Corcovado er en af Antônio Carlos Jobims stille bossa nova-klassikere. Melodien giver plads til at trække vejret, mens harmonikken bevæger sig gennem skiftende dur- og molfarver. På engelsk kendes sangen som Quiet Nights of Quiet Stars.
For en jazzmusiker er den især nyttig til at øve stemmeføring og rolig frasering. Den kræver også opmærksomhed på formen: afslutningen kan give to ekstra takter, og forskellige arrangementer tæller ikke nødvendigvis omgangen ens.
Fakta om Corcovado
- Komponist og portugisisk tekst: Antônio Carlos Jobim
- Engelsk tekst: Gene Lees
- Kompositionsår: 1960
- Almindelig klingende toneart: C-dur
- Stil: bossa nova
- Form i den jazzudgave, vi tager udgangspunkt i: 34 takter, 8 + 8 + 8 + 10; nogle udgaver bruger 36
Fra Jobim til jazzrepertoiret
Instituto Antônio Carlos Jobims arkiv daterer kompositionen til 1960 og dokumenterer blandt andet João Gilbertos indspilning fra samme år. Arkivet rummer også senere fortolkninger med Jobim, Elis Regina og andre musikere.
Det er værd at høre både en vokal og en instrumental version. Vokalen kan vise, hvor en frase søger hen, mens en instrumental udgave gør det lettere at følge akkompagnementets detaljer. Du behøver ikke kopiere en bestemt indspilning for at lære af dens balance mellem melodi og rytme.
Formen og de ekstra takter
En udbredt jazzform kan beskrives som A–B1–A–B2: otte takter i hvert af de første tre afsnit og ti i det sidste. Den sidste del udvider altså den symmetri, øret ellers kan forvente. Nogle udgaver giver tonika to takter mere og når dermed 36.
Lav en enkel øvelse med netop det skema, du skal bruge: skriv afsnittenes længde på et tomt ark og følg melodien uden at spille. Markér stedet, hvor sidste del fortsætter ud over otte takter.
Optag derefter én gennemspilning med metronom. Syng temaet, mens du tæller stille. Hvis du mister overblikket ved slutningen, så øv sidste del og overgangen til næste omgang som en lille selvstændig løkke.
Harmonisk overblik i C-dur
At hovedtonearten er C-dur betyder ikke, at alle akkorder er hentet direkte fra C-durskalaen. En vigtig lokal bevægelse i almindelige skemaer er Gm7 – C7 – Fmaj7: en ii–V–I-forbindelse mod F-dur.
Prøv at spille akkordernes grundtoner først. Spil derefter kun B♭ – B♭ – A. Det er henholdsvis tertsen i Gm7, septimen i C7 og tertsen i Fmaj7. Den sidste halvtones bevægelse gør landingen tydelig med meget få midler.
Dette er et kort analyseudsnit, ikke hele akkordskemaet. Brug den konkrete udgave til at placere forbindelsen og dens varighed. Akkordudvidelser og basangivelser kan variere.
Am6 og D7/A: læs klangen, ikke kun navnet
Åbningsklangen mødes ofte som Am6 eller D7/A. De kan beskrive de samme fire toner: A, C, E og F♯. Placering og musikalsk sammenhæng afgør, hvordan klangen opleves.
Spil tonerne langsomt og syng F♯. Sammenlign med Am7, hvor G erstatter F♯. Forskellen mellem sekst og lille septim er hørbar, selv når grundtonen og moltertsen er de samme.
Det er en god vane at undersøge sådanne symboler på instrumentet før en jam. Så bliver en alternativ betegnelse en genkendelig lyd frem for en overraskelse midt i temaet.
Tre øvelser til improvisation
1. Lav en solo med lange toner
Vælg én akkordtone pr. akkord og hold den, indtil harmonikken skifter. Lyt efter, hvilke toner der kan blive liggende, og hvilke der har brug for at bevæge sig. Brug pauser, når du vil høre akkompagnementet tydeligere.
2. Gør en lille linje syngbar
Brug B♭ – B♭ – A over kadencen mod F. Spil først med lige lange toner, derefter med én optakt og en pause efter landingen. Bevar de samme tonehøjder, så rytmens betydning bliver tydelig.
3. Øv udgangen før indgangen
Tag sidste afsnit og de første fire takter af næste omgang. Improvisér en kort frase, der slutter før genstarten, og lad derefter en anden frase begynde på den nye omgang. Det træner både form og åndedræt.
Bossa nova med luft omkring melodien
Hold underdelingen stabil, men spil ikke alle meloditoner med samme vægt. Syng en frase, find dens naturlige tyngdepunkt og overfør det til instrumentet.
For klaver og guitar er små, tydelige voicings ofte tilstrækkelige. Afprøv et sparsomt rytmemønster over en hel omgang, før du tilføjer variationer. Bas og trommer kan på samme måde arbejde med en rolig fælles puls, hvor variationerne understøtter temaet.
Corcovado til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og den præcise længde på sidste afsnit. Sig også, om soloerne følger samme form som temaet. En sanger kan vælge en anden toneart end C-dur.
Giv et klart tegn til sidste tema og beslut, hvordan de sidste takter afrundes. Det er lettere at spille en overbevisende afslutning, når hele gruppen ved, om tonika holdes, eller om der kommer en ekstra gentagelse.
Lyt videre og forbind repertoiret
Hør João Gilberto og sammenlign med Elis Regina og Jobim på Elis & Tom. Lyt efter frasernes længde og hvor lidt akkompagnement der skal til for at holde bevægelsen levende.
Prøv også Wave og The Girl from Ipanema, som begge kræver opmærksomhed på udvidede former. Find flere numre i oversigten over jazzstandarder.
Kilder
Instituto Antônio Carlos Jobim: Corcovado, Jazz Guitar Comprehensive: form og harmonisk oversigt og Standard Repertoire: 34-taktersformen. Øvelserne her bruger klingende toner.