“That’s All” er en jazzstandard, hvor en rolig melodi kan rumme både varme, eftertanke og et tydeligt swing. Den fungerer som en tæt ballade og som en lettere, fremadgående mediumfortolkning. For musikere er udfordringen at få de mange harmoniske bevægelser til at lyde som én sammenhængende fortælling.
Nummeret er særligt godt at arbejde med, hvis du vil forbinde sangbar improvisation med sikker formfornemmelse. Du kan høre akkorderne tydeligt uden at markere hver eneste af dem med en ny frase. Her bruger vi B♭-dur til øvelserne. Det er et praktisk udgangspunkt, som skal tilpasses det aftalte arrangement og en eventuel sanger.
Fakta om That’s All
- Musik: Bob Haymes.
- Tekst: Alan Brandt.
- Skrevet: 1952.
- Form: almindeligvis 32 takter, AABA.
- Karakter: ballade eller swing, afhængigt af fortolkningen.
- Øvetoneart her: B♭-dur, klingende.
En sang med plads til forskellige temperamenter
Nat King Cole indspillede sangen i 1953, og Bobby Darin tog den med på albummet That’s All i 1959. De to navne er gode udgangspunkter, når du vil undersøge, hvordan samme komposition kan leve i forskellige vokale universer.
Lyt først uden at analysere akkorderne. Hvor lægger sangeren vægten? Hvilke afslutninger får lov at hvile, og hvilke peger videre? Syng derefter melodien med neutrale stavelser. Når du kan mærke dens åndedræt, bliver det lettere at vælge dine egne pauser i en solo.
Form: fire afsnit med forskellige opgaver
Den almindelige AABA-form består af fire afsnit på otte takter. De første to A-afsnit etablerer og gentager sangens hovedidé. B-afsnittet skaber kontrast, og det sidste A bringer det velkendte stof tilbage. Gentagelse er derfor en aktiv del af udtrykket, ikke bare noget, der skal overstås før næste akkord.
Marker afsnittene på dit eget lead sheet, og undersøg især slutningerne. En vending, som fører videre til næste afsnit, behøver en anden energi end en afsluttende kadence. Hold også styr på optaktens placering: første sungne tone og første fulde takt er ikke nødvendigvis det samme holdepunkt.
Øv formen ved at tælle otte takter ad gangen, mens du kun spiller på første slag. Når du kan finde broen og sidste A uden melodien, har du et stærkere grundlag for friere frasering.
Harmonik: forbindelser frem for enkeltakkorder
En nyttig indgang er at genkende ii–V–I og vendinger omkring tonika. Følgende er en selvstændig øvemodel i B♭-dur, ikke en gengivelse af hele sangens akkordskema: Cm7 – F7 – B♭maj7. Spil først grundtonerne C, F og B♭. Tilføj derefter en enkelt overstemme.
Prøv for eksempel tonerne E♭–E♭–D. De fungerer som terts i Cm7, septim i F7 og terts i B♭maj7. Den lille bevægelse viser, hvordan harmonien kan skifte tydeligt, selv om din melodiske linje næsten står stille. På guitar eller klaver kan du holde fællestonen i samme register.
Byg derefter en separat turnaround-øvelse med B♭maj7–G7–Cm7–F7. Hør, hvordan tonen B i G7 søger mod C. Her betyder B internationalt B, altså dansk H. Brug øvelsen til at træne opløsningen; kontrollér altid de konkrete akkorder mod jeres version, før du overfører den direkte til sangen.
Tre øvelser til en sangbar solo
- Én idé i to afsnit. Lav en kort rytme i første A. Gentag rytmen i andet A med andre akkordtoner, og ændr først afslutningen. Det giver lytteren noget genkendeligt at følge.
- Bro med længere linjer. Spil to korte udsagn i hvert A, men én længere frase i B. Hold toneomfanget beskedent. Kontrasten kommer fra frasens længde og retning.
- Land før du løber. Vælg på forhånd en måltone ved starten af sidste A. Spil sidste halvdel af broen hen imod den. Optag et chorus, og hør, om tilbagekomsten opleves tydeligt uden overdrevet accent.
Comping, puls og plads
Ved balladetempo skal pauserne stadig have puls. Pianist og guitarist kan lade en voicing klinge, men bør høre underdelingen, mens tonen dør ud. Bassisten kan holde overblikket med en enkel linje, og trommeslageren kan støtte fraseringen med en rolig bevægelse frem for mange kommentarer.
I medium swing kan melodien have godt af et lettere akkompagnement, end akkordskemaets tæthed umiddelbart frister til. Aftal, hvem der udfylder pauserne. Hvis både klaver, guitar og trommer svarer på hver melodisk vending, forsvinder rummeligheden hurtigt.
Tag That’s All med til en jam
Aftal klingende toneart, tempo, indledning og afslutning, før I tæller ind. Skal melodien spilles lige ud, eller får sangeren mere frihed over en fast puls? Skal sidste A gentages til slut? En sådan gentagelse bør være et aftalt slutgreb, så solisterne fortsat kan regne med den almindelige chorusform.
Arbejd videre med sangbarheden i My Romance og med rolige, sammenhængende linjer i The Nearness of You. Vend derefter tilbage til “That’s All”, og prøv at spille et helt chorus med færre toner og mere tydelig retning.
Kilder og videre lytning
- Jazz Piano Skills: That’s All – Harmonic Analysis – form og harmoniske byggesten.
- That’s All (1952 song) – sangskrivere og indspilningshistorie.