“Like Someone in Love” kombinerer en lys, løftende melodi med en baslinje, der giver musikken retning. Den kan være en nænsom ballade eller et energisk swingnummer. Begge dele kræver, at musikerne kan høre de lange forbindelser gennem de enkelte akkorder.
Det er en god standard at lære, når du vil gøre dit spil mere flydende. Melodien kan bevæge sig én vej, mens bassen søger en anden. Den slags modbevægelse giver liv uden nødvendigvis at kræve flere toner. Her bruger vi klingende E♭-dur til eksemplerne.
Fakta om Like Someone in Love
- Musik: Jimmy Van Heusen.
- Tekst: Johnny Burke.
- År: 1944.
- Introduceret af: Dinah Shore i filmen Belle of the Yukon.
- Form: 32 takter, med beslægtede afsnit ofte betegnet A1–B1–A2–B2.
- Toneart i øvelserne: E♭-dur, klingende.
En sang med flere slags swing
John Coltranes version fra 1957 på Lush Life og Art Blakeys indspilning fra 1960 er to gode instrumentale indgange. Ella Fitzgeralds album Like Someone in Love fra 1957 giver et vokalt perspektiv. De viser, hvor forskelligt sangens materiale kan behandles.
Lyt til én version ad gangen med fokus på rytmisk tæthed. Hvor mange små underdelinger bruger melodistemmen, og hvor mange spiller akkompagnementet? Prøv derefter at klappe sangens store puls, mens du lytter. Det hjælper dig med at skelne en fri melodisk placering fra et egentligt temposkift.
Formen: genkend stof og lær slutningerne
Opdel de 32 takter i fire grupper på otte. De to halvdele er beslægtede, men deres slutninger har forskellige funktioner. Nogle beskriver derfor formen med varianter af A og B, andre bruger ABAC for at fremhæve den ændrede afslutning. Bogstaverne er et hjælpemiddel; det er de konkrete forløb, du skal kunne høre.
Spil første og sidste frase i hver halvdel, og lad resten være pauser. Tæl videre i pauserne. Når du kan forbinde disse punkter sikkert, kan du arbejde med længere soloidéer uden hele tiden at kigge efter næste taktstreg.
Undersøg især overgangen til næste chorus. En vending, der skal sende musikken videre, må gerne have bevægelse. Den samme energi er ikke nødvendigvis passende i sangens sidste afslutning.
Baslinjen som et ekstra melodisk lag
Den trinvis faldende bas og dens forhold til melodien er en vigtig indgang til sangens harmonik. Læs derfor også de toner, der står efter skråstregen i et akkordsymbol. De fortæller, hvilken bas der er tænkt, og kan være afgørende for oplevelsen af retning.
Lav en kort, selvstændig øvelse med E♭maj7–E♭maj7/D–Cm7. Spil kun bassen E♭–D–C og syng tonen G over alle tre akkorder. Du hører nu en fast melodisk tone over en faldende bund. Øvelsen træner princippet og er ikke tænkt som en fuldstændig angivelse af sangens åbning.
Prøv derefter at lade overstemmen stige G–A♭–B♭, mens bassen falder E♭–D–C. Spil kun de to linjer først. Tilføj senere akkordtoner, hvis du ønsker det. Hør efter, om de ekstra toner støtter linjerne eller skjuler dem.
Kadencer med et klart mål
En nyttig separat model i E♭-dur er Fm7–B♭7–E♭maj7. Spil tonerne A♭–A♭–G gennem de tre akkorder. Hold samme register, og lad opløsningen være lille. Så kan du høre spændingen fra dominant til tonika uden at markere den med et stort spring.
Flyt derefter modellen til en anden toneart og tilbage igen. Begynd langsomt nok til, at du kan synge linjen, før du spiller den. Når øret leder fingrene, bliver det lettere at genkende samme funktion i forskellige dele af en standard.
Tre øvelser til et mere flydende chorus
- Følg bassen. Spil et chorus med grundtoner og aftalte basomvendinger alene. Syng derefter melodien over linjen. Sæt mærker ved de steder, hvor de to stemmer bevæger sig forskelligt.
- Flyt rytmen. Lav et motiv på tre toner. Gentag det på en anden del af takten, mens harmonien fortsætter. Behold en tydelig indre puls, så motivet får bevægelse uden at formen skrider.
- Bevar en idé. Brug samme rytmiske figur gennem fire takter, men tilpas tonerne til akkorderne. Hold en pause bagefter. Hør, om frasen opleves samlet frem for som fire små, uafhængige akkordøvelser.
Comping og aftaler på en jam
Ved medium swing kan en enkel rytmisk figur binde forløbet sammen. Undgå at slå alle akkorder lige kraftigt, blot fordi der er et nyt symbol. Marker de vigtige ankomster, og giv solisten luft mellem dem. Klaver og guitar bør lytte efter hinandens register og rytme, hvis begge spiller med.
Aftal klingende toneart, tempo og indledning. Sammenlign også de vigtigste akkordforskelle, hvis gruppen bruger forskellige nodebøger. En indspilnings personlige omharmonisering er ikke automatisk den fælles jam-version.
Arbejd videre med sangbar swingfrasering i There Will Never Be Another You og med Van Heusens klangverden i Here’s That Rainy Day. Vend tilbage til “Like Someone in Love”, og prøv at lade baslinjens retning være lige så tydelig som solostemmens.
Kilder og videre lytning
- JazzStandards.com: Like Someone in Love – historie, form, basbevægelse og indspilninger.