“Isotope” er en blues, der udfordrer øret med kromatiske drejninger og en rytmisk markant melodi. Den er velegnet, når man vil arbejde med et kendt formprincip uden at lade vante bluesfraser bestemme alle valg.
Historik og lytteversion
Joe Henderson skrev nummeret til sit repertoire i 1960’erne. Det findes på Inner Urge, indspillet i 1964 med blandt andre McCoy Tyner på klaver. Her bruges denne albumsammenhæng og David Sharps egen harmoniske analyse, bevaret hos New York Jazz Workshop, som reference.
Klingende toneart og form
Udgangspunktet er klingende C og en tolvtakters blues i 4/4. Temaets harmoniske detaljer og den ramme, der bruges under soloerne, skal skelnes fra hinanden. Sharps analyse fremhæver netop denne forskel. En enkelt akkordliste beskriver derfor ikke nødvendigvis alle lag i originalens arrangement.
Harmonik
Bluesrammen er tydelig, men kromatiske bevægelser i blandt andet takt 2, 6 og 9 ændrer forventningen. Under soloerne indgår en sammenhængende ii–V-kæde fra takt 8. I temaets senere del kan mere åbne, sammensatte klange give flere mulige akkordbetegnelser.
Begynd derfor med at høre korets større bevægelser. Markér takt 1, 5 og 9 med grundtoner fra den valgte udgave, og følg derefter hvert mellemled. Som isoleret øvelse kan Em7–A7–Dm7–G7 spilles med G–G–F–F som øverste stemme. De fælles eller nærliggende toner hjælper med at forbinde akkorderne uden et nyt skalaløb ved hvert skift.
Fire konkrete øvelser
- Grundform først: Spil et helt kor med kun én tone pr. takt. Brug grundtonerne fra jeres valgte soloskema. Syng samtidig temaets rytmiske kontur, så akkorder og melodi forbindes.
- Kromatiske steder: Isolér takt 2, 6 og 9 sammen med takten før og efter. Gentag hvert udsnit langsomt. Spil først arpeggioer og derefter en kort frase med en tydelig måltone.
- Rytme uden originaltoner: Vælg en kort rytmisk figur fra temaet eller din egen lytning. Klap den, og improvisér derefter med samme rytme på tre akkordtoner. Hold mindst én takt fri mellem gentagelserne.
- To harmoniske lag: Spil temaets udgave og soloskemaet hver for sig med samme tempo. Skriv ned, hvor akkordnavne eller ansatser adskiller sig. Øv overgangene, før de to lag sættes sammen i ensemblet.
Jamråd
Aftal, hvilken nodeudgave I bruger, og hvordan temaets klange overføres til soloerne. Kald toneart og eventuelle breaks tydeligt. Hvis alle blot spiller en standardblues fra hukommelsen, kan nummerets karakter forsvinde. Start med en fælles, langsom temagennemspilning og lad først derefter tempo og sololængde vokse.
Arbejd videre
Sammenlign K.C. Blues med Eighty-One og “Isotope”. De tre numre giver forskellige øverammer for samme tolvtaktersprincip. Flyt én kort frase mellem dem og undersøg, hvilke toner der må ændres.