“I Got Rhythm” er både en kendt Gershwin-sang og udgangspunkt for en hel familie af jazzkompositioner. Den har en direkte, rytmisk melodi, men dens harmoniske efterliv er mindst lige så vigtigt. Når jazzmusikere taler om rhythm changes, taler de om forløb, som bygger videre på sangens grundstruktur.
Det gør nummeret til et centralt sted at arbejde med form, swing og harmonisk overblik. Du behøver ikke begynde med et hurtigt beboptempo. Et roligt, tydeligt chorus lærer dig mere end en lang række løb, der mister forbindelsen til sangen. Her bruger vi klingende B♭-dur.
Fakta om I Got Rhythm
- Musik: George Gershwin.
- Tekst: Ira Gershwin.
- År: 1930.
- Oprindelse: musicalen Girl Crazy, introduceret af Ethel Merman.
- Originalt chorus: 34 takter med en kort afsluttende forlængelse.
- Rhythm changes: typisk 32 takter, AABA.
- Toneart her: B♭-dur, klingende.
En sang, som blev en musikalsk byggeplads
“I Got Rhythm” fik et stærkt liv på scenen og hos jazzmusikere. Dens harmoniske grundlag blev brugt til nye melodier, blandt andet Duke Ellingtons “Cotton Tail” og Charlie Parkers “Anthropology”. Der er altså forskel på at spille selve Gershwin-sangen og at spille en anden komposition over rhythm changes.
Lyt gerne til en vokal udgave af originalen, før du går videre til instrumentale variationer. Følg melodiens accenter og pauser. Prøv derefter at høre, hvor nye melodier følger de samme store harmoniske bevægelser, selv om overfladen er helt anderledes.
34 eller 32 takter?
Originalsangen har to ekstra takter i slutningen. I almindelige rhythm changes-chorus udelades de typisk, så formen bliver fire afsnit på otte takter: A, A, B og A. De to muligheder skal være en bevidst aftale i gruppen.
Hvis I spiller sangens melodi med forlængelsen og soloerne over 32 takter, så markér overgangen tydeligt. Øv den konkret fra sidste melodifrase til første solotakt. Aftal også, hvordan forlængelsen bruges, når melodien vender tilbage til slut.
En god formøvelse er at klappe kun første slag i hvert afsnit. Tæl resten og syng melodien indvendigt. Gør det først med den aftalte melodiform og derefter med soloformen. Så kan kroppen lære forskellen, før tempoet sættes op.
A-afsnit: vendinger omkring tonika
En nyttig grundmodel er B♭maj7–G7–Cm7–F7, altså I–VI7–ii–V. Det er en kort øvemodel, ikke hele A-afsnittet. Spil grundtonerne og syng derefter én tydelig tone til hver akkord.
Prøv for eksempel linjen D–B–B♭–A. Du får en bevægelse fra B♭-akkordens terts gennem G7’s terts og Cm7’s septim til F7’s terts. Her betyder B internationalt B, altså dansk H. Spil langsomt nok til at høre hver tones funktion.
Der findes mange varianter af rhythm changes. Lær først én enkel fælles version. Tilføj derefter omvendinger og substitutioner ét sted ad gangen, så du stadig kan høre, hvor musikken er på vej hen.
Broen: fire dominanter med retning
En almindelig bro i B♭ bruger D7–G7–C7–F7, to takter på hver akkord. Den leder mod F7, som kan føre tilbage til B♭ i sidste A. Øv først de fire grundtoner uden flere toner.
Lav derefter et kort rytmisk motiv på D7 og flyt idéen til de næste akkorder. Det kan være så enkelt som en terts og en septim med en pause imellem. Sørg for, at sidste del af F7 giver plads til tilbagekomsten, så sidste A opleves som en tydelig ankomst.
Tre øvelser til rhythm changes
- To forskellige tætheder. Spil A-afsnittene med korte fraser og broen med en længere linje. Vend derefter fordelingen om. Lyt til, hvilken kontrast der hjælper dig med at høre formen.
- Gentag med en ny slutning. Brug samme idé i første og andet A, men giv den anden afslutning en anden retning. Gentagelsen skal kunne høres som et valg.
- Et chorus uden ottendedelsløb. Brug kun rolige fjerdedele, halve noder og pauser. Hvis du kan skabe swing og form med det materiale, har du et stærkt grundlag for senere at spille tættere.
Comping og aftaler på en jam
Rytmegruppen skal have en fælles idé om grundforløbet. En solist kan godt spille en spændingsfuld linje over enkel comping, men modstridende baslinjer kan gøre retningen uklar. Aftal de vigtigste harmoniske varianter, og lad pladsen mellem anslagene være en del af swinget.
Aftal klingende toneart, tempo, indledning og præcis form. Spørg specifikt, om I spiller “I Got Rhythm” med originalens afslutning eller et rent 32-takters rhythm changes-forløb. Arbejd videre med en anden melodi over denne familie af harmonik i Oleo og med tydelig swingfrasering i If I Were a Bell.
Kilder og videre lytning
- University of Michigan: I Got Rhythm – oprindelse og betydning for jazzrepertoiret.
- The Jazz Piano Site: Rhythm Changes Explained – form og harmoniske varianter.
- Jens Larsen: Rhythm Changes, Part 2 – turnaround og improvisationsarbejde.