“Eighty-One” viser, hvordan en blues kan få en anden karakter gennem rytmik, åbne akkordklange og plads mellem indsatserne. Den er velegnet til at øve fælles puls, mens musikerne bruger forskellig rytmisk tæthed.
Historik og lytteversion
Nummeret findes på Miles Davis’ E.S.P. fra 1965 og krediteres Miles Davis og Ron Carter. Den officielle udgivelsesinformation daterer indspilningen til 21. januar 1965 i Los Angeles. Kvintetten består af Davis, Wayne Shorter, Herbie Hancock, Ron Carter og Tony Williams.
Klingende toneart og analyseret version
Her analyseres den forenklede harmoniske ramme under Wayne Shorters solo på E.S.P., sådan som den er annoteret i Jazzomat-projektet. Rammen er i klingende F og 4/4. Den gengiver ikke alle klaverets omvendinger, melodiens rytmer eller ensemblets detaljer. Den officielle pladeinformation bruges til datoen, da Jazzomats datofelt her er usikkert.
Form og harmonik
Solorammen følger en tolvtakters blues med F-, B♭- og C-klange. Jazzomat angiver dem som sus-dominanter: F7sus, B♭7sus og C7sus. Subdominanten høres allerede i takt 2 og vender tilbage i takt 5–6. Takt 9–10 bevæger sig fra C-klangen til B♭, før F vender tilbage.
En sus-voicing kan eksempelvis bruge F–B♭–C–E♭ over F. Her erstatter kvarten den tydelige durterts i den grundlæggende klang. Det giver en nyttig øveramme: man kan skabe bevægelse gennem register og rytme uden at gøre hver akkord til en traditionel tertsbestemt dominant.
Fire konkrete øvelser
- Blueskort: Tegn tolv felter, og skriv kun F, B♭ og C som harmoniske områder. Klap én gang ved hvert områdeskift, mens du tæller alle takter. Gentag, mens en medspiller improviserer frit inden for formen.
- Sus-klang i tre lejer: Spil F7sus som F–B♭–C–E♭. Flyt de øverste toner til to andre lejer med F i bassen. Lyt efter forskellen mellem tæt og åben klang uden at tilføje flere toner.
- Rytmisk samtale: Lad én musiker spille en kort synkoperet figur, og lad en anden svare i næste takt. Fortsæt gennem tre blueskor med tydelige pauser mellem spørgsmål og svar.
- Fast puls under frihed: Bas og trommer holder en enkel puls, mens solisten skifter mellem fjerdedele, ottendedele og lange toner. Byt roller, og kontrollér, at næste kor altid begynder samme sted.
Jamråd
Aftal, om I spiller temaets konkrete rytmiske arrangement eller bruger bluesrammen som øvestykke. De to ting kræver forskellig forberedelse. Lyt til originalens samspil, og øv fælles indsatser særskilt, før I øger tempoet. Under soloerne kan rytmegruppen reagere på korte motiver og samtidig fastholde korets retning. Åbne klange virker bedst, når musikerne giver hinanden plads.
Arbejd videre
Sammenlign med K.C. Blues: samme overordnede bluesprincip kan rumme meget forskellige akkordfarver og rytmiske aftaler. Brug Mood Indigo som kontrast, når I vil undersøge blueskarakter uden samme solokorsramme.