Have You Met Miss Jones? er en swingstandard med to ret forskellige harmoniske ansigter. A-afsnittene giver en tydelig fornemmelse af F-dur, mens broen bevæger sig mellem tonale centre, der ligger langt fra hinanden på papiret.
Det gør nummeret til et godt studie i at bevare en melodisk idé gennem toneartsskift. Du skal ikke bare kende nogle skalaer, men kunne høre kadencerne og lande sikkert, når musikken ændrer centrum.
Fakta om Have You Met Miss Jones?
- Musik: Richard Rodgers
- Tekst: Lorenz Hart
- Oprindelse: musicalen I’d Rather Be Right, 1937
- Form: 32 takter, AABA
- Almindelig klingende hovedtoneart: F-dur
- Særligt fokus: broens bevægelser gennem B♭, G♭ og D
En Broadway-sang med en spændende bro
Rodgers og Hart skrev sangen til I’d Rather Be Right fra 1937. Den blev senere en del af jazzrepertoiret, hvor især broens harmoniske bevægelser har gjort den interessant for improvisatorer.
Det er værd at lære melodien, før du koncentrerer dig om de mere teoretiske sider. De sangbare fraser binder forløbet sammen og gør de skiftende tonearter lettere at høre som musik.
Broen omtales ofte i forbindelse med senere tertssystemer i jazz. Den sammenligning kan være lærerig, men sangen bør først læres som sin egen komposition med sin egen melodi og rytme.
Formen: 32 takter AABA
Hvert afsnit har otte takter. Først kommer A to gange, derefter B og til sidst A igen. Et chorus er hele 32-taktersformen.
Lær broen som et selvstændigt forløb, men øv også indgangen til den og tilbagekomsten til sidste A. Det er ofte overgangene, der afslører, om formen faktisk sidder sikkert.
Spil ét chorus med kun grundtoner og syng melodien indvendigt. Marker begyndelsen af hvert afsnit. Du bør kunne holde formen, selv om akkompagnementet bliver sparsomt.
A-afsnittene i F-dur
Vi bruger klingende F-dur som udgangspunkt. En central hjemkadence er:
Gm7 – C7 – Fmaj7
Det er ii–V–I i F-dur. Gm7 forbereder dominanten, og C7 leder mod tonika. Andre akkorder kan udvide forløbet, men denne retning er et nyttigt holdepunkt.
Over de tre akkorder kan du begynde med B♭ – B♭ – A. Linjen går fra tertsen i Gm7 til septimen i C7 og derefter ned til tertsen i Fmaj7.
Brug dit konkrete skema til de præcise placeringer. Turnarounds, udvidelser og enkelte gennemgangsakkorder kan variere mellem udgaver.
Broen: tonale centre med stor afstand
I en almindelig F-version begynder broen i B♭-dur og bevæger sig til G♭-dur og D-dur, før den søger videre mod tilbagekomsten. B♭, G♭ og D ligger en stor terts fra hinanden, når bevægelsen læses nedad.
Skiftet til G♭ kan blandt andet forberedes med:
A♭m7 – D♭7 – G♭maj7
Det er ii–V–I i G♭-dur. Bevægelsen mod D-dur bruger tilsvarende:
Em7 – A7 – Dmaj7
På den måde kan et tilsyneladende stort toneartsskift gøres overskueligt gennem en velkendt kadencetype. Det er målene og deres forberedelser, du skal lære at høre.
Disse udsnit er ikke en fuld udskrift af broen. Følg det aftalte skema til gentagelser og den sidste forbindelse tilbage mod F.
Tre øvelser til broen
1. Spil kun målakkorderne
Spil en enkel durtreklang på B♭, derefter G♭ og D. Hold lange toner og syng grundtonerne. Målet er, at de tre centre bliver genkendelige for øret.
Tilføj bagefter septimen og derefter kadencerne, som leder ind i klangene. Du bygger forståelsen fra målene og udad.
2. Flyt en ii–V–I-idé
Over A♭m7 – D♭7 – G♭maj7 kan du bruge C♭ – C♭ – B♭. Over Em7 – A7 – Dmaj7 kan du bruge G – G – F♯.
Begge linjer viser terts, dominantseptim og ny terts. C♭ er her en stavemåde, der passer til akkorden; den klinger som B, svarende til dansk H.
Spil de to forbindelser med samme rytme. Tilføj derefter en kort melodisk optakt, så du hører princippet som en frase og ikke kun en teoriøvelse.
3. Forbind sidste A med broen
Øv de sidste to takter før broen og dens første to takter. Gør det samme ved tilbagekomsten til sidste A. Hold tempoet så roligt, at du kan høre den nye klang, før du lander.
Når overgangene fungerer, spiller du hele formen. Det gør øvningen mere målrettet end at starte forfra ved hver fejl.
Frasering gennem toneartsskift
En ny toneart behøver ikke betyde en ny rytmisk idé. Prøv at bevare et motiv gennem broen og tilpasse dets toner til de nye akkorder.
Spil først med meget få toner. Hvis motivet stadig er tydeligt, kan du gradvist tilføje forbindelsestoner. Bevar pauser, så de nye klange kan høres.
I A-afsnittene kan du vende tilbage til noget fra begyndelsen af soloen. Det giver lytteren en oplevelse af hjemkomst, som understøtter formens egen tilbagevenden.
Til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og intro. Hvis en sanger vælger en ny toneart, bør alle især være sikre på broens transposition.
Spil et kort gennemløb af broen, hvis nogen er i tvivl om akkorderne. Det er lettere at afklare før start end at forsøge at rette forskellige tonale planer midt i en solo.
Giv tegn til sidste tema i god tid, og aftal slutningen. En fælles enkel løsning giver plads til at koncentrere sig om den musikalske samtale.
Aktiv lytning
Vælg en fortolkning, hvor du kan følge melodien tydeligt. Syng den og marker de fire afsnit. Lyt derefter til en solo og hør, hvordan broens nye centre bliver markeret eller bundet sammen.
Undersøg, om solisten bruger fællestoner, korte kromatiske bevægelser eller tydelige spring. Prøv én af idétyperne med dine egne toner over en af kadencerne.
Flere standards med toneartsskift
All the Things You Are og Body and Soul giver andre måder at forbinde forskellige tonale centre på.
Find flere guider i vores oversigt over jazzstandarder.
Kilder
JazzStandards.com: Have You Met Miss Jones? og Bobby Stern: arbejdet med broen. Analyse og øvelser gælder en almindelig klingende F-dur-version.