“My Foolish Heart” er en jazzballade, hvor en enkel melodisk idé kan åbne for et stort harmonisk rum. Den giver mulighed for at spille nært og afdæmpet, men også for at arbejde med rige voicings og et meget lyttende sammenspil. Det afgørende er, at melodien stadig har en tydelig retning gennem klangene.
Nummeret er velegnet til at øve forskellen mellem at fylde tiden og at forme den. En lang tone behøver ikke nye akkorder på hvert slag for at være interessant. Her bruger vi klingende C-dur til øvelserne. Vælg altid toneart sammen med resten af gruppen, og tag hensyn til en eventuel sangers register.
Fakta om My Foolish Heart
- Musik: Victor Young.
- Tekst: Ned Washington.
- År: 1949.
- Oprindelse: filmen My Foolish Heart.
- Form: 32 takter, ofte beskrevet som A1–B–A2–C.
- Øvetoneart her: C-dur, klingende.
En filmsang med et stærkt jazzliv
Martha Mears sang nummeret i filmen som stemme for Susan Hayward. I jazzsammenhæng er Bill Evans’ fortolkning fra Village Vanguard i 1961 et oplagt sted at begynde; den findes på Waltz for Debby. Evans vendte også tilbage til sangen sammen med Tony Bennett på deres duoalbum fra 1975.
Lyt til de to besætninger med forskellige spørgsmål. I trioen: hvem tager initiativ, når melodien holder pause? I duoen: hvordan finder stemme og klaver en fælles bevægelse uden bas og trommer? Prøv at følge et helt forløb med kun én af musikerne i fokus, og lyt derefter til samspillet.
Formen: to halvdele, som hænger sammen
Del de 32 takter i fire afsnit på otte. A-materialet vender tilbage i tredje afsnit, men slutningen på den anden halvdel har en anden opgave end slutningen på den første. Lær derfor indgangen til C særskilt, så du ikke automatisk gentager B-afsnittets fortsættelse.
Skriv fire små stikord på dit nodeark: begyndelse, videre, tilbage, afslutning. De kan være lettere at høre end bogstaverne, når du improviserer. Spil først et chorus, hvor du kun markerer overgangen mellem afsnittene. Fyld derefter melodien ind omkring disse pejlemærker.
Hvis du mister formen under øvning, så begynd igen fra C-afsnittet og spil videre til starten af næste chorus. Det træner sammenføjningen, som ofte får mindre opmærksomhed end sangens første otte takter.
Harmonik: lær grundformen før dine substitutioner
Harmonikken har forbindelser til velkendte tonale vendinger omkring I, vi, ii og V. Samtidig findes der mange jazzfortolkninger med omharmoniseringer. Brug et fælles lead sheet eller et aftalt akkordforløb som grundlag, før du bygger flere farver på.
En selvstændig øvemodel i C-dur er Cmaj7–Am7–Dm7–G7. Spil grundtonerne først. Prøv derefter at lade en overstemme følge tonerne E–G–F–F. Undersøg, hvordan du kan bevare en rolig melodisk bevægelse, mens bassen beskriver vendingen. Modellen er en øvelse, ikke sangens fulde skema.
Vil du arbejde med en stærkere tiltrækning mod Dm7, kan du i øvelsen erstatte Am7 med A7. Den nye tone C♯ søger mod D. Sammenlign de to muligheder med samme rytme og samme tempo. Vælg med øret, og aftal ændringen, før du bruger den i gruppens version.
Tre øvelser med klang og formål
- Melodi uden pedal. Spil melodien langsomt og legato, men undgå at binde alt sammen med klaverpedalen eller en meget lang guitarklang. Hør, hvilke toner du faktisk vil forbinde. På blæseinstrumenter kan du undersøge samme forskel gennem artikulation.
- En pause med retning. Lav en kort frase og lad to slag stå åbne. Beslut allerede i pausen, hvor næste frase skal lande. Optag øvelsen, og hør, om pausen lyder som en del af musikken eller som et stop.
- To tætheder. Spil første halvdel af et solo-chorus med få toner og anden halvdel med lidt mere bevægelse. Gentag derefter med omvendt fordeling. Vælg den version, der giver den klareste bue gennem formen.
Comping: giv melodien en kant at stå på
Et godt balladeakkompagnement behøver både varme og tydelighed. Hvis alle voicings ligger tæt og dybt, kan klangen blive uklar. Prøv at flytte de øvre toner op og lade bassisten tage sig af grundtonerne. Spil færre toner ad gangen, og lyt til, om melodien kommer mere frem.
Hold samtidig styr på pulsen. En solist kan lægge en tone lidt tilbage, mens rytmegruppen fastholder bevægelsen. Det kræver fælles gehør; hvis alle følger hver forsinkelse, mister musikken retning. Øv eventuelt melodien over en helt enkel, stabil basfigur før friere sammenspil.
My Foolish Heart på en jam
Aftal toneart, tempo og indledning. Hvis I ønsker en fri klaverintroduktion, skal overgangen til fælles puls være tydelig. Tal også om, hvem der spiller melodien, hvor mange soloer der er plads til, og hvordan sidste frase afsluttes.
Du kan sammenligne balladens muligheder med When I Fall in Love og undersøge en anden side af Victor Youngs melodik i Stella by Starlight. Læg mærke til, hvordan en god melodisk idé stadig kan høres, selv når akkordfarverne ændrer sig.
Kilder og videre lytning
- JazzStandards.com: My Foolish Heart – filmhistorie, form og centrale indspilninger.