“Lester Leaps In” giver plads til at arbejde med swingens lethed over rhythm changes. Et kort tema kan sætte gang i et langt forløb, men soloen bliver stærkere, når den har samme tydelige retning og plads mellem idéerne.
Historik
Lester Young skrev nummeret til Count Basies Kansas City Seven i 1939. Det bygger på rhythm changes, den jazzmæssige akkordfamilie knyttet til Gershwins “I Got Rhythm”. Her er det Youngs eget tema og frasering, der giver nummeret identitet.
Analyseret version, klingende toneart og form
Her bruges en jamversion i klingende B♭, 4/4 og swing: 32 takter AABA, otte takter pr. afsnit. Harmonikken nedenfor er en enkel rhythm changes-ramme til øvning. En indspilnings konkrete substitutioner og breaks må læres særskilt.
Harmonik
B♭–G7–Cm7–F7 er en nyttig I–VI–ii–V-model. H i G7 og A i F7 leder mod henholdsvis C og B♭. Broens grundmodel er D7–G7–C7–F7 med to takter på hver dominant. Hør først basrøddernes kvintbevægelse og derefter de små forbindelser mellem terts og septim.
Der er mange mulige A-varianter. Brug ikke en substitution blot for at øge antallet af akkorder. Solist og komp skal kunne høre samme mål, også når de vælger forskellige veje derhen.
Konkrete øvelser
- Spil temaets rytme på én tone med metronom på 2 og 4. Lad toneansatsen være let og undgå at presse optakter fremad.
- Øv B♭–G7–Cm7–F7 langsomt med én melodisk måltone pr. akkord. Gå derefter gennem forbindelsen uden grundtoner.
- Spil broen med kun terts og septim. Syng én stemme, mens du spiller den anden, og hold to takter på hver dominant.
- Lav et kor med en frase og et svar i hvert A-afsnit. Brug broen til at udvikle rytmen og vend tilbage til den første idé i sidste A.
Jamråd
Aftal B♭, tempo og om temaet spilles én eller to gange. Hold de første soli korte, så gruppen kan finde sin fælles swingplacering. Ved firetakters udvekslinger tælles hele AABA-formen videre, også når trommerne er alene.
Sammenlign med I Got Rhythm, Oleo og Anthropology.