Vælg en side

Serene er en Eric Dolphy-komposition, der giver bluesformen et mere åbent og kromatisk sprog. Den er velegnet til et ensemble, som vil bevare en kort korform og samtidig høre ud over de mest almindelige bluesakkorder.

Historik

Nummeret findes på Out There. Den analyserede indspilning er fra 15. august 1960 med Dolphy på basklarinet, Ron Carter på cello, George Duvivier på bas og Roy Haynes på trommer. De oprindelige pladenoter identificerer Serene som Dolphys egen komposition. Besætningen gør samspillet mellem melodiske stemmer og bas særligt tydeligt.

Klingende toneart og analyseret version

Artiklen følger Jazzomats annoterede soloharmonik fra denne indspilning: klingende E♭ som tonalt centrum, 4/4, swing og en udvidet harmonisk behandling af en tolv-takters bluesramme. “Udvidet” gælder her akkordsproget, ikke antallet af takter. Melodiarrangementets detaljer er ikke erstattet af soloskemaet.

Form og harmonik

Solorammen åbner på E♭maj7 og bruger A♭9♯11 som en vigtig farve. D7alt i sjette takt kan høres som kromatisk tilgang til E♭maj7 i syvende. Senere kommer D♭m7–G♭7 og Fm7♭5, inden en mere kromatisk afslutning leder mod A♭9♯11. Det er derfor utilstrækkeligt blot at spille en almindelig E♭-bluesgrille under soloen.

A♭9♯11 indeholder D-natur som hævet undecim. Prøv grundtone A♭, terts C, septim G♭ og farvetonen D i en åben voicing. Hør D som en del af klangen frem for automatisk at sænke den til D♭. Denne lille klangøvelse hjælper med at fastholde karakteren uden at kræve mange toner.

Fire konkrete øvelser

  1. Spil et helt tolv-takters kor med kun basgrundtoner. Markér især takt syv og næste korindgang, så kromatikken ikke skjuler formen.
  2. Hold A♭ i bassen og byg den beskrevne 9♯11-klang langsomt. Syng først D-natur og derefter G♭, og kontrollér hver tones relation til klangen.
  3. Øv D7alt–E♭maj7 som en kort bevægelse. Vælg én stemme, der går et halvt trin, og byg en lille frase omkring den.
  4. Improvisér et kor med store intervaller i én frase og små trin i den næste. Bevar et genkendeligt rytmisk motiv gennem begge bevægelsestyper.

Jamråd

Serene bør forberedes med en fælles indspilningsreference og en fælles grille. Kald E♭ som centrum, men forklar, at soloharmonikken er mere specifik end en almindelig blues. Lad bas og trommer gøre korformen tydelig. Et akkordinstrument kan spille sparsomt, så melodiske farver og cello- eller blæserlinjer får plads. Aftal temaindgang og slutning før optakten.

Arbejd videre

Sammenlign bluesrammerne i Isotope og Cognac Blues. Brug Time Remembered til at høre selvstændige klangfarver uden at presse alle forbindelser ind i almindelige kadencer.

Kilder