“Chameleon” er et oplagt valg, når en jam skal arbejde med funk, gentagelse og kollektiv timing. De få akkorder giver plads til at lytte tættere til anslag, pauser og basfigur. Udfordringen er at udvikle musikken uden at gøre det stabile groove uroligt.
Historik og indspilning
Nummeret åbner Herbie Hancocks Head Hunters, udgivet på Columbia i oktober 1973. Bandet bestod af Hancock, Bennie Maupin, Paul Jackson, Harvey Mason og Bill Summers. Hancocks officielle albumside beskriver skiftet mod et mere jordbundet funkudtryk med lange improvisationer. Basfiguren og den enkle melodi skaber plads til, at hver stemme kan få en tydelig funktion.
Lyt til originalen som en udvikling over tid: instrumenterne kommer med forskellige rytmiske oplysninger, og musikken indeholder mere end åbningsvampen. En kort jamudgave kræver derfor en konkret aftale om, hvilke dele man spiller.
Version, klingende toneart og form
Denne analyse gælder åbningens totakters vamp i klingende B♭-dorisk, 4/4, som beskrevet i Ethan Heins analyse. Akkordgrundlaget er B♭m7–E♭7. Det er en afgrænset jamversion af åbningsafsnittet, ikke en formbeskrivelse af hele albumindspilningen.
Aftal eksempelvis intro, tema, åbne soloer over vampen og et fælles tilbagevendende tema. Organisér gerne soloerne i hørbare blokke på otte eller seksten takter, men skeln mellem disse aftalte fraselængder og selve totakters mønstret. En sådan aftale gør også afslutningen overskuelig.
Harmonik: dorisk grundfarve
B♭m7 og E♭7 kan begge rummes i B♭-dorisk. Tonecentret opleves her omkring B♭; behandl derfor ikke automatisk de to akkorder som en ii–V, der skal opløses til A♭. Hør i stedet bevægelsen mellem en molgrundklang og dens durprægede IV-akkord.
Den store sekst, G, er en nyttig øvetone: sammenlign dens åbne farve over B♭m7 med G♭ fra naturlig mol. Over E♭7 bliver G akkordens terts. Øv også forbindelsen D♭–D♭: samme tone er terts i B♭m7 og lille septim i E♭7. En enkelt fællestone kan binde et motiv sammen, mens bas og akkompagnement viser skiftet.
Fire konkrete øvelser
- Byg pulsen først: Spil kun grundtonerne i otte vampgentagelser. Optag forsøget, og kontrollér, om anslagene har samme længde og placering. Tilføj først flere toner, når pulsen føles rolig.
- To toner, mange rytmer: Improvisér med B♭ og D♭ i fire minutter. Variér pauser og motivlængde. Lad derefter G blive en tredje mulighed, og lyt til farveændringen.
- Arbejd i fire blokke: Spil seksten takter med sparsom aktivitet, seksten med svarfraser, seksten med højere register og seksten med mindre tæthed. Bevar tempo og styrke gennem hele forløbet.
- Fordel rytmerne: Lad bas og trommer spille alene. Tilføj én kort akkompagnementsfigur ad gangen. Fjern den igen, hvis den skjuler basfigurens bevægelse eller lilletrommens placering.
Jamråd
Afklar, hvem der bærer den karakteristiske basfunktion, især med både keyboard og elbas. To musikere behøver ikke fordoble alle toner. Guitar og klaver kan skiftes til at lægge korte svar, mens solisten udvikler få genkendelige idéer.
Aftal et synligt signal til sidste tema og et bestemt antal afsluttende vampgentagelser. Prøv også The Chicken for funk med længere harmonisk forløb, Red Clay for en bevægelig vamp og The Sidewinder for et andet groovebaseret sammenspil.
Kilder og videre lytning
- Herbie Hancock: Head Hunters – officiel diskografi, udgivelsesoplysninger og albumhistorik.
- Ethan Hein: analyse af Chameleons basfigur – åbningsvamp, dorisk tonegrundlag og rytmisk opbygning.