“Love Me or Leave Me” er en standard, hvor en direkte melodi møder kontrasten mellem mol og dur. Den kan synges med stor ro eller spilles som en livlig swingmelodi. På en jam er det afgørende at vælge ét fælles udtryk og lade melodien sætte retningen for tempo og frasering.
Historik: fra musical til jazzrepertoire
Walter Donaldson skrev musikken og Gus Kahn teksten i 1928. En bevaret nodeudgave i Autry Museums samling dokumenterer både ophav og udgivelsesår. Sangen var med i Broadwaymusicalen Whoopee!, som havde premiere den 4. december 1928, og Ruth Etting var knyttet til den oprindelige opsætning.
Senere fortolkninger har gjort melodien til et fleksibelt udgangspunkt for jazzmusikere. Sammenlign eksempelvis Billie Holiday og Nina Simone med fokus på frasernes placering. Lad først melodien blive genkendelig i din egen fremførelse; variation virker stærkere, når den har en tydelig grundform at spille op imod.
Analyseret version, form og klingende toneart
Her analyseres en jamversion af omkvædet i klingende C-mol med E♭-dur som relativ dur, 32 takter AABA. Danny Ziemanns undervisningsmateriale placerer netop melodien i denne mol/dur-gruppe. En eventuel indledende verse medregnes ikke i solorunden.
Vi tæller fire fjerdedele i hver takt og spiller swing. En nodeudgave kan stå i 2/2; Musicnotes’ klaver- og sangudgave bruger den notation og findes transponeret til C-mol. Afklar derfor pulsen ved at spille et par takter sammen, ikke blot ved at sige et metronomtal.
Harmonik: hør forskellen på de to hjemsteder
C-mol og E♭-dur deler mange toner, men giver forskellige oplevelser af hvile. Syng først en kort frase, der slutter på C, og derefter en, der slutter på E♭. Lad akkompagnementet understøtte hvert mål, så forskellen bliver tydelig for øret.
Som øveforbindelser kan du bruge Dm7♭5–G7–Cm og Fm7–B♭7–E♭maj7. Den første leder mod mol, den anden mod relativ dur. Eksemplerne isolerer to funktioner; de er ikke en fuldstændig akkordudskrift af en bestemt indspilning. G7’s H giver en vigtig ledetone til C og ligger uden for C naturlig mol.
Det er ofte mere nyttigt at ramme én klar måltone end at spille en lang skala korrekt. Øv eksempelvis H–C ved molankomsten og A♭–G ved durankomsten. Hold rytmen enkel, så den harmoniske retning kan høres uden forklaring.
Fire konkrete øvelser
- Syng først: Syng omkvædet uden akkompagnement og markér hvert otte-takters afsnit med hånden. Find derefter samme afsnit på instrumentet uden at ændre frasernes længde.
- To kadencer: Spil de nævnte mol- og durforbindelser langsomt. Brug kun to toner i hver frase, og lad den sidste tone lande tydeligt på målet.
- Flyt en frase: Spil samme korte rytmiske motiv gennem første og andet A-afsnit. Ændr kun den sidste tone, når harmonikken kræver det. Lyt til, om motivets identitet bliver bevaret.
- Øv broen særskilt: Spil anden A-del, B-del og sidste A i ét forløb. Gentag tre gange uden stop, så hjemkomsten ikke bliver et nyt startforsøg.
Jamråd
Med en sanger vælges tonearten efter stemmen. Kontrollér både den laveste og højeste meloditone før optællingen. Aftal intro, om en verse synges, og hvor solisterne begynder. En sanger behøver ikke vende tilbage på samme måde som en instrumental solist.
Hold akkompagnementet let, og undgå at besvare alle pauser. Ved sluttemaet kan en enkel fælles afslutning være stærkere end flere spontane gentagelser. Sammenlign molfrasering med You and the Night and the Music og sangbar standardfrasering med It Had to Be You og Black Coffee.
Kilder og videre lytning
- Autry Museum: Love Me or Leave Me – original nodeudgave fra 1928.
- IBDB: Whoopee! – original produktion, premiere og sangliste.
- Danny Ziemann: Ear Training Survival Guide – form og mol/dur-orientering.
- Musicnotes: udgave i C-mol – valgt transposition og taktart.