hvordan store og små grupper skaber bevægelse med det samme materiale. Hør også Ella Fitzgerald og Louis Armstrong for vokalfrasering. Lyt især til ansatser, pauser og de små svar mellem melodiske udsagn.
Formen: AABA med en tydelig bro
Grundformen er fire afsnit på hver otte takter: A, A, B og A. A-afsnittene har en genkendelig melodisk profil, mens broen skaber kontrast gennem nye dominantklange. Når sidste A vender tilbage, skal det føles som en klar hjemkomst.
Spil først temaet med en stabil puls og uden at lægge ekstra fraser ind mellem meloditonerne. Læg mærke til, hvor sætningerne får plads til at svare hinanden. Syng derefter temaet, mens du klapper på to og fire. Det hjælper med at forbinde form og swingfornemmelse.
Hvis du mister overblikket under en solo, så øv broen og sidste A som ét sammenhængende forløb. Det er ofte mere effektivt end endnu en gennemspilning af de første otte takter, som allerede sidder godt.
A-afsnittet: ro omkring D♭
I D♭-dur er tonika ofte noteret som D♭6 eller D♭maj7, afhængigt af udgave og meloditone. En enkel forbindelse til at træne hjemkomsten er E♭m7 – A♭7 – D♭6. Det er ii–V–I i tonearten.
Følg G♭ i A♭7 ned til F i D♭6. Spil først kun de to toner over akkorderne. Tilføj derefter en kort optakt og lad F være frasens mål. Du får en tydelig harmonisk retning uden at skulle spille mange toner.
Prøv også at spille D♭6 og D♭maj7 efter hinanden. I den første klang ligger B♭ som sekst, i den anden C som stor septim. Begge farver kan være nyttige, men de har forskellig virkning under melodien. Lyt til den konkrete frase, før du vælger et tæt greb.
Broen: dominanter gennem kvintcirklen
Broens grundlæggende bevægelse kan øves som G♭7 – B7 – E7 – A7, før musikken forbindes tilbage mod D♭. Der findes variationer og kromatiske mellemakkorder, så brug det som et overblik over retningen og følg dit valgte skema for detaljerne.
Her betyder B internationalt B, altså dansk H. Grundtonerne bevæger sig gennem en kvintcirkelrelation, selv om stavemåden gør et af skiftene mindre umiddelbart på papiret. Spil bassen alene og hør forløbet som én kæde.
Vælg derefter to små stemmer i hver dominantakkord. Du kan begynde med terts og septim og undersøge, hvilke toner der kan blive liggende eller flytte kort. Målet er, at broen får sammenhæng, selv når klangene ligger langt fra D♭-durens faste fortegn.
Tre øvelser til let fremdrift
- Melodi med korte svar. Spil en frase fra temaet og svar med højst tre egne toner. Bevar en lille pause mellem udsagn og svar. Lyt efter, om du understøtter sangens rytmiske karakter.
- Broens bas som melodi. Spil grundtonerne i dominantkæden langsomt og syng dem. Tilføj derefter én akkordtone pr. klang. Sæt til sidst hele broen og sidste A sammen.
- Én korus med begrænset register. Improvisér inden for en oktav. Brug rytmisk variation og pauser frem for store spring. Kontrollér, om din frase stadig gør overgangen til broen tydelig.
Akkompagnement, der kan danses til
En stabil puls behøver ikke være tung. Guitaristen kan arbejde med lette, korte anslag, mens pianisten kan placere få svar omkring melodien. Hvis begge spiller med, er det nyttigt at aftale, hvem der holder den mest regelmæssige figur.
Bassisten kan give bevægelsen kontinuitet og gøre broens nye grundtoner tydelige. Trommeslageren kan holde bækken eller hi-hat let og lade små markeringer vise formen. Store fills ved alle afsnit kan gøre et enkelt swingnummer mere uroligt, end melodien lægger op til.
Som solist kan du arbejde med at afslutte fraser bevidst. En kort tone må gerne have varme, og en lang tone må gerne have puls. Prøv at få en enkelt rytmisk idé til at leve gennem flere akkorder i stedet for at starte forfra ved hvert skift.
Inden I tæller ind
Aftal klingende D♭-dur, tempo, intro og slutning. Gennemgå broen, hvis I bruger forskellige akkordudgaver. Aftal også eventuelle breaks i temaet, så de bliver fælles begivenheder. Prøv Satin Doll og Oh, Lady Be Good! for mere swingfrasering. Se oversigten over jazzstandarder.