“Here’s That Rainy Day” har en særlig evne til at få uventede harmoniske skift til at lyde naturlige. Den er kendt som ballade, men kan også fungere med en mere flydende rytmisk bevægelse. For jazzmusikere er det en sang, hvor melodisk overblik og præcise klangvalg skal arbejde sammen.
Det spændende ligger ofte mellem akkorderne: en tone kan blive liggende, mens omgivelserne skifter farve. I denne gennemgang bruger vi klingende G-dur til øvelserne. Lær først melodien og jeres aftalte akkordversion, og brug derefter de korte modeller til at undersøge forbindelserne.
Fakta om Here’s That Rainy Day
- Musik: Jimmy Van Heusen.
- Tekst: Johnny Burke.
- År: 1953.
- Introduceret af: Dolores Gray i musicalen Carnival in Flanders.
- Form: 32 takter; kan deles i fire afsnit som ABAC eller høres som to større halvdele.
- Øvetoneart her: G-dur, klingende.
Fra en kortlivet musical til fast repertoire
Carnival in Flanders fik kun seks Broadwayforestillinger, men sangen overlevede forestillingen. Frank Sinatras version på No One Cares er et godt vokalt udgangspunkt. Bill Evans’ Alone og Joe Pass’ Virtuoso giver mulighed for at høre sangen i soloinstrumentale fortolkninger.
Brug dem til at sammenligne, hvordan én musiker eller én melodistemme skaber et helt forløb. Lyt først efter melodien, dernæst efter bassen og til sidst efter mellemstemmerne. Sæt gerne en markering, hver gang noget bevæger sig, mens en anden stemme bliver liggende.
Form: hør både otte og seksten takter
Formbetegnelser kan variere med den skala, man analyserer på. Fire afsnit på otte takter kan beskrive melodiske forskelle, mens to afsnit på seksten fremhæver de større sammenhænge. Det afgørende i sammenspil er, at alle tæller samme 32 takter og kender forskellen på de to halvdele.
Spil først kun melodien til de første seksten takter. Hold en kort pause, og spil de næste seksten. Forbind derefter halvdelene uden ophold. Du skal kunne høre, om du er på vej videre i sangen eller mod en afslutning, selv når akkorderne har beslægtede farver.
En praktisk hukommelsesøvelse er at starte fra takt 17. Hvis du altid øver fra begyndelsen, kan sangens tilbagekomst blive langt mindre sikker end dens indledning.
Tre durklange i forskellige landskaber
Et harmonisk skelet, som beskrives i analyser af sangen, er I–♭IIImaj7–♭VImaj7. Transponeret til G bliver det Gmaj7–B♭maj7–E♭maj7. Det viser en anden bevægelse end den velkendte ii–V–I. Der findes også versioner med andre forbindelsesakkorder og baslinjer.
Undersøg skeletmodellen isoleret, uden at forsøge at spille hele sangen. Tonen D findes i alle tre akkorder: som kvint i Gmaj7, terts i B♭maj7 og stor septim i E♭maj7. Hold D som en lang tone, mens du eller en medmusiker skifter akkord. Lyt til, hvordan samme tone får en ny betydning.
Prøv derefter linjen B–B♭–B♭. Den bevæger sig fra tertsen i første akkord til grundtonen i den næste og kvinten i den tredje. Her betyder B internationalt B, altså dansk H. Sammenlign linjens lille bevægelse med bassens større spring.
Tre øvelser til improvisation
- Fællestonen som centrum. Brug D over de tre øveakkorder, men ændr rytmen ved hvert skift. Lad en pause markere en ny frase. Du træner at høre harmonisk farve uden straks at spille en ny skala.
- To toner til hver klang. Vælg to akkordtoner pr. akkord og forbind dem i nærmeste register. Spil først hele noder og derefter enkle fjerdedele. Det er forbindelsen, du skal gøre tydelig.
- Genkendelig tilbagekomst. Lav et kort motiv i første halvdel af sangens form. Lad motivet komme tilbage i anden halvdel, men giv det en anden slutning. Optag et chorus, og vurder, om gentagelsen kan høres uden at se dine noder.
Voicings og bevægelse i mellemstemmerne
På klaver og guitar kan du holde melodistemmen rolig og flytte en enkelt tone inde i akkorden. Begynd med en meget enkel voicing, så du kan høre, hvilken stemme der ændrer sig. Hvis du flytter alle toner på én gang, bliver det svært at skelne en bevidst linje fra et tilfældigt klangskift.
I en gruppe skal bassisten kende den valgte version. Et gennemarbejdet soloarrangement kan have en baslinje, som ikke passer til et almindeligt jam-skema. Aftal de vigtigste forskelle, og vælg én fælles løsning frem for at forsøge at spille flere arrangementer samtidig.
Sådan får I sangen til at fungere på en jam
Aftal toneart, tempo og rytmisk fornemmelse. En rolig ballade og en flydende latinfortolkning kræver forskellige indgange. Aftal også, om melodien må strækkes frit over pulsen, og hvem der giver tegn til sidste chorus.
Vil du arbejde videre med harmoniske farveskift, så prøv Prelude to a Kiss. Vil du høre, hvordan klang og melodisk ro kan mødes i en anden ballade, er My Foolish Heart et godt næste skridt.
Kilder og videre lytning
- JazzStandards.com: Here’s That Rainy Day – historie og harmonisk analyse.
- PianoGroove: Here’s That Rainy Day – gennemgang i G-dur og arbejde med akkordfarver.