“Night and Day” er let at genkende på melodiens gentagne toner og den spænding, der opstår, før musikken finder hjem. Cole Porters standard fungerer både med lige ottendedele og med swing. For musikeren er den især en øvelse i at give gentagelser retning og holde styr på en 48-takters form, hvor de beslægtede afsnit vender tilbage flere gange.
Kort om Night and Day
- Musik og tekst: Cole Porter.
- År: 1932.
- Oprindelse: musicalen Gay Divorce, med Fred Astaire.
- Form: 48 takter, ofte opdelt som ABABCB med otte takter pr. del.
- Tonearter: E♭-dur er en historisk og almindelig toneart; C-dur mødes også. Øvelserne her bruger C-dur, klingende.
- Stil: swing, lige fornemmelse eller aftalte skift mellem de to.
Fra Fred Astaire til jazzrepertoiret
Porter skrev sangen til Gay Divorce i 1932, hvor Fred Astaire introducerede den. Musicalen blev senere bearbejdet til filmen The Gay Divorcee. Sangen har siden fået mange forskellige musikalske liv, fra sangfortolkninger med stor ro til instrumentale udgaver med mere rytmisk bevægelse.
Lyt til Fred Astaire for at høre melodiens forbindelse til sprogets betoning. Sammenlign derefter med Stan Getz og Bill Evans eller Joe Hendersons version på Inner Urge. De instrumentale indspilninger giver gode eksempler på, hvordan rytmisk følelse kan ændre et afsnits karakter, mens melodi og form stadig hænger sammen.
Formen: ABABCB på 48 takter
En praktisk opdeling er seks afsnit på hver otte takter: A, B, A, B, C og B. De to første AB-par skaber genkendelse. C-afsnittet bringer en ny farve, før den sidste B-del fører forløbet til ende. Du kan også møde analyser, der samler de små dele i større afsnit; antallet af takter er det afgørende, når I spiller sammen.
Spil først de to AB-par og lyt efter, hvordan B fungerer som svar. Tilføj derefter C og sidste B. Hvis du altid øver begyndelsen alene, kan du let blive sikker i de første 32 takter og usikker netop dér, hvor musikken ændrer karakter.
Der findes et indledende vers, som ofte udelades i instrumentale jamversioner. Aftal det særskilt, hvis I spiller med en sanger eller følger en bestemt indspilning. En intro fra et arrangement er heller ikke automatisk en del af den gentagne solokorus.
Åbningen: spænding før tonika
I C-dur kan du møde åbningen som A♭maj7 – G7 – Cmaj7. A♭maj7 er en lånt farve i forhold til C-dur, og G7 skaber den tydelige bevægelse hjem. Andre almindelige udgaver bruger Dm7♭5 – G7 – Cmaj7. Det er en molpræget ii–V-bevægelse, som her lander i dur.
Sammenlign de to muligheder ved at holde tempo, register og rytme helt ens. A♭maj7 indeholder A♭, C, E♭ og G. Dm7♭5 indeholder D, F, A♭ og C. De deler nogle toner, men giver forskellig bevægelse ind i G7. Du behøver ikke vælge en favorit; du skal kunne høre og følge den udgave, gruppen bruger.
Som en enkel melodisk øvelse kan du lade F i G7 falde til E i Cmaj7. Bevægelsen er lille og tydelig. Spil derefter en frase, der kommer hen til F fra en tone i den foregående akkord. Så bliver opløsningen en del af en sætning frem for en isoleret teoriøvelse.
C-afsnittets farveskift
I C-durudgaven stiller C-afsnittet blandt andet E♭maj7 over for Cmaj7. To durklange med en lille terts imellem giver en særlig farve. Øv først treklangene E♭–G–B♭ og C–E–G. G er fælles, mens de andre toner flytter. Prøv at lade G blive liggende og høre de øvrige stemmer ændre klangen omkring den.
Øv derefter den samme bevægelse i E♭-durudgaven, hvor de tilsvarende grundtoner er G♭ og E♭. Når du transponerer en lille forbindelse frem for hele nummeret på én gang, bliver forholdet mellem tonearterne lettere at forstå.
Tre øvelser til melodi og form
- Gentag en tone med retning. Vælg én tone fra åbningsklangen og spil den flere gange med forskellig længde og betoning. Lad gentagelserne bygge op til en tydelig landing. Lyt efter, om frasen får en begyndelse, udvikling og afslutning.
- Skeln mellem AB og CB. Spil først et AB-par og derefter CB. Sig navnene højt ved skiftene. Sæt dem til sidst ind i hele 48-taktersformen, så sidste del bliver lige så velkendt som starten.
- Bevar idéen gennem et klangskift. Spil en kort rytme over E♭maj7 og besvar den over Cmaj7. Tilpas tonerne, men behold rytmens karakter. Du øver sammenhæng, samtidig med at harmonikken bliver hørbar.
Rytmisk følelse og samspil
Der findes mange kombinationer af swing og lige ottendedele i “Night and Day”. Aftal præcis, hvor skiftene ligger, og om de gentages under soloerne. En referenceindspilning er nyttig, men alle skal kende den samme aftale.
I kompen kan du understøtte de gentagne meloditoner med luft og en stabil puls. Undgå at gøre hver gentagelse til et nyt stort anslag. Når harmonikken ændrer farve, kan få velvalgte stemmer være nok til at vise retningen. Hold især overgangen fra C til sidste B tydelig.
Inden I tæller ind
Bekræft klingende toneart, 48-taktersform, åbningsakkorder og rytmiske skift. Arbejd videre med Porters Love for Sale eller prøv I’ll Remember April for en anden 48-taktersform. Find flere numre i oversigten over jazzstandarder.