“Where or When” indbyder til lange melodiske buer og et akkompagnement, der følger sangerens eller solistens frasering tæt. En jazzversion kan udvide både harmonikken og de enkelte formled, så det er vigtigt at vælge én tydelig reference.
Historik og reference
Richard Rodgers og Lorenz Hart skrev sangen til Babes in Arms. Den officielle værkside fortæller, at Ray Heatherton og Mitzi Green introducerede den i 1937. Her analyseres Ben Websters indspilning med Art Tatum, Red Callender og Bill Douglas fra 11. september 1956.
Klingende toneart og analyseret form
Vi følger Jazzomat-projektets solotransskription af Webster/Tatum-versionen i klingende A♭-dur, 4/4. Det noterede forløb omfatter 40 takter fordelt 10 + 10 + 8 + 12. A-stykkerne er altså ikke tre ens ottetaktsled. Tallene gælder denne indspillede soloversion og bør ikke overføres automatisk til en anden nodeudgave eller et vokalarrangement.
Harmonik
A-stykket bevæger sig fra A♭maj7 gennem en formindsket farve tilbage til A♭ og videre til D♭maj7. De forskellige slutninger bruger dominanter til at pege mod næste led. Det midterste afsnit arbejder blandt andet med Fm7–B♭7 og Gm7–C7. Sidste A-stykke har flere nye forbindelser og en længere vej til den afsluttende A♭6/9.
Læs forløbet som fraser med mål, ikke som en liste af løsrevne akkorder. Ved B♭7–E♭7 kan D falde til D♭; ved C7–Fm7 kan E stige til F. Korte stemmeføringer giver sammenhæng, selv når akkompagnementet bruger mange farver.
Fire konkrete øvelser
- Den valgte form: Tæl 10, 10, 8 og 12 takter over referenceindspilningen. Markér overgangen til hvert nyt led uden at spille med.
- Lange buer: Syng en frase over fire takter og tag derefter en tydelig vejrtrækningspause. Spil samme bue på instrumentet uden at tilføje ekstra toner.
- To opløsninger: Øv D–D♭ over B♭7–E♭7 og E–F over C7–Fm7. Sæt en kort optakt foran hver bevægelse.
- Sidste led separat: Øv de 12 takter langsomt med kun grundtoner. Tilføj derefter én melodisk måltone pr. takt, før du spiller friere linjer.
Jamråd
Aftal version og form meget konkret. Hvis I spiller en anden node eller akkompagnerer en sanger, skal den versions længder og toneart have forrang. Lyt til fraseringen, og lad rytmegruppen bevare pulsen under eventuelle melodiske forskydninger. En fælles, enkel afslutning giver mere sikkerhed end en uforberedt forlængelse.
Beslægtede standarder
Arbejd videre med Rodgers og Hart i My Funny Valentine, It Never Entered My Mind og This Can’t Be Love.
Kilder
- Rodgers & Hammerstein: Where or When – ophav og introduktion.
- Jazzomat Research Project: Ben Webster, Where or When – den analyserede 1956-version og dens noterede form.