Desafinado kombinerer en let bossa nova-overflade med en melodi, der bevidst søger spændingsfyldte toner. Titlen kan oversættes til “falsk” eller “ude af stemning”, men musikken kræver netop et fint øre for intonation og for akkordernes farver.
Nummeret er et godt næste skridt, når du har prøvet kortere bossa nova-standarder. Her skal du holde retning over en længere form og lære at høre de toner, som gør melodien særegen.
Fakta om Desafinado
- Skabt af Antônio Carlos Jobim og Newton Mendonça
- Kompositionsår i Jobim-arkivet: 1958
- Central tidlig indspilning: João Gilberto på Chega de Saudade
- Almindelig klingende toneart blandt jazzinstrumentalister: F-dur
- Almindelig form: 68 takter
- Stil: bossa nova
Et tidligt bossa nova-nummer
Jobims arkiv daterer kompositionen til 1958 og rummer arrangementmateriale til João Gilbertos Chega de Saudade. Det er nyttigt at skelne kompositionsåret fra årstallet på en senere plade eller nodeudgave.
Stan Getz og Charlie Byrds indspilning fra 1962 er en anden central reference i jazzrepertoiret. Lyt gerne til begge tilgange, før du vælger tempo og karakter til din egen fremførelse.
Prøv først at følge melodien uden at analysere. Hvilke toner virker som hvilepunkter, og hvilke får dig til at vente på en fortsættelse? Den forskel er en vigtig del af nummerets udtryk.
En lang form, som skal høres
Den almindelige 68-taktersudgave kan organiseres som A1, A2, B og A3 med 16, 16, 16 og 20 takter. Sidste del er altså udvidet. Andre arrangementer kan ændre gentagelser eller overgange, så brug altid det aftalte skema.
Lær formen som melodiske begivenheder. Syng begyndelsen af hvert afsnit og find et klart kendetegn ved overgangen. Øv derefter de sidste fire takter af ét afsnit sammen med de første fire af det næste.
En nyttig kontrol er at lade akkompagnementet fortsætte, mens du selv holder en hel frase pause. Kan du komme ind igen på det rigtige sted uden at stirre på taktnumrene? Hvis ikke, skal afsnittets melodi have lidt mere tid.
Åbningens særlige farve
Her tager vi udgangspunkt i klingende F-dur. Åbningen bevæger sig fra Fmaj7 til en G-dominant med en karakteristisk ændret tone. Den kan mødes som G7♭5 eller som G7 med ♯11, afhængigt af udgaven og analysen.
Tonen D♭ kan forstås som sænket kvint over G; samme klingende tone kan skrives C♯ som forhøjet kvart eller ♯11. Betegnelserne er ikke helt identiske i deres øvrige muligheder, men de hjælper med at forklare den farve, øret skal genkende.
Spil G, B, F og C♯ langsomt som en øveklang. B betyder her dansk H. Syng derefter C♯ alene, mens akkorden klinger. Hør spændingen som en bestemt farve, som du kan placere sikkert, frem for som en tilfældig forkert tone.
Find sammenhæng mellem akkorderne
Nummerets tættere skift bliver lettere at følge, hvis du samler akkorder i små bevægelser. En Gm7 – C7-forbindelse er for eksempel en ii–V i F, selv om den konkrete fortsættelse kan udsætte en enkel landing på F.
Spil de to akkorders guide-toner: B♭ og F i Gm7, efterfulgt af B♭ og E i C7. Den ene stemme bliver liggende, mens den anden bevæger sig en halv tone. Det giver en hørbar forbindelse uden en hel skala.
De korte udsnit her er ikke et komplet akkordskema. Placering, varighed og fortsættelse skal læses i den version, du øver.
Tre øvelser til Desafinado
1. Lær spændingstonen med stemmen
Vælg en meloditone, som er vanskelig at ramme. Spil først akkorden, syng tonen og spil den bagefter på instrumentet. Gentag, indtil du kan forestille dig lyden før ansatsen. Øv langsomt nok til, at øret styrer fingrene.
2. Improvisér mellem to melodipunkter
Tag begyndelsen og slutningen af en fire-taktsfrase. Bevar disse to punkter, men opfind din egen forbindelse imellem dem. Hold antallet af toner lavt, så du kan høre, om slutningen føles forberedt.
3. Øv sidste afsnit særskilt
Spil kun den udvidede sidste del, og start derefter forfra på formen. Sæt en tydelig pause i din solo lige før genstarten. Det træner overblikket på det sted, hvor en vane fra kortere standards let kan føre dig forkert.
Frasering og akkompagnement
Giv melodien en stabil underdeling uden at gøre alle toner lige kraftige. En lang tone kan have retning, hvis den begynder med den rigtige vægt og får en naturlig afslutning.
For klaver og guitar er det værd at øve to eller tre stemmer ad gangen. Sørg for, at en spændingstone i melodien ikke bliver overdøvet af en tæt akkord i samme register. Lyt til solisten og lad akkompagnementets rytme være et svar i musikken.
Desafinado til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og hvilken form I bruger. Hvis nogle kender en særlig indspilning, så afklar dens intro og gentagelser før start.
Giv tydeligt tegn ved sidste tema, og aftal slutningen. Et roligt fælles tempo og sikker form er et bedre udgangspunkt for samspil end at starte hurtigere, end alle kan høre de harmoniske skift.
Lyt og arbejd videre
Sammenlign João Gilberto med Getz og Byrd. Lyt efter meloditoning, rytmisk placering og overgangen mellem afsnit. Prøv derefter Wave og Corcovado, og brug standardoversigten til at udvide repertoiret.
Kilder
Instituto Antônio Carlos Jobim: kompositionsoplysninger, Learn Jazz Standards: toneart og 68-taktersform og Art Research Journal: analyse af indspilninger og melodiske spændingstoner. Øveeksemplerne bruger klingende F-dur.