“Avalon” er et swingnummer, hvor lange harmoniske flader giver plads til både melodisk ro og rytmisk energi. Det er en god standard til at øve, hvordan en kort idé kan bære over flere takter uden at miste retning.
Historik og reference
Sangen forbindes med Vincent Rose, Al Jolson og Buddy DeSylva. Bibliothèque nationale de France registrerer en nodeudgave med musik af Rose og tekst af Jolson og DeSylva. Library of Congress dokumenterer også en tidlig indspilning. Her analyseres Benny Goodmans kvartetversion fra 3. februar 1937 med Teddy Wilson, Gene Krupa og Lionel Hampton.
Klingende toneart, version og form
Grundlaget er Jazzomat-projektets transskription af Goodmans solo: klingende E♭-dur, 4/4 swing og 32 takter. Akkordforløbet kan deles i to afsnit på 16 takter. Første halvdel gentager bevægelsen mellem B♭7 og E♭; anden halvdel tager en længere vej hjem. Denne toneart gælder den valgte indspilning, ikke alle jazzudgaver.
Harmonik
De første 16 takter består af fire takter B♭7 og fire takter E♭, gentaget. Det giver tid til at høre dominantens forventning og tonikaens hvile. Anden halvdel åbner med C7, fortsætter til Fm7 og A♭m7 og vender derefter tilbage mod E♭. Slutningen bruger blandt andet Fm7–B♭7–E♭.
Over B♭7 kan D og A♭ give en tydelig dominantfarve. D kan gå til E♭, mens A♭ kan gå til G på tonika. C7 markeres af E, som naturligt kan bevæge sig til F på Fm7. A♭m7 giver med C♭ en mørkere kontrast til E♭-durens C.
Fire øvelser
- Fire takter pr. akkord: Lav én kort frase over B♭7 og et svar over E♭. Gentag forbindelsen med en ny rytmisk placering.
- To stemmer: Spil D–E♭ og A♭–G som to separate melodiske veje fra dominant til tonika. Sæt dem derefter sammen i et enkelt voicing.
- Farveskift i anden halvdel: Øv C7–Fm7–A♭m7 langsomt med tertserne E–A♭–C♭. Lyt til forskellen mellem de tre farver.
- Motiv over 32 takter: Improvisér et helt kor med højst fire forskellige rytmer. Flyt motivets sluttoner efter akkorderne i stedet for at opfinde nye figurer hele tiden.
Jamråd
Bekræft tonearten og temaets indgang. Lad de lange akkorder svinge uden at fylde dem med ekstra skift, medmindre hele bandet har aftalt det. Byg soloerne over flere kor og giv plads til rytmegruppens svar. En tydelig cue til sidste tema er vigtigere end en kompliceret slutning.
Beslægtede standarder
Sammenlign med Sweet Sue, Just You og Moonglow. I’ll See You in My Dreams giver mere øvelse i dur- og molfarver inden for swingrepertoiret.
Kilder
- Bibliothèque nationale de France: Avalon – nodeudgave og ophavsmænd.
- Library of Congress: Avalon – tidlig indspilningsdokumentation.
- Jazzomat Research Project: Benny Goodman, Avalon – analyseret version.