Vælg en side

“Del Sasser” har et tema, der hurtigt sætter sig i øret, men harmonikken kræver mere end en løs bluesfornemmelse. Nummeret er velegnet til at forbinde sangbare motiver med præcise akkordmål. På en jam får det bedst plads, når gruppen vælger et tempo med luft til både tema og soloer.

Historik og repertoire

Bassisten Sam Jones skrev “Del Sasser”, som hører til repertoiret omkring Cannonball Adderleys gruppe. Jamey Aebersolds udgivelse om Adderley fremhæver, at flere af gruppens medlemmer bidrog med kompositioner. Jones var således både en vigtig rytmisk stemme og leverandør af musik til ensemblet.

Som lytteudgangspunkt bruges indspilningen på Them Dirty Blues. Lyt især til, hvordan en tydelig melodisk profil kan leve sammen med en basstemme, der hele tiden bevæger musikken frem. Det er en nyttig påmindelse om, at harmonisk aktivitet ikke behøver gøre et tema kompliceret at huske.

Version, form og klingende toneart

Denne gennemgang gælder en instrumental jamversion i klingende E♭-dur, 32 takter AABA i 4/4 swing. Aebersold angiver 32-takters AABA-form, og forlagets repertoireoversigt angiver E♭. Hvert afsnit fylder otte takter.

Akkordeksemplerne tager udgangspunkt i en transskription fra Them Dirty Blues. De beskriver udvalgte harmoniske forbindelser, ikke et fuldt arrangement. Aftal separat intro, eventuelle fælles markeringer og slutning. Solisternes runder skal stadig kunne høres som hele AABA-forløb.

Harmonik: durmål og bevægelige forbindelser

Fm7–B♭7–E♭maj7 er en central ii–V–I-forbindelse. Øv den som en bevægelse hen imod E♭, og lad melodien vise ankomsten. Over dominanten er D en nyttig ledetone til E♭, mens A♭ kan bevæge sig ned til G.

Forløbet indeholder også Gm7–C7 og bevægelser gennem B♭m7–E♭7 mod A♭maj7. Her ændrer samme tone funktion: G kan først være grundtone i Gm7 og senere terts i E♭maj7. Lyt efter funktionen, frem for blot at tænke i et greb eller et skalamønster.

A♭m7 giver en mørkere farve end A♭maj7. Sammenlign C i durklangen med C♭ i molklangen. Sådanne små ændringer gør en tydelig forskel i melodien. Aftal akkordversionen med rytmegruppen, så kromatiske farver og eventuelle forenklinger har samme retning.

Fire konkrete øvelser

  1. Husk formen med stemmen: Syng temaets begyndelse ved starten af hvert A-afsnit, mens du tæller resten af runden. Markér bridgen med en anden lyd. Gennemfør tre runder uden instrument.
  2. Find to måltoner: Øv Fm7–B♭7–E♭maj7 langsomt. Land skiftevis på E♭ og G ved tonikaen. Gør vejen dertil forskellig, men fasthold samme rytmiske afslutning.
  3. Skeln mellem dur og mol: Spil A♭maj7 og A♭m7 som lange klange. Syng først tertserne alene og derefter en kort frase, der viser forskellen.
  4. Begræns tætheden: Improvisér en hel runde med højst fire anslag i hver takt. Brug derefter samme motiver med enkelte ottendedelsforløb. Kontrollér, om formen stadig kan høres.

Jamråd

Spil temaet én gang langsomt sammen, før tempoet fastlægges. Aftal, om en solist tager én eller flere runder, og lad sidste solist give et tydeligt signal til temaet. Under tætte passager kan akkompagnementet blive enklere, så bassens bevægelse og solistens måltoner står klart.

Arbejd videre med Sam Jones i Unit 7, med sangbar harmonik i Ceora og med præcise hurtige linjer i Four Brothers. Sammenlign især, hvordan de forskellige former påvirker længden på en idé.

Kilder og videre lytning