“Ain’t Misbehavin’” har en afslappet melodisk charme, men under overfladen bevæger harmonikken sig hele tiden. Nummeret er tæt forbundet med Fats Waller og giver en god indgang til swing, stride og små kromatiske forbindelser. Du kan spille melodien enkelt og stadig finde masser at arbejde med i rytme, artikulation og samspil.
Kort om Ain’t Misbehavin’
- Musik: Thomas “Fats” Waller og Harry Brooks.
- Tekst: Andy Razaf.
- År: 1929.
- Oprindelse: revyen Hot Chocolates.
- Form: 32 takter, AABA, med otte takter pr. afsnit.
- Tonearter: tidlige indspilninger bruger E♭-dur; C og F er også almindelige. Øvelserne her bruger C-dur, klingende.
- Stil: ofte swing med forbindelse til stride-traditionen.
Waller, Harlem og Hot Chocolates
Sangen blev introduceret i Hot Chocolates på Connie’s Inn i Harlem i 1929. Revyen kom senere samme år til Broadway, og Louis Armstrong blev en vigtig del af nummerets tidlige historie. Waller selv indspillede det som klaversolo i 1929.
Wallers soloindspilning er optaget i Library of Congress’ National Recording Registry. Den er et oplagt sted at begynde sin lytning: Hør forholdet mellem venstre hånds bevægelse og melodien, og læg mærke til, hvordan små rytmiske variationer holder musikken levende. Sammenlign med Louis Armstrong for en blæsers tilgang og Sarah Vaughan for en sangers frasering.
Formen: AABA med tydelige svar
Tre A-afsnit omgiver en kontrasterende bro. Hvert afsnit er otte takter, så du får en korus på 32 takter. Melodien hjælper dig med at orientere dig, men lær også forskellen på de afslutninger, der leder videre, og den afslutning, der lander.
Syng temaet uden instrument og klap en jævn puls. Hvis du kun husker begyndelsen af hver frase, så gå tilbage til en indspilning og lær svarene lige så grundigt. Det er ofte svarfraserne, der gør det muligt at finde broen og vende sikkert tilbage til sidste A.
En god øvemetode er at spille én hel korus med melodi og derefter én med en meget enkel improvisation. Hold melodien kørende indvendigt under soloen. Du får dermed øvet, at improvisation og tema følger samme form, også når tonerne bliver anderledes.
Enkle funktioner og kromatiske mellemtrin
Som grundmodel i C-dur kan du øve C6 – A7 – Dm7 – G7: tonika, en dominant mod D-mol, anden trin-akkord og dominant hjem. Det er en kort model for det funktionelle sprog, ikke hele sangens akkordskema.
En almindelig alternativ tilgang er at forbinde de diatoniske akkorder med formindskede akkorder. Prøv C6 – C♯dim7 – Dm7 – D♯dim7 og lad derefter bevægelsen fortsætte mod Em7. Hør de formindskede akkorder som mellemtrin. De virker bedst, når du kan høre, hvor de kommer fra, og hvor de er på vej hen.
Spil først kun grundtonerne C–C♯–D–D♯–E. Tilføj derefter små voicings i et behageligt register. Som solist kan du følge den kromatiske bevægelse med få toner og derefter lande på en tydelig akkordtone. Tæt rytmik er ikke nødvendig for at vise forbindelsen.
Dur til mol på fjerde trin
En anden vigtig farve er bevægelsen fra dur til mol på fjerde trin. I C-dur er det F – Fm – C. Spil A over F, A♭ over Fm og G over C. Den faldende linje A–A♭–G fortæller meget om harmonikken med bare tre toner.
Brug forbindelsen som en lille selvstændig øvelse, og find den derefter i dit konkrete arrangement. Broen giver et andet udgangspunkt omkring den relative moltoneart, A-mol i denne C-durmodel. Lær dens forløb som et samlet kontrastafsnit, så du ikke blot fortsætter A-delens idéer uden at høre skiftet.
Tre øvelser med swing i centrum
- Én frase, tre placeringer. Vælg en kort melodisk idé. Spil den først lige på slaget, derefter lidt senere og til sidst med en optakt. Bevar pulsen og lyt efter, hvordan karakteren ændres.
- Kromatisk bas, enkel melodi. Brug C6–C♯dim7–Dm7–D♯dim7–Em7 som øvemodel. Spil en kort frase, der følger de små bevægelser. På klaver eller guitar kan du skifte mellem at spille forbindelsen som akkorder og som en enkelt linje.
- Spil en korus uden fyld. Hold mindst to takters pause i hvert A-afsnit. Brug en tydelig melodisk idé ved tilbagekomsten fra broen. Målet er at bevare både form og fremdrift, når du ikke spiller hele tiden.
Stride og samspil
Stride forbindes med venstre hånds skift mellem bastoner og akkorder. Begynd langsomt, hvis du vil prøve det på klaver: En stabil puls og afslappet bevægelse er vigtigere end store spring. Spil eventuelt melodien meget enkelt, mens venstre hånd finder sit mønster.
I en gruppe skal en pianist tage hensyn til bassisten. Et fuldt soloklavermønster kan fylde mere, end ensemblet har brug for. Guitarister kan skabe fremdrift med lette, jævne anslag, og blæsere kan arbejde med korte artikulerede svar. Lyt efter, om hver stemme bidrager til samme fælles bevægelse.
Inden I tæller ind
Aftal klingende toneart, tempo og afslutning. Bekræft også, om I bruger gennemgangsakkorder eller en enklere udgave af de første takter. Prøv derefter Honeysuckle Rose for mere Waller eller Oh, Lady Be Good! for swingfrasering. Se oversigten over jazzstandarder.