“Afro Blue” bygger sin styrke på samspillet mellem melodi, molklang og rytmisk lagdeling. Mongo Santamarías komposition er en indgang til at høre flere betoningsmønstre inden for samme tidsrum. Den kan spilles med et tydeligt afro-cubansk groove eller med en jazzvalspræget tilgang, men gruppen skal være enige om, hvad pulsen betyder.
Guiden bruger klingende F-mol som tonalt holdepunkt. Den skelner mellem det skrevne tema og en praktisk jamversion med åbne soloer over F-mol. Nogle udgaver foreslår i stedet molblues under soloerne; aftal valget før start.
Fakta om Afro Blue
- Komponist: Mongo Santamaría.
- Tidlig indspilning: Santamarías Mongo, 1959.
- Klangligt holdepunkt: F-mol i denne guide.
- Rytmisk arbejde: Forholdet mellem grupper på to og tre.
- Versioner: Afro-cubansk 6/8-præg og jazzvals i 3/4 skal skelnes.
- Soloform: Her åben F-molvamp; temaets form følger den valgte nodeudgave.
Mongo Santamarías komposition
“Afro Blue” er skrevet af den cubanske percussionist Mongo Santamaría. Concord fremhæver nummeret som en komposition, der hurtigt blev taget op af andre musikere. Det er vigtigt at beholde komponistens navn i historien, også når man lærer stykket gennem en jazzfortolkning af John Coltrane.
Arrangøren Dan Pratt angiver Santamarías Mongo fra 1959 som grundlag for sin udgave. Brug gerne den tidlige indspilning som lyttepunkt og sammenlign med en Coltrane-version. Læg mærke til rytmegruppens rolle, inden du forsøger at forklare forskellen med taktartsbetegnelser alene.
Melodien kan være genkendelig på tværs af arrangementerne, mens fornemmelsen af grundpuls og underdeling ændres. Det er en del af musikkens liv, ikke et problem der løses ved at vælge én betegnelse til alle versioner.
3/4 og 6/8 er forskellige måder at organisere tiden
Seks lige ottendedele kan grupperes som tre par eller som to grupper på tre. I 3/4 kan du tælle tre fjerdedele med hver sin underdeling. I 6/8 kan du mærke to større slag, som hver deles i tre. Det samme antal ottendedele giver ikke automatisk samme groove.
Klap seks jævne slag, og beton først slag 1, 3 og 5. Gentag derefter med betoning på 1 og 4. Hold afstanden mellem ottendedelene uændret. Du har nu en enkel øvelse i at flytte grupperingen uden at ændre det samlede tidsrum.
Hal Leonard beskriver eksempelvis Michael Philip Mossmans arrangement som skrevet i 3/4 med et afro-cubansk 6/8-groove. Det er et konkret eksempel på, at noteret taktart og oplevet gruppering kan have forskellige roller. Det betyder ikke, at alle arrangementer skal spilles på samme måde.
Skeln temaets form fra soloernes
Lær melodien og alle gentagelser fra én konkret udgave. Skriv et kort formkort med afsnitslængder, udgange og sidste takt. Stol ikke på, at en titel og en toneart er nok til at fastlægge resten af arrangementet.
Til øvning kan I vælge åbne soloer på F-mol og give et tydeligt signal til temaets tilbagekomst. Hvis I vælger en 12-takters molblues i stedet, skal alle kende akkorderne og tælle samme form. En åben vamp og en bluesrunde skaber forskellige forventninger.
Lunnevads undervisningsmateriale nævner netop åbne F-molsoloer eller molblues i 3/4 som muligheder. Brug det som anledning til en konkret aftale. Artiklen her gengiver ikke temaets fulde nodesats eller et universelt akkordskema.
F-mol som et musikalsk rum
Begynd med F, A♭ og C som et enkelt molfundament. Tilføj E♭ for septimfarven. Spil hver tone over en F-bas og lyt til dens karakter. Lad derefter en kort frase bevæge sig mellem de toner, du bedst kan høre.
Vær særligt opmærksom på sjette trin. D og D♭ giver forskellige farver i forhold til F: D kan pege mod dorisk mol, mens D♭ hører til naturlig mol. Vælg efter den aktuelle melodi og ledsagelse. En åben molbetegnelse er ikke i sig selv en aftale om alle skalaens toner.
Hvis din temaversion bevæger sig væk fra F-mol, så lær de lokale klange på deres egne præmisser. Vend derefter tilbage til den åbne vamp og hør forskellen mellem et stationært improvisationsrum og et skrevet harmonisk forløb.
Fire øvelser i rytme og motiv
- To grupperinger. Klap seks jævne ottendedele og skift mellem tre par og to grupper på tre. Lad en medspiller holde den anden gruppering.
- Tre toner med pauser. Improvisér kun med F, A♭ og C over en F-molvamp. Skab variation gennem indsatser, længder og stilhed.
- Et motiv flyttes. Gentag samme korte idé fra forskellige steder i takten. Bevar grundpulsen, så forskydningen høres som et bevidst valg.
- Tilbage til temaet. Lad en musiker give signal efter en åben solo. Øv at samle gruppen i en aftalt frase før temaets indgang.
Rytmegruppen skal dele et holdepunkt
Bas og trommer bør først spille groovet uden solist. Aftal, hvilke slag der er fælles reference, og hvilke betoninger der ligger på tværs. Tilføj klaver eller guitar med få anslag, så mønstrene stadig kan høres.
En solist kan lægge lange fraser hen over taktstregerne, når fundamentet er stabilt. Hvis alle samtidig ændrer deres reference, kan spændingen blive til uklarhed. Prøv derfor at lade én musiker udforske nye grupperinger, mens resten holder et tydeligt mønster.
Før Afro Blue til jam
Aftal toneart, groove, temaversion, soloform og signal til tilbagekomst. Sig både, hvordan I tæller, og hvordan groovet skal føles. Spil en kort rytmerunde sammen, før melodien kommer ind.
Sammenlign med My Favorite Things for et andet åbent improvisationsrum i tre og med Footprints for en anden udforskning af mol og rytmisk lagdeling. Lyt efter forskellene i stedet for at give numrene samme standardgroove.
Kilder og videre lytning
- Concord: Afro Roots – Santamarías tidlige indspilninger og kompositionens udbredelse.
- Dan Pratt: Afro Blue – arrangørens reference til Mongo fra 1959.
- Hal Leonard: Afro Blue, arrangement af Michael Philip Mossman – eksempel på 3/4-notation med 6/8-groove.
- Lunnevad: jazzrepertoire til undervisning – alternative solooplæg.