Vælg en side

Shiny Stockings er et godt eksempel på, hvordan en rolig melodisk linje og et let swing kan skabe stor fremdrift. Nummeret er velegnet til at arbejde med præcis frasering, dynamik og samspil uden at lade tempoet løbe.

Historik

Frank Foster skrev kompositionen, som blev et centralt nummer i Count Basies repertoire. I National Endowment for the Arts’ interview fortæller Foster selv om arbejdet med stykket og den første vanskelige prøve med bandet. Historien giver et konkret indblik i vejen fra skrevet arrangement til fælles musikalsk udtryk.

Toneart, version og form

Her analyseres klingende F-dur, medium swing i 4/4, efter akkordversionen i Jazz資料館. Grundformen er 32 takter ABAC, otte takter pr. sektion. Bigbandarrangementer kan have intro, mellemspil, solobaggrunde og coda ud over denne grundform. Ved en jam er det vigtigt at skelne arrangementet fra solokoret.

Harmonik og den anden halvdel

Gm7–C7 åbner forløbet og leder til Fmaj7. Bb7 tilfører Ab som en bluesfarve, og Am7 efterfølges af Abdim, som skaber en kromatisk vej mod Gm7. Øv forbindelsen med få toner, så bevægelsen bliver tydelig uden et tæt akkordgreb.

I B-stykket fører Hm7–E7 til A6. Det er et tydeligt lokalt durmål uden for F-området. Am7(b5)–D7 åbner derefter mod Gm7 ved næste A. Sidste sektion afslutter i F gennem Gm7 og C7sus4–C7. Hør susklangens F, som kan opløses til E, før hjemkomsten.

Fire konkrete øvelser

  1. Let swing: Spil melodien i et roligt mediumtempo med metronom på 2 og 4. Hold lange toner helt ud, og undgå at skynde gennem pauserne.
  2. Kromatisk forbindelse: Øv Am7–Abdim–Gm7 med en enkel toplinje. Vælg nærmeste tone fra akkord til akkord og syng bevægelsen.
  3. To kadencefarver: Spil Hm7–E7–A6 og derefter Am7(b5)–D7–Gm7. Lyt til forskellen mellem durmålet og molmålet.
  4. Sus og opløsning: Hold F over C7sus4 og flyt til E over C7. Land derefter på F eller A i F6 med samme rolige puls.

På jammen

Aftal et behageligt mediumtempo og 32 takter pr. solokor. Hvis flere blæsere spiller temaet, er fælles frasestarter og afslutninger vigtigere end stor lydstyrke. Akkompagnatøren kan lade pauserne arbejde og give solisten tydelige harmoniske pejlemærker. Aftal, om slutningen kommer fra et kendt arrangement eller bliver en enkel fælles landing.

Sammenlign med In a Mellow Tone, It’s Only a Paper Moon og Let’s Fall in Love.

Kilder