“My One and Only Love” er en ballade med en lang, bevægelig melodi og et stort register. Den kan lyde helt ubesværet, men kræver et sikkert øre og god planlægning af fraserne. Nummeret er velegnet til at øve sammenhæng gennem mange toner og til at høre forholdet mellem en stigende melodi og en bas, der bevæger sig nedad.
Kort om My One and Only Love
- Musik: Guy Wood.
- Tekst i den kendte udgave: Robert Mellin.
- Kendt udgave: 1953, med rødder i en tidligere sangversion.
- Form: 32 takter, AABA med forskellige afslutninger, ofte betegnet A1–A2–B–A3.
- Toneart i denne gennemgang: C-dur, klingende, med et område omkring E-mol i broen.
- Stil: især ballade.
- Særligt fokus: lange melodilinjer, register og forbindelsen mellem melodi og bas.
Fra en tidligere sang til jazzstandard
Woods melodi havde et tidligere liv som “Music from Beyond the Moon” med tekst af Jack Lawrence. Mellins nye tekst og titel blev kendt gennem Frank Sinatras indspilning i 1953. Den version blev udgangspunkt for sangens videre liv i standardrepertoiret.
John Coltrane og Johnny Hartmans indspilning fra 1963 er et vigtigt lyttepunkt. Du får både instrumental og vokal fortolkning af samme melodi i én sammenhæng. Sammenlign deres ansatser, pauser og måde at lade en lang frase udvikle sig på.
Formen: AABA med tre forskellige afslutninger
Grundformen er fire afsnit på otte takter. De tre A-afsnit er beslægtede, men deres afslutninger fører forskellige steder hen. A1–A2–B–A3 er derfor et nyttigt kort, når du lærer nummeret.
Spil de tre A-afslutninger efter hinanden og syng, hvad der kommer bagefter. Sæt derefter hele temaet sammen uden stop. Du skal kunne høre både vejen til broen og den afsluttende landings karakter.
Melodien har mange bevægelige toner, så det kan hjælpe at opdele den i korte sætninger under indlæringen. Saml dem derefter igen. Målet er en lang linje, ikke en række små øvestykker med en pause ved hver taktstreg.
En stigende melodi over en faldende bas
En del af sangens virkning kommer fra kontrasten mellem melodisk stigning og faldende basbevægelse. Øv princippet som en selvstændig tostemmig model: Lad bassen gå C–B–A, mens en øvre stemme stiger E–F–G. B er her internationalt B, altså dansk H.
Syng først hver linje alene og spil dem derefter samtidig på klaver eller som to stemmer i en gruppe. På et melodiinstrument kan du spille den ene og synge den anden. Lyt efter, hvordan bevægelser i hver sin retning skaber spænding og plads.
Modellen er ikke et citat af temaet. Find bagefter de faktiske bevægelser i din valgte udgave og spil dem med melodiens rytme. Et interval eller en inversion bliver lettere at huske, når du kan høre det som del af en linje.
Lokale landinger i C-dur
En enkel forbindelse at øve er Dm7 – G7 – Cmaj7. Følg F i G7 ned til E i Cmaj7, og lad en kort frase vise landingen. Sammenlign med at lade B i G7 gå op til C.
De to små toneveje kan indgå i længere linjer uden at miste retning. Spil en kort optakt til hver og hold derefter en pause. Tilføj først flere toner, når målet er tydeligt for øret.
Sangens konkrete harmonik rummer flere gennemgangsklange og basbestemte akkorder end denne model. Lær dem langsomt med melodien. En akkord med en ny bastone er ikke nødvendigvis en ny frase; ofte er den et mellemled i en større bevægelse.
Broens E-mol
I den beskrevne C-durudgave giver E-mol et lokalt kontrastområde i broen. Øv F♯m7♭5 – B7 – Em. D♯ i B7 peger op mod E, mens A kan falde til G. Syng begge forbindelser, før du bygger en længere frase.
Sammenlign molankomsten med en landing i C-dur. Bevar samme rytmiske idé og lad de ændrede toner vise forskellen. Sæt derefter øvelsen ind i broens konkrete forløb og lær vejen tilbage til sidste A.
Tre øvelser til en lang melodisk linje
- Planlæg åndedrættet. Syng temaet i et roligt tempo og vælg steder, hvor frasen kan få luft. Overfør dem til instrumentet, også hvis du ikke behøver at trække vejret for at spille.
- Melodi og bas hver for sig. Spil temaet alene, derefter kun basgrundtonerne. Sæt dem sammen og lyt efter modgående bevægelse og fælles mål.
- Bro og sidste A. Øv de to afsnit i ring med melodi og få akkordtoner. Tilføj først friere timing, når overgangen er sikker.
Klang gennem et stort register
Undgå at lade højere toner automatisk blive hårdere. Hør måltonen på forhånd og hold samme intention gennem springet. På blæseinstrument og i sang kan luft og afspænding være afgørende; på klaver og guitar kan anslag og balance mellem tonerne skabe sammenhængen.
Akkompagnatøren kan give melodien luft ved at bruge mindre tætte voicings. Bas og trommer kan holde en stabil balladepuls, mens solisten arbejder med lange fraser. Et mere aktivt melodisk sted behøver ikke mere aktivitet fra alle andre.
Inden I spiller sammen
Aftal klingende toneart, tempo, intro og slutning. Ved sang bør tonearten tilpasses registeret. Prøv også Skylark eller Darn That Dream for melodiske udfordringer og stemmeføring. Se oversigten over jazzstandarder.