Wave er en Antônio Carlos Jobim-standard med en flydende melodi og et harmonisk forløb, der hele tiden skifter farve. Den rolige bossa nova-karakter kan få nummeret til at virke enkelt, men formen og de lokale akkordbevægelser kræver et sikkert overblik.
For musikere er det et godt sted at arbejde med lange fraser, kromatiske forbindelser og en usædvanlig AABA-form, hvor A-afsnittene er længere end broen.
Fakta om Wave
- Komponist: Antônio Carlos Jobim
- Central udgivelse: albummet Wave, 1967
- Almindelig form: 44 takter, AABA
- Afsnit: 12 + 12 + 8 + 12 takter
- Almindelig klingende hovedtoneart: D-dur
- Stil: bossa nova
Jobims komposition fra 1967
Jobims arkiv dokumenterer Wave og hans albumindspilning fra 1967. Nummeret blev senere fortolket af mange jazzmusikere og sangere.
Det er nyttigt at lytte til melodien som en lang linje, før du analyserer de enkelte akkorder. De harmoniske farver får mere mening, når de høres i forhold til frasens retning.
En instrumentalist kan lære meget af at synge melodien. Det gør det lettere at bevare et naturligt forløb, når akkordskemaet ser tæt ud.
Formen: AABA på 44 takter
Den almindelige jazzudgave har A-afsnit på 12 takter og et B-afsnit på otte. Summen er 12 + 12 + 8 + 12, altså 44 takter.
Det er vigtigt ikke at lade vanen fra 32-takters AABA bestemme. Broen kommer senere, og sidste A varer længere, end man automatisk kunne forvente.
Del hvert A i tre grupper på fire takter. Lær derefter broens to fire-taktsgrupper. Så får du mindre enheder uden at miste den større form.
Intro og vampmellemspil kan føjes til i et arrangement. Aftal dem særskilt, så de ikke bliver forvekslet med selve 44-taktersformen.
Harmonikken i D-dur
Her bruger vi klingende D-dur som udgangspunkt. Nummeret bliver ikke kun i en enkel samling diatoniske akkorder, men besøger andre klange og tonale mål.
En forbindelse, som er nyttig at genkende, er:
Am7 – D7 – Gmaj7
Det er ii–V–I mod G-dur, som er hovedtoneartens fjerde trin. D7 har lille septim C, mens en Dmaj7-klang har C♯. Den forskel ændrer akkordens retning.
Spil de to D-klange efter hinanden og lyt. En enkelt tone kan gøre hjemklangen til en dominant, der søger videre.
Dette er et analyseudsnit, ikke et komplet Wave-skema. De præcise overgange og udvidelser skal følge den udgave, I spiller.
Broens andre mål
Broen indeholder i en almindelig jazzversion kadencer mod andre durklange. Et nyttigt eksempel er:
Gm7 – C7 – Fmaj7
Selv om hovedtonearten er D-dur, kan denne gruppe høres som en tydelig ii–V–I mod F. Det er lettere at forstå som en samlet bevægelse end som tre løsrevne akkorder.
Lær broens mål med øret og forbind dem derefter med det konkrete skema. Undgå at bruge D-durskalaen som eneste svar gennem hele nummeret.
Ved tilbagekomsten til A skal du både høre den nye klang og kende placeringen i formen. En god tonal landing hjælper ikke, hvis den kommer fire takter for tidligt.
Tre improvisationsøvelser
1. Hør målklangene før forbindelserne
Spil de vigtigste målakkorder fra dit skema med lange pauser imellem. Syng grundtonen eller tertsen i hver klang.
Tilføj derefter akkorderne, som forbereder målet. Du lærer forløbet fra landingerne og udad, hvilket gør de tættere forbindelser mere overskuelige.
2. Forbind en kadence med få toner
Over Am7 – D7 – Gmaj7 kan du bruge C – C – B. Her svarer B til dansk H. Tonerne viser terts i ii, septim i V og terts i I.
Over Gm7 – C7 – Fmaj7 kan du bruge B♭ – B♭ – A. Spil begge linjer med samme rytme og hør forskellen i tonalt mål.
3. Byg en frase over 12 takter
Lav en lille idé i de første fire takter af A, udvikl den i de næste fire og giv den en afslutning i de sidste fire.
Prøv derefter at lade én længere frase binde grupperne sammen. Øvelsen hjælper dig med at mærke 12-taktsafsnittet som en helhed frem for at forvente en afslutning efter otte.
Bossa nova-frasering
Bevar en stabil puls og en jævn underdeling, men lad tonerne have forskellig vægt. En flydende melodi bliver tung, hvis alle ansatser er lige kraftige.
Spil først temaet enkelt. Variér derefter en enkelt frases placering uden at ændre formens længde. Optag dig selv og lyt efter, om forløbet stadig har ro og retning.
Akkompagnatører bør koordinere de rytmiske figurer. En enkel baslinje og et sparsomt akkordmønster kan give mere plads end flere konkurrerende synkoper.
Wave til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og 44-taktersform. D-dur er almindelig instrumentalt, men en sanger kan have brug for en anden toneart.
Afklar intro, eventuelle vampmellemspil og overgangen til soloerne. Hvis nogen kender en udgave med ekstra gentagelser, skal resten have det at vide før start.
Giv tegn til sidste tema i god tid og aftal slutningen. Det er især nyttigt i et nummer, hvor en vamp kan forlænges, hvis gruppen ikke deler samme plan.
Aktiv lytning
Begynd med Jobims indspilning fra 1967 og følg melodien gennem de 44 takter. Markér de tre fire-taktsgrupper i hvert A og de to i broen.
Lyt derefter efter de steder, hvor en akkord ændrer kvalitet og begynder at pege mod en ny klang. Syng en af de små forbindelser og prøv den på dit instrument.
Flere bossa nova-perspektiver
The Girl from Ipanema giver en anden udvidet AABA-form. Blue Bossa er en kortere indgang til tydelige dur- og molkadencer.
Find flere guider i vores oversigt over jazzstandarder.
Kilder
Instituto Antônio Carlos Jobim: Wave, JazzStandards.com: Wave og Jazz Guitar Comprehensive: 44-taktersformen. Analyse og øvelser bruger klingende D-dur som hovedtoneart.