“Runnin’ Wild” er et godt swingnummer til at øve energi uden at miste kontrollen over tempo og form. De to halvdele begynder genkendeligt, men tager forskellige harmoniske veje, så et sikkert kor kræver mere end en gentaget standardvending.
Historik og reference
A. Harrington Gibbs skrev musikken, mens Joe Grey og Leo Wood skrev teksten. Library of Congress dokumenterer en indspilning fra 1922. Her analyseres Benny Goodmans kvartetversion fra 3. februar 1937 med Teddy Wilson, Lionel Hampton og Gene Krupa.
Klingende toneart, version og form
Vi følger Jazzomat-projektets transskription af Goodmans solo: klingende B♭-dur, 4/4 swing og 32 takter. Formen består af to beslægtede afsnit på 16 takter. De første takter ligner hinanden, men anden halvdel får en anden fortsættelse og afslutning.
Harmonik
Begyndelsen bevæger sig fra B♭ til B♭7 og videre til E♭. Den lille ændring A–A♭ kan gøre retningen mod IV-trinnet tydelig. Første halvdel indeholder også et g-molområde og B♭m6, mens anden halvdel bruger D7, G7, C7 og F7 som en dominantbevægelse hjem.
Brug tertserne som pejlemærker: F♯ over D7, H over G7, E over C7 og A over F7. H betegner B natural. Tonerne giver de enkelte dominanter identitet, selv om en enkelt frase fortsætter gennem flere akkorder. Start med disse holdepunkter, før du tilføjer kromatiske gennemgange.
Fire konkrete øvelser
- Tonikafarve: Skift mellem B♭ og B♭7 med A–A♭ som overliggende stemme. Fortsæt derefter til E♭ og hør opløsningen.
- To halvdele: Spil grundtonerne gennem de første 16 takter og derefter de sidste 16. Markér det første sted, hvor halvdelene går hver sin vej.
- Dominantmål: Øv D7–G7–C7–F7 langsomt med én terts pr. akkord. Tilføj én optaktstone til hver landing.
- Kontrolleret fremdrift: Spil tre kor med samme korte motiv. Øg intensiteten gennem register og rytmisk placering, mens metronomen og tonetætheden forbliver uændrede.
Jamråd
Vælg et tempo, hvor temaets rytme kan spilles samlet. Aftal tonearten og den konkrete afslutning, og gennemgå forskellen mellem de to formhalvdele. Rytmegruppen bør lade energien komme fra fælles puls og tydelige svar. Hvis tempoet bliver presset, er kortere fraser ofte en bedre løsning end flere toner.
Beslægtet repertoire
Sammenlign med Avalon, Crazy Rhythm og Sweet Sue, Just You. De giver forskellige rammer for swingmotiver og tydelig frasering.
Kilder
- Library of Congress: Runnin’ Wild – ophavsmænd og tidlig indspilning.
- Jazzomat Research Project: Benny Goodman, Runnin’ Wild – analyseret kvartetversion og akkordforløb.