“Footprints” er en af Wayne Shorters mest kendte kompositioner. En gentaget basfigur, en tydelig molklang og en melodi med god plads gør den let at genkende. Samtidig kan rytmen åbne sig i flere retninger, når gruppen begynder at spille med lag og forskudte accenter.
For musikere er nummeret en god øvelse i at bevare en fælles form, mens overfladen ændrer sig. Du kan spille enkelt og grooveorienteret eller undersøge et mere åbent sammenspil. Begynd med en klar aftale om puls, taktinddeling og akkordversion. Her bruger vi klingende C-mol og en 12-takters form noteret i 6/4.
Fakta om Footprints
- Komponist: Wayne Shorter.
- Første indspilning: til Adam’s Apple i 1966.
- En anden central fortolkning: Miles Davis-kvintettens version på Miles Smiles.
- Form i denne gennemgang: 12 takter i 6/4.
- Tonalt udgangspunkt: C-mol.
- Vigtige arbejdsområder: basfigur, molbluesform og rytmisk sammenspil.
To indspilninger, to rytmiske verdener
På Shorters indspilning medvirker Herbie Hancock, Reggie Workman og Joe Chambers. Miles Davis-kvintetten indspillede siden nummeret samme år til Miles Smiles. Begynd med at lytte til begge og mærk, hvordan samme komposition kan få forskellig rytmisk karakter.
Følg først kun basfiguren, mens du lytter. Prøv derefter at høre trommernes bevægelser som et særskilt lag. Lyt til sidst til melodien ovenover. Det er en god måde at opdage, at musikerne kan fremhæve forskellige rytmiske mønstre og stadig være i samme form.
Lyt til Footprints med Wayne Shorter
Den remasterede udgave fra Adam’s Apple
Denne officielle upload er leveret af Universal Music Group og mærket Footprints (Remastered) fra albummet Adam’s Apple. Det er Shorters egen albumudgave, som vi bruger her; Miles Davis-kvintettens fortolkning på Miles Smiles er en anden indspilning og skal lyttes til som sit eget arrangement.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Basfiguren som holdepunkt: Følg basmønstret gennem et temaafsnit. Syng det med egne stavelser, mens du mærker en jævn puls.
- Flere rytmiske lag: Lyt derefter kun til trommerne. Prøv at klappe 3+3 og 2+2+2 over seks lige lange slag uden at ændre tempo.
- Melodiens pauser: Hør hvor temaet giver plads til rytmegruppen. Spil en kort egen frase og behold lige så meget luft bagefter.
Fra lytning til sammenspil: Begynd med basfigur og melodi og tilføj trommernes lag gradvist. Aftal, hvad I tæller som én takt. Artiklens øvelser bruger klingende c-mol og 12 takter noteret i 6/4; de er ikke en fuld transskription af albumudgavens akkorder eller rytmiske detaljer. Sammenlign forløbet i jeres skema, og aftal intro, sidste takters harmonik og slutning.
Taktinddeling: aftal, hvad en takt betyder
“Footprints” omtales og noteres med forskellige taktinddelinger. Når vi her siger tolv takter, mener vi tolv takter med seks fjerdedele i hver. Hvis et nodeark deler samme musik i mindre enheder, bliver det skrevne taktantal et andet. Sammenlign derfor selve forløbet og ikke kun tallet øverst på siden.
Tæl først seks rolige slag: 1–2–3–4–5–6. Klap derefter på 1 og 4, så du mærker to grupper på tre. Prøv så accenter på 1, 3 og 5, som giver tre grupper på to. Hold de seks slag lige lange i begge øvelser.
Gør det uden instrument, til du kan skifte accentmønster uden at skifte tempo. Det giver et praktisk grundlag for at høre flere lag, når bassen og trommerne betoner forskelligt.
Molblues som kort, melodien som pejlemærke
Den tolvtakters molblues er et nyttigt overblik over forløbet. Marker de større bevægelser på jeres eget lead sheet, og lær derefter melodien over dem. Undgå at lade et generelt bluesskema erstatte de konkrete akkorder, gruppen har valgt.
Øv først et chorus med kun basfigur og melodi. Spil derefter melodien, mens en medmusiker markerer første slag i hver aftalt takt. Hvis de to versioner føles meget forskellige, så arbejd med underdelingen, før I tilføjer mere frihed.
Molklange med fællestoner
Som en selvstændig harmonisk øvelse kan du sammenligne Cm7 og Fm7. Spil en C-bas under første klang og en F-bas under den næste. Hold meloditonen C gennem begge og lyt til dens forskellige funktioner.
Prøv derefter linjen G–A♭–G over en enkel øvelse med Cm7–Fm7–Cm7. G er kvint i den første akkord, A♭ er terts i den næste, og tilbagekomsten til G får en klar retning. Spil linjen med forskellige placeringer inden for seks-slagsgruppen.
Øvemodellen er ikke hele sangens akkordskema. Især de sidste takters harmonik findes i flere spilleversioner. Pianisten Ron Drotos gennemgår netop sådanne forskelle; vælg én fælles løsning, før I improviserer sammen.
Tre øvelser til rytmisk frihed
- Ét motiv i to grupperinger. Lav en kort egen frase og spil den først over grupperingen 3+3, derefter over 2+2+2. Hold den samme store form og mærk, hvor frasen lander.
- Basfigur med pauser. Lad bassisten spille et chorus og tie i udvalgte takter i det næste. Resten af gruppen skal bevare placeringen. Kom ind igen på et aftalt sted uden en ny indtælling.
- Få toner, tydelig retning. Improvisér med tre eller fire toner i C-molområdet. Brug rytme og pauser til at forme forløbet, og tilpas tonerne, når jeres harmonik kræver en ny farve.
Sådan får I Footprints til at fungere på en jam
Aftal klingende toneart, tempo, basfigurens længde og den konkrete turnaround. Sig også, om I ønsker en stabil grundversion eller mere åben rytmisk leg. Det er lettere at give hinanden frihed, når alle kender det fælles udgangspunkt.
Fordel pladsen i rytmegruppen. Klaver og guitar behøver ikke fylde alle seks slag, og trommerne behøver ikke kommentere hvert melodisk udsagn. En tydelig tilbagekomst til basfiguren kan samle et åbent forløb.
Arbejd videre med modal plads i So What og sammenlign en anden kort, cirkulær form i Solar. Vend tilbage til “Footprints”, og undersøg, hvor meget rytmen kan ændres, mens formen stadig er fælles.
Kilder og videre lytning
- Blue Note: Adam’s Apple – besætning og indspilningsbaggrund.
- Ron Drotos: Footprints – forskellige akkordversioner.
- Jazz Video Lessons: Footprints – molbluesform i 6/4.