Bag’s Groove er en blues, hvor et kort, genkendeligt riff giver plads til mange forskellige soloer. Milt Jacksons komposition viser, hvor meget der kan ske med få idéer, hvis rytme, klang og gentagelse bliver brugt bevidst.
Nummeret er velegnet til at træne bluesfrasering og tålmodig motivudvikling. Den enkle form gør det let at komme i gang, men en overbevisende solo kræver mere end at spille en pentatonskala gennem alle takter.
Fakta om Bag’s Groove
- Komponist: Milt Jackson
- Første indspilning: 1952
- Form: 12-takters blues
- Almindelig klingende toneart: F
- Stil: jazzblues og swing
- Titlen ses også skrevet Bags’ Groove
Milt Jacksons riff og de tidlige indspilninger
Blue Note beskriver Jacksons indspilning fra 1952 og udgivelsen Wizard of the Vibes, som indeholdt Bag’s Groove. En anden central reference er indspilningen med Miles Davis og Jackson fra december 1954.
De forskellige indspilninger giver et godt udgangspunkt for at høre, hvordan en komposition kan bevare sin identitet med forskellige solister og akkompagnementer.
Begynd med selve riffets karakter. Lyt til tonernes længde og pauserne mellem dem. Et riff er ikke kun en rækkefølge af tonehøjder; det er også en bestemt rytmisk gestus.
Lyt til Bag’s Groove med Miles Davis
Bags’ Groove – Take 1
Denne officielle upload er leveret af Universal Music Group og mærket Take 1. Den findes på Miles Davis And The Jazz Giants og angiver Prestige-rettigheder fra 1954. Milt Jackson er komponisten. Brug denne konkrete take som lytteforlæg; en anden take kan have andre soloer og detaljer.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Riffets pauser: Syng en kort del af temaet med egne stavelser og behold stilheden mellem udsagnene. Prøv derefter din egen figur med samme balance mellem toner og pauser.
- Bluesformen: Følg tre grupper på fire takter gennem et soloafsnit. Markér starten på hvert chorus uden at lade en lang solofrase flytte optællingen.
- Motivets udvikling: Find en lille rytmisk idé og hør, hvad næste frase gør ved den. Spil selv to gentagelser og ændr kun slutningen i tredje udsagn.
Fra lytning til sammenspil: Start med et roligt blueschorus med få toner og god plads til rytmegruppens svar. Artiklen bruger klingende F og almindelige 12-takters bluesmodeller; de er ikke en fuld akkordtransskription af Take 1. Aftal bluesændringer, intro, temaets artikulation og slutning med bandet.
Formen: den fælles bluesramme
Bag’s Groove bruger en 12-takters bluesform. En praktisk opdeling er tre grupper på fire takter med bevægelse fra første trin til fjerde trin og videre gennem den sidste hjemføring.
Et chorus er én gennemspilning af de 12 takter. Øv flere chorus i træk og lær overgangen fra slutningen til starten som en del af musikken.
Jazzharmoniseringer kan tilføje flere akkorder til grundrammen. Det ændrer ikke nødvendigvis antallet af takter, men kan ændre de toner, du vil fremhæve i en frase.
Harmonikken i F
En enkel klingende F-blues tager udgangspunkt i:
- F7: F – A – C – E♭
- B♭7: B♭ – D – F – A♭
- C7: C – E – G – B♭
Alle tre er dominantseptimakkorder, men F7 kan selv være hjemklangen. Du skal derfor høre bluesens funktioner i deres sammenhæng, ikke automatisk forvente en klassisk dominantopløsning efter hver akkord.
I en mere udbygget jazzblues kan du møde Gm7 – C7 – F7 som hjemføring. Brug dit konkrete skema til placering og eventuelle turnarounds.
Over de tre akkorder kan B♭ – B♭ – A vise en enkel linje: terts i Gm7, septim i C7 og terts i F7. Det giver en tydelig opløsning med meget lidt materiale.
Dur- og molpentaton som forskellige farver
F-durpentaton består af F – G – A – C – D. F-molpentaton består af F – A♭ – B♭ – C – E♭.
De to samlinger har forskellig karakter. Durpentatonens A er terts i F7, mens molpentatonens A♭ giver en spænding imod den terts.
Prøv at spille en kort frase med A og derefter en beslægtet frase med A♭. Hør forskellen i udtryk, og øv en bevægelse fra den spændte tone til en tydelig akkordtone.
Ingen af skalaerne er en automatisk løsning gennem hele bluesformen. Lyt til akkordskiftene og vælg bevidst, hvor du vil have spænding eller ro.
Tre improvisationsøvelser
1. Gentag før du varierer
Lav en kort figur og spil den præcist to gange. På tredje gang ændrer du slutningen. Bevar form og puls hele vejen.
Øvelsen gør gentagelsen til et bevidst virkemiddel. En idé får ofte mere vægt, når lytteren når at genkende den, før du går videre.
2. Brug samme rytme med to farver
Spil en kort F-durpentaton frase over et F7-område. Lav derefter samme rytme med toner fra F-molpentaton.
Vælg på næste gennemspilning kun én tone, der skifter farve, eksempelvis A til A♭. Det gør det lettere at høre, hvad netop den ændring bidrager med.
3. Lad en pause holde formen
Spil en frase i begyndelsen af en fire-taktsgruppe og lad resten være fri. Tæl og lyt videre, så du ved, hvor næste gruppe begynder.
Tilføj derefter et kort svar fra en anden musiker. Det træner både form og evnen til at lade sammenspillet udvikle en idé.
Bluesfrasering og anslag
En kort figur kan ændre karakter gennem artikulation alene. Prøv først en sammenbundet version og derefter en med kortere ansatser. Bevar rytmen og lyt til forskellen.
For blæsere og sangere handler det også om, hvordan tonen begynder og slutter. For klaver og guitar er anslag, dæmpning og placering af akkorder tilsvarende vigtige.
Undgå at gøre alle toner lige stærke. Et enkelt tydeligt mål og nogle lettere forbindelser kan give mere retning end konstant tryk.
Bag’s Groove til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og bluesharmonisering. Beslut, om temaet spilles én eller flere gange, og hvem der tager første solo.
En riffbaseret blues giver plads til forskellige soloopbygninger. Lyt til den foregående solists energiniveau, men føl dig ikke forpligtet til at fortsætte med samme tæthed.
Giv tegn til sidste tema og aftal slutningen. Et stop eller en gentaget riffafslutning bør være et fælles valg, så melodien vender tilbage samlet.
Indspilninger at lytte til
Begynd med Milt Jacksons tidlige Blue Note-indspilning. Sammenlign med versionen fra Miles Davis’ session i 1954, hvor Jackson også medvirker.
Lyt efter, hvordan temaets karakter bevares, mens soloerne bliver forskellige. Følg derefter ét helt chorus og marker, hvor et motiv bliver gentaget, forlænget eller lagt til side.
Prøv selv at udvikle én idé gennem to chorus. Brug optagelsen af din egen øvning til at vurdere, om udviklingen er tydelig for en lytter.
Flere blues at arbejde med
Blue Monk giver en anden kromatisk melodikarakter, mens Tenor Madness er velegnet til at øve udvekslinger og motivudvikling.
Find flere guider i vores oversigt over jazzstandarder.
Kilder
Blue Note Records: Milt Jackson og Wizard of the Vibes, Miles Davis: Bags’ Groove og KUVO Jazz: Bag’s Groove. Øvelserne tager udgangspunkt i klingende F.