Vælg en side

“Work” er et godt nummer til at øve korte, præcise bevægelser mellem dominantakkorder. Thelonious Monks komposition kræver, at man hører de kromatiske forbindelser og samtidig bevarer en klar form og et levende swing.

Historik og reference

Concord omtaler “Work” sammen med “Nutty” som numre introduceret af Monks trio med Percy Heath og Art Blakey. Her analyseres Steve Lacys solo fra 1. november 1957 med Wynton Kelly, Buell Neidlinger og Dennis Charles, dokumenteret i Jazzomat Research Project.

Klingende udgangspunkt, version og form

Den valgte soloversion har klingende D♭7 som A-stykkets udgangspunkt. Harmonikens mange dominanter gør en enkel dur- eller molbetegnelse utilstrækkelig som beskrivelse af hele nummeret. Formen er derimod klar: 32 takter AABA, 4/4 swing, med otte takter pr. led.

Harmonik

A-stykket bruger D♭7 og G♭7 og fortsætter gennem F7, E7, E♭7 og D7. Dominanterne forbindes kromatisk snarere end udelukkende ved almindelige kvintfald. Bridgen begynder med Dm7–G7 og C7, går videre gennem Cm7–F7 og bruger til sidst andre dominanter før tilbagekomsten.

Et nyttigt øvepunkt er tertserne i den faldende række F7–E7–E♭7–D7: A–G♯–G–F♯. Spil dem som én melodisk linje. Når du kan høre denne bevægelse, kan du tilføje septimer og andre spændinger uden at miste retningen.

Fire konkrete øvelser

  1. Kromatiske tertser: Øv A–G♯–G–F♯ over dominantforbindelsen. Brug først lange toner og derefter én fast synkoperet rytme.
  2. To stemmer: Find terts og septim i hver dominant. Forbind akkorderne med mindst mulig bevægelse, og syng den øverste stemme.
  3. Bridge alene: Spil bridgens grundtoner langsomt. Gentag med en enkelt akkordtone på første slag, og behold pauserne mellem landingerne.
  4. Temaets rytme: Øv temaet i korte bidder fra en lovlig node eller ved gehør. Syng først rytmen på én tone og bevar de samme accenter, når melodien tilføjes.

Jamråd

Vælg et tempo, hvor alle kan høre dominantforbindelserne. Gennemgå især A-stykkets sidste fire takter og bridgens tilbagevenden før indtællingen. Comp med korte, klare figurer og plads til solistens rytmiske idéer. Aftal temaets slutning, så sidste D7-område ikke bliver til en uforberedt ny begyndelse.

Beslægtet repertoire

Sammenlign med Nutty, Evidence og Bemsha Swing. De giver flere indgange til Monks personlige forhold mellem melodi, rytme og harmonik.

Kilder