“Laura” er en ballade med en melodi, der ser ud til at svæve hen over flere tonearter. David Raksins tema er genkendeligt fra første frase, men de harmoniske landinger ligger ikke altid dér, hvor en ny spiller forventer dem. Nummeret er derfor velegnet til at øve at høre lokale mål og skabe sammenhæng gennem skiftende klangområder.
Kort om Laura
- Musik: David Raksin.
- Tekst: Johnny Mercer, tilføjet efter filmtemaets introduktion.
- År: 1944 som instrumental filmmusik.
- Oprindelse: filmen Laura.
- Form: 32 takter, ABAC, med otte takter pr. afsnit.
- Almindelig toneart: C-dur, klingende.
- Stil: især ballade, men også spillet med mere fremdrift.
Et filmtema bliver en sang
Raksin skrev temaet som del af musikken til filmen Laura fra 1944. Mercer tilføjede senere tekst, og melodien fik et selvstændigt liv som sang og jazzstandard. Dens filmiske karakter ligger blandt andet i de lange linjer og de harmoniske skift, som hele tiden giver melodien en ny baggrund.
En sangfortolkning med Julie London på Julie Is Her Name er et godt sted at høre frasernes enkelhed. Sammenlign med Bill Evans på A Simple Matter of Conviction. Lyt efter, hvor melodien får ro, og hvor akkompagnementet gør en ny harmonisk retning tydelig.
Formen: ABAC frem for AABA
Det første A-afsnit efterfølges af B, derefter kommer A igen, og til sidst C. Hver del er otte takter. De to A-afsnit giver genkendelse, mens B og C fører videre på forskellige måder. Lær især forskellen mellem de to afsluttende afsnit, så du ved, hvornår du skal vende tilbage til A, og hvornår korussen slutter.
Et enkelt formkort er A–B som første halvdel og A–C som anden halvdel. Spil først hver halvdel for sig og sæt dem derefter sammen uden pause. Når temaet er sikkert, prøver du at spille en meget enkel solo, mens du stadig hører melodien indvendigt.
I et langsomt tempo kan de otte takter føles rummelige. Del dem i firetaktersfraser, men lad ikke opdelingen gøre din frasering mekanisk. Melodien skal gerne opleves som en sammenhængende sætning, også når den passerer et harmonisk skift.
Begyndelsen peger mod G
Selv om den almindelige udgave omtales som C-dur, begynder den ikke med en lang, enkel bekræftelse af C. Åbningen arbejder blandt andet med en ii–V mod G-dur. Som øvemodel kan du spille Am7 – D7 – Gmaj7. Du får et lokalt mål på toneartens femte trin.
Følg C i D7 ned til B i Gmaj7. Her bruges B internationalt, altså dansk H. Når den bevægelse er tydelig, kan du spille en kort frase, der bygger op til B. Lyt efter landingen i G frem for blot at tænke tre separate skalaer.
Den melodiske idé gentages derefter lavere. En nyttig øvelse er at flytte den samme ii–V–I-model en hel tone ned til Gm7 – C7 – Fmaj7. Bevar rytme og fraselængde. Du træner dermed at genkende en forbindelse på dens lyd og funktion, selv når tonenavnene ændrer sig.
Lokale landinger giver overblik
“Laura” bliver lettere at lære, når du finder de steder, hvor harmonikken midlertidigt føles hjemme. Sæt et lille mærke ved hver vigtig landing i dit eget skema. Spil kun forbindelsen ind i målet og selve målet, før du fylder resten af takterne ud.
Du behøver ikke beskrive hele sangen med én skala. En linje kan følge en lokal ii–V–I og derefter skifte farve, når næste område kommer. Prøv at forbinde to områder med én fælles tone eller en halvtones bevægelse. På den måde bliver harmonikken en del af melodien.
Der findes forskellige harmoniseringer mod slutningen. Brug et konkret arrangement som fælles reference, og lyt til, hvordan meloditonen fungerer over det. Hvis du vil afprøve alternativer, så gør det først i en afgrænset øvelse med gruppen, hvor alle kender ændringen.
Tre øvelser til sammenhængende linjer
- Flyt én frase. Spil en lille idé over Am7–D7–Gmaj7 og flyt den en hel tone ned over Gm7–C7–Fmaj7. Behold rytmen og lyt efter de tilsvarende landinger.
- Spil kun måletoner. Vælg én tydelig akkordtone ved hver vigtig landing i formen. Spil resten som pauser. Tilføj derefter en kort optakt til hver måltone, indtil der opstår en enkel melodisk linje.
- Sammenlign B og C. Spil de to afsnit efter hinanden og find deres forskellige slutninger. Sæt derefter temaet sammen som ABAC og tag en ny korus uden at stoppe.
Frasering og akkompagnement
Lange toner har brug for retning. Lad en tone vokse eller falde i intensitet, og vælg bevidst, hvornår den slutter. På klaver og guitar kan du arbejde med anslag, register og efterklang; på et blæseinstrument eller i sang kan luft og dynamik forme hele tonen.
Akkompagnatøren kan gøre de lokale landinger tydelige med få stemmer. Undgå at lægge et stort akkordanslag under hver melodisk begivenhed. En rolig puls og klare forbindelser giver solisten mulighed for at frasere frit, uden at formen bliver uklar.
Inden I spiller sammen
Aftal klingende toneart, balladetempo, intro og afslutning. Afklar også, om soloerne beholder den langsomme bevægelse eller får doubletimefornemmelse. Til flere harmoniske rejser kan du prøve All the Things You Are. Til balladeklang er Sophisticated Lady et godt supplement. Se alle jazzstandarderne.