Alone Together begynder i et molpræget rum, men harmonikken åbner flere døre undervejs. En velkendt grundtone kan vende tilbage med en ny durfarve, og formen følger ikke den almindelige symmetri på 32 takter.
Det gør nummeret til en god øvelse i både øre og overblik. Du skal kunne høre klangenes retning og samtidig vide, hvor du er i et afsnit, der varer længere end forventet.
Fakta om Alone Together
- Komponist: Arthur Schwartz
- Tekst: Howard Dietz
- Introduceret i: Flying Colors, 1932
- Almindelig klingende hovedtoneart: d-mol
- Almindelig jazzform: 44 takter
- Afsnit: 14 + 14 + 8 + 8 takter
- Stil: ofte swing i forskellige tempi
En Broadway-sang i mange besætninger
Alone Together stammer fra Broadway-revyen Flying Colors fra 1932. Den er siden blevet fortolket af både sangere og instrumentalister i forskellige besætninger og tempi.
Jim Hall og Ron Carters duoindspilning på albummet Alone Together er et oplagt lyttested. To instrumenter giver mulighed for at høre, hvordan melodi, bas og akkorder kan fordele sig uden en stor rytmegruppe.
Lyt først efter dialogen mellem instrumenterne. Prøv derefter at følge selve formen. En friere overflade kan stadig hvile på et fælles, præcist forløb.
44 takter: 14 + 14 + 8 + 8
En almindelig jazzform kan beskrives som A–A–B–C. De første to dele har hver 14 takter; de sidste to har otte hver. Det er værd at lære de konkrete længder, før du begynder at improvisere frit.
Del et 14-taktsafsnit i mindre grupper, som passer til melodien. Skriv længderne på et tomt ark, og følg en gennemspilning med fingeren. Syng derefter melodien uden indspilningen og mærk de samme overgange.
Øv især slutningen af de lange afsnit. Spil de sidste seks takter og fortsæt ind i næste del. Det træner selve forbindelsen, hvor en vane fra mere symmetriske standards ellers kan føre dig forkert.
D-mol er udgangspunktet, ikke hele historien
Her bruger vi klingende d-mol. Begynd med at høre D, F og A som en samlet hjemklang. Sammenlign derefter med D, F♯ og A.
Den ene toneændring gør en moltreklang til en durtreklang. I Alone Together er det vigtigt at genkende, når en landing på samme grundtone får en anden kvalitet end ved begyndelsen.
Syng F over en d-molklang og F♯ over en D-durklang. Prøv derefter at ramme tonerne uden først at spille dem på instrumentet. Når du kan forestille dig forskellen, bliver akkordsymbolet en påmindelse om en lyd, du allerede kender.
En molforberedelse med en durmulighed
En nyttig øvemodel er Em7♭5 – A7 – Dm. Den kan vise en almindelig ii–V–i-bevægelse mod d-mol. Sammenlign bagefter med samme forberedelse og Dmaj7 som mål.
Spil linjen G – G – F over molversionen. G er tertsen i Em7♭5 og septimen i A7, og F er moltertsen i Dm. Skift derefter sidste tone til F♯, når målet er D-dur.
Du kan også følge B♭ – C♯ – D: den første akkords sænkede kvint går videre til dominantens durterts og derfra op til grundtonen.
Dette er korte øvemodeller, som isolerer tonale landinger. Brug dit konkrete skema til nummerets præcise placeringer, varigheder og øvrige akkorder.
Broen som et nyt udsyn
Broen giver andre harmoniske mål end åbningsafsnittene. Lær først de klange, du lander på, og tilføj bagefter de akkorder, der forbereder dem.
Det er nyttigt at kunne synge en grundtone eller terts i hvert mål. Så kan du høre en større retning gennem flere symboler og undgå at behandle hver akkord som et helt nyt problem.
Ved tilbagekomsten skal du både kende klangen og formens placering. Øv derfor broens sidste fire takter sammen med begyndelsen på sidste del.
Tre øvelser til improvisation
1. Spil samme idé i mol og dur
Lav en kort frase med D, F og A. Gentag den med F♯ i stedet for F over en D-durklang. Bevar rytmen og lyt efter, hvordan motivets karakter ændres med én tone.
2. Giv de 14 takter en retning
Improvisér kun over ét langt A-afsnit. Start med en lille idé, udvikl den og lad den sidste frase føre hen mod næste del. Optag øvelsen og kontrollér, om afslutningen kommer på det aftalte sted.
3. Brug pauser ved overgangen
Spil en frase før et afsnitsskift og hold pause over selve overgangen. Begynd igen med en tydelig akkordtone i det nye afsnit. Du træner at høre bandets retning uden selv at udfylde alle øjeblikke.
Samspil og rytmisk plads
En swing-version har brug for en fælles puls, som kan bære de lange afsnit. Hold fraserne sangbare, og lad dem gerne krydse taktstregen uden at ændre formens længde.
Klaver og guitar kan fremhæve skiftet mellem mol og dur med en tydelig terts. Baslinjen kan hjælpe med at gøre de tonale mål hørbare. Trommerne kan støtte afsnittenes udvikling uden at markere hver eneste akkord.
Alone Together til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og 44-taktersudgaven. Afklar især de første to afsnits længde, og om soloerne følger samme forløb som temaet.
Tal om intro, sidste tema og eventuel gentaget slutfrase. En fælles tag-slutning kan fungere fint, men den skal være kendt eller tydeligt signaleret, så bandet ikke starter en ny omgang.
Arbejd videre
Sammenlign med Beautiful Love for flere molforbindelser og Wave for en anden 44-taktersform. Find flere numre i standardoversigten.
Kilder
National Park Service: Alone Together og Flying Colors, Jazz Guitar Comprehensive: form og harmonik og JazzStandards.com: indspilningshistorie. Analyse og øvelser tager udgangspunkt i klingende d-mol.