“Exactly Like You” er en varm swingstandard med en melodi, som giver god plads til personlig frasering. Den er nem at gå til på øret, men kræver opmærksomhed på dominantfarver og overgangen til bridgen. Brug den til at gøre få toner tydelige frem for at fylde alle mellemrum.
Historik og sangens oprindelse
Jimmy McHugh skrev musikken og Dorothy Fields teksten til “Exactly Like You” i 1930. Sangen kom fra Lew Leslie’s International Revue. Smithsonian Institutions nodesamling dokumenterer forbindelsen mellem titlen og denne produktion, som også rummede “On the Sunny Side of the Street”.
Melodien har siden fået plads i både vokaljazz, små swinggrupper og mere moderne fortolkninger. Som instrumentalt lytteudgangspunkt bruges her Gene Ammons, hvis tenorsaxofonsolo Bobby Stern har transskriberet. Lyt efter, hvordan korte anslag og pauser kan bære et sammenhængende forløb.
Analyseret version, klingende toneart og form
Vi bruger klingende A♭-dur, 32 takter AABA i 4/4 swing. De harmoniske eksempler følger koncertudgaven af Sterns Ammons-transskription. Andre jamudgaver findes i andre tonearter, så A♭ skal siges tydeligt ved optællingen.
Hvert afsnit tælles som otte takter. A-delene etablerer hovedkarakteren, mens bridgen giver subdominantområdet større vægt. Aftal, at soloerne følger hele formen; en eventuel indledende pause eller et break hører til arrangementet og skal placeres særskilt.
Harmonik: en durmelodi med dominantenergi
Forbindelsen mellem A♭maj7 og B♭7 er et vigtigt øveområde. B♭7 er en durpræget dominantklang, ikke B♭m7. D, akkordens terts, giver derfor en anden farve end D♭ fra A♭-durskalaen. Spil samme lille motiv over begge klange, og lad den ændrede tone vise forskellen.
B♭m7–E♭7–A♭ er en tydelig vej hjem. Prøv at lade D♭ blive liggende fra molakkorden til dominanten og derefter falde til C i tonikaen. Det er en kort forbindelse, som kan få en enkel frase til at lyde målrettet.
I bridgen møder man D♭maj7 og en mørkere subdominantfarve. Stern angiver blandt andet D♭m7–G♭7 som mulighed. Undersøg først overgangen fra D♭-dur til D♭-mol: F bliver F♭. Små indre bevægelser kan gøre harmonien hørbar, selv når bassen og melodien bevæger sig roligt.
Fire konkrete øvelser
- Fortæl melodien: Spil temaet med få dynamiske ændringer og tydelige fraseafslutninger. Gentag med samme puls, men en anden placering af enkelte anslag. Bevar melodisk genkendelighed.
- Dur eller mol på B♭: Spil B♭7 og B♭m7 skiftevis og syng D–D♭. Spil derefter den valgte versions A-del, så øret vænner sig til den faktiske dominantfarve.
- Kun én stemmeføring: Øv D♭–D♭–C over B♭m7–E♭7–A♭. Sæt tre forskellige rytmer på de samme toner uden at ændre det harmoniske mål.
- Stå sikkert i bridgen: Spil anden A-del og B-del uden stop. Hold derefter to takters pause midt i bridgen og kom ind igen på det aftalte sted.
Jamråd
Med en sanger vælges tonearten efter stemmen, og alle transponerer den samme akkordversion. Aftal en enkel intro og et moderat tempo, hvor melodien kan få ro. Undgå at gøre swing til en tung markering af hvert slag.
Under soloerne kan rytmegruppen svare med enkelte figurer og lade resten af pladsen stå åben. Aftal sidste tema og afslutning før start. Sammenlign melodisk økonomi med It Had to Be You, Don’t Get Around Much Anymore og Pennies from Heaven.
Kilder og videre lytning
- Smithsonian: Musical Theater Productions – original nodesamling og showtilknytning.
- The Shedd Institute: Dorothy Fields – komponist, tekstforfatter og årstal.
- Bobby Stern: Gene Ammons, koncerttransskription – analyseret toneart og akkordversion.