Vælg en side

“It’s You or No One” kombinerer en ligefrem sangmelodi med harmoniske drejninger, der gør den spændende at improvisere over. Den kan spilles let og elegant, men kræver, at du kan høre mere end den første ii–V–I-kadence. På en jam er de forskellige afslutninger i formens to halvdele særligt vigtige.

Historik: fra film til jazzrepertoire

Jule Styne skrev musikken, og Sammy Cahn skrev teksten til filmen Romance on the High Seas fra 1948. American Film Institute registrerer sangen under titlen “It’s You or No One for Me” sammen med filmens øvrige Cahn–Styne-sange. Doris Day medvirkede i filmen, og sangen blev siden en del af jazzmusikernes standardrepertoire.

Det er nyttigt at lytte til en vokal fremførelse, selv hvis du spiller instrumentalt. Melodiens pauser og gentagelser giver naturlige steder at trække vejret. Hvis improvisationen hele tiden overskriver dem med ubrudte ottendedele, mister man let noget af sangens tydelighed.

Analyseret version: klingende F, 32 takter ABAC

Her bruges en instrumental jamversion i klingende F-dur, 4/4 og 32 takters ABAC-form. Hvert afsnit varer otte takter. Verse og intro er ikke medregnet. Musicnotes’ leadsheet er angivet i Es med F som transponeringsmulighed; analysens F er derfor en udtrykkelig versionsangivelse, ikke en påstand om en universel originaltoneart.

De to A-afsnit begynder genkendeligt, men vejen videre er forskellig. Første halvdel åbner et nyt harmonisk område, mens sidste halvdel skal føre hele koret tilbage til F. Øv disse forgreninger særskilt. En formfejl opstår ofte, fordi man spiller første halvdel igen, når den sidste afslutning skulle komme.

Harmonik: F-dur og den mørkere sidevej

Gm7–C7–Fmaj7 gør hjemtonearten tydelig fra begyndelsen. Over kadencen kan du føre B til A og E til F. Her betyder dansk B den tone, der internationalt hedder B♭. To rolige stemmer kan forklare opløsningen bedre end en hurtig skalaløbetur.

Et vigtigt kontrastområde er B♭m7–Es7–Asmaj7. Akkorden B♭m7 har dansk B som grundtone; den må ikke forveksles med Hm7. Det er en ii–V–I-kadence til As, altså et område en lille terts over F. Lyt efter, at tonearten midlertidigt skifter farve. As-dur indeholder blandt andet Des og Es, som ikke tilhører F-durs almindelige skala.

Senere forbindelser fører tilbage mod F. Afhængigt af nodegrundlag kan der være ekstra gennemgangsakkorder og omharmoniseringer. Aftal dem i bandet, især hvor flere korte ii–V-forløb står tæt. Prioritér melodien, basbevægelsen og de vigtigste opløsninger, før du forsøger at sætte en særskilt skala på hvert symbol.

Fire konkrete øvelser

  1. Syng hjemkomsten. Spil Gm7–C7–Fmaj7 langsomt og syng tertsen ved landingen. Gentag med B♭m7–Es7–Asmaj7. Hør de to kadencer som samme funktion i to forskellige tonearter.
  2. Markér formens forgrening. Spil de første otte takter og syng næste afsnit. Gentag derefter A-materialet med den sidste afslutning. Bliv ved, til de to fortsættelser føles forskellige uden et nodeblad.
  3. Flyt et lille motiv. Lav en frase på tre toner over F-kadencen. Flyt idéen op en lille terts, når As-området kommer. Bevar rytmen, og lyt efter, om måltone og akkord passer sammen.
  4. Spil et kor med pauser. Improvisér højst to takter ad gangen og lad derefter to takter stå åbne. Rytmegruppen fortsætter. Kontrollér, at du kommer ind igen på det rigtige sted i formen.

Jamråd

Aftal klingende toneart og tempo før optællingen. Hvis der er en sanger, vælges tonearten efter stemmen. Afklar, om verse skal med, og om soloerne begynder direkte efter et 32-takters tema. Giv de harmoniske sideveje plads i første solokor; tydelige måltonevalg hjælper hele gruppen med at høre formen. Meld tilbagevenden til temaet i god tid.

Arbejd videre

Sammenlign ABAC-forløbet med It Had to Be You og Pennies from Heaven. Arbejd med længere melodiske buer i Long Ago (and Far Away).

Kilder