“I’ll Remember April” kombinerer en lys durklang med et pludseligt skift til mol og en form, der er længere end den almindelige 32-takters standard. Det gør nummeret til et godt sted at øve både klangskift og overblik. Melodien kan spilles ligefremt og sangbart, mens soloerne giver god plads til at udvikle idéer gennem de lange afsnit.
Kort om I’ll Remember April
- Musik: Gene de Paul.
- Tekst: Don Raye og Patricia Johnston.
- Skrevet: 1941; kendt fra filmen Ride ’Em Cowboy fra 1942.
- Form: 48 takter, ABA, med 16 takter i hvert afsnit.
- Almindelig toneart: G-dur, klingende.
- Stil: ofte swing; nogle arrangementer kombinerer en lige latinfornemmelse med swing.
Fra film til jazzstandard
Sangen blev hørt i filmen Ride ’Em Cowboy, hvor Dick Foran sang den. Den fandt efterfølgende en naturlig plads i jazzrepertoiret. Kombinationen af en tydelig melodi, skiftende klangområder og en rummelig form har gjort den anvendelig for mange forskellige besætninger.
Lyt eksempelvis til Cannonball Adderleys fortolkning på Sophisticated Swing og Sonny Stitts indspilning med Oscar Peterson. Brug dem til at høre, hvordan en melodi kan beholde sin identitet ved forskellige tempi. Undersøg også rytmegruppens arbejde: Hvor understøtter den et nyt afsnit, og hvor lader den musikken fortsætte uden en stor markering?
Formen: tre lange afsnit
Den almindelige form består af 16 takter A, 16 takter B og 16 takter A. Hele korussen er altså 48 takter. Det sidste A bringer åbningsmaterialet tilbage. Der er ikke to A-afsnit før broen, sådan som der ville være i en AABA-form.
Et praktisk formkort er at dele hvert afsnit i fire grupper på fire takter. Du får dermed 12 mindre grupper i en korus. Øv først at høre de tre store afsnit; brug kun den finere opdeling som hjælp, når du har brug for at finde et bestemt sted.
Spil eller syng melodien, mens du følger formen. Efter en hel gennemspilning begynder du igen uden pause. Netop overgangen fra sidste A til næste korus skal føles lige så naturlig som overgangen inde i nummeret. Hvis du altid stopper efter temaet i øvelokalet, får du ikke trænet det punkt, hvor mange mister orienteringen under soloerne.
Dur og mol over samme grundtone
Åbningen giver et klart billede af nummerets særpræg: et G-durfelt efterfølges af G-mol. Grundtonen bliver, mens farven ændres. I den almindelige form fylder de første to klangområder hver fire takter. Det giver tid til at høre forskellen og reagere musikalsk på den.
Start med kun at sammenligne treklangene G–B–D og G–B♭–D. Her er B den internationale betegnelse for dansk H. B♭ er dansk B. Den halve tones bevægelse mellem B og B♭ gør skiftet tydeligt, selv uden en tæt akkord.
Udvider du øvelsen til Gmaj7 og Gm7, ændres også F♯ til F. Du kan derfor lave en lille tostemmig forbindelse, hvor B og F♯ flytter til B♭ og F. Brug dette som en klangøvelse, og følg derefter akkordtypen i det konkrete arrangement. Et durfelt kan eksempelvis være noteret med sekst eller maj7, og voicingen skal passe til melodien.
Broens nye klangområde
B-stykket bevæger sig blandt andet mod B♭-dur. Som forberedelse kan du øve Cm7 – F7 – B♭maj7, en ii–V–I i B♭. Det er et kort uddrag til at træne en landing, ikke en gengivelse af hele broen. Lyt efter E♭ i F7, som kan falde til D i B♭maj7.
Nummeret bliver lettere at høre, hvis du forbinder de harmoniske områder med deres funktion i formen. G-dur og G-mol hører til åbningens fortælling; broen skaber afstand, før A vender tilbage. Undgå at lære broen som en løs øvelse, der aldrig bliver sat sammen med resten.
Tre øvelser til form og sammenhæng
- Én idé i to farver. Spil en kort frase i G-dur og gentag rytmen i G-mol. Lad især tertsen vise skiftet. Bevar frasens karakter, så ændringen opleves som en udvikling af samme idé.
- Spil en 48-takters solo med få toner. Brug højst tre toner i hver firetaktersgruppe. Syng melodien indvendigt, og markér begyndelsen på B med en tydelig pause eller et nyt register. Tjek bagefter, om sidste A kom på det rigtige sted.
- Træn korusskiftet. Spil de sidste otte takter og de første otte takter i ring. Hold samme tempo gennem overgangen. Tilføj først længere fraser, når begyndelsen på den nye korus er sikker.
Rytmisk følelse og samspil
Nogle grupper spiller begyndelsen med lige ottendedele og går derefter til swing. Andre spiller swing hele vejen. Begge tilgange kræver en klar aftale. Et rytmisk skift skal føles fælles, og gruppen skal vide, om det gentages under hver solokorus eller kun bruges i temaet.
Som akkompagnatør kan du gøre dur-molskiftet hørbart med få toner. Lad solisten have plads til at reagere på farven. Når musikken går videre, kan du skabe fremdrift med rytmisk placering frem for flere akkordtoner. Bassisten og trommeslageren kan fastholde en stabil puls gennem de skiftende teksturer.
Inden I spiller nummeret
Aftal klingende toneart, tempo, rytmisk forløb og afslutning. Bekræft formen som ABA med 16 takter pr. afsnit. Vil du arbejde videre med dur- og molfarver, kan du prøve On Green Dolphin Street. Til længere former er The Way You Look Tonight et godt næste nummer. Se også alle jazzstandarderne.