“Windows” er en jazzvals, hvor Chick Corea forbinder en sangbar melodi med harmonik, der hele tiden åbner nye rum. Nummeret belønner musikere, som kan holde en enkel puls, mens akkorderne skifter perspektiv. På en jam er det især formens længde og forholdet mellem mol og dur, der skal sidde sikkert.
Historik og lyttereference
Chick Corea skrev “Windows” i 1960’erne. Blue Note regner værket blandt hans jazzstandarder sammen med “Spain” og “La Fiesta”. Som lyttereference bruges her Coreas trioindspilning fra 1968 med Miroslav Vitouš på bas og Roy Haynes på trommer, tilgængelig på udvidede udgaver af Now He Sings, Now He Sobs. Udgavebetegnelsen er vigtig: ekstranumre på senere udgaver er ikke automatisk med på den oprindelige LP.
Lyt først efter trioens samtale. Haynes holder ikke blot tre ens slag under melodien; hans figurer ændrer vægt og retning, mens grundpulsen fortsætter. Vitouš og Corea kan bevæge sig frit, fordi de stadig kan høre formens fælles pejlemærker.
Analyseret version: klingende H, 48 takter i 3/4
Guiden analyserer en 48-takters jamform i 3/4 med klingende H-mol som udgangspunkt og H-dur som et vigtigt senere område. Internationalt skrives H som B; dansk B svarer til internationalt B♭. Her bruges derfor Hm7 og Hmaj7, hvor et engelsksproget nodeblad har Bm7 og Bmaj7.
Formen er et gennemgående forløb, ikke AABA med en gentaget A-del. Keith Waters beskriver den som en 48-takters form uden gentagne hovedafsnit. Del den under indlæring i seks otte-takters felter. Brug felterne til at huske forløbet, men lad melodien afgøre, hvor fraserne naturligt ånder.
Harmonik: flere måder at høre hjem på
Begyndelsen med Hm7 og bevægelsen mod Fism7 giver en molfarvet indgang. Senere får Emaj7 og H-dur større betydning. Det er mere nyttigt at høre disse områder som klanglige holdepunkter end at presse hver akkord ind i én uforanderlig skala.
Steve Strunk og Keith Waters har analyseret nummeret med forskellige vægtninger af tonal sammenhæng og tvetydighed. For den improviserende musiker betyder det, at en lokal opløsning godt kan føles tydelig, selv om hele stykkets toneartsforhold er mere åbne. En harmonisk analyse er en hørestrategi, ikke en erstatning for at kunne melodien.
Et konkret anker er forskellen mellem Hm7 og Hmaj7: D bliver til Dis, og A bliver til Ais. De to små bevægelser gør skiftet fra mol til dur hørbart. Over lange akkorder kan du udvikle ét motiv gennem flere takter; over bevægelige passager kan korte forbindelseslinjer være nok. De to situationer behøver ikke samme mængde toner.
Fire konkrete øvelser
- Hold valsen enkel. Gå tre rolige skridt pr. takt og syng melodien. Sæt derefter metronomen på ét slag pr. takt. Kontrollér, at du stadig mærker alle tre slag uden at skynde dig.
- Lær seks felter. Spil først kun grundtonen ved begyndelsen af hvert otte-takters felt. Syng resten. Tilføj gradvist akkordernes tertser, mens du bevarer hele 48-takters forløbet.
- Hør mol og dur. Skift mellem Hm7 og Hmaj7 som en særskilt øvelse. Før D til Dis og A til Ais langsomt. Find derefter farveskiftet i nummerets egentlige forløb.
- Lav en samtale. Spil to takters idé og svar med to takters variation eller pause. Lad en medmusiker ændre akkompagnementets rytme, mens I fastholder takt og form. Optag et kor og find næste formbegyndelse uden at tælle højt.
Jamråd
Aftal 3/4, klingende H og et fælles nodegrundlag. Kontrollér intro og slutning særskilt; de må ikke utilsigtet lægges til soloformen. Spil et roligt første kor, og lad bas og trommer vise, hvor meget rytmisk frihed gruppen ønsker. Hvis formen bliver usikker, så find næste kendte melodiske holdepunkt frem for at fylde mere lyd på.
Arbejd videre
Sammenlign tretaktsfornemmelsen med West Coast Blues. Brug Ceora til at arbejde med lange melodiske buer, og In Your Own Sweet Way til at høre form gennem skiftende harmoniske områder.
Kilder
- Blue Note: Chick Corea – standardrepertoire og trioen fra 1968.
- Keith Waters: Chick Corea and Postbop Harmony, Music Theory Spectrum 38/1, 2016 – gennemgående form og tonal tvetydighed.
- Steve Strunk: Tonal and Transformational Approaches to Chick Corea’s Compositions of the 1960s, 2016 – harmonisk analyse af “Windows”.
- Barry Greene: Windows – undervisningsperspektiv på H-mol og H-dur.