“Chi Chi” er en blues, hvor versionsvalget betyder meget. Charlie Parkers tema og senere jazzudgaver deler 12-takters formen, men bruger ikke nødvendigvis samme harmoniske mellemstationer. Det giver et godt grundlag for at øve både form og aktiv lytning.
Historik og reference
Charlie Parker indspillede kompositionen i 1953. Learn Jazz Standards’ egen sammenligning skelner mellem Parkers harmonik og en senere Alan Broadbent-version. Den skelnen er vigtig: et moderne øveark bør ikke automatisk præsenteres som Parkers oprindelige akkorder.
Analyseret version, klingende toneart og form
Her analyseres Parkers temaramme som beskrevet i sammenligningen: klingende A♭, 4/4, swing og 12-takters blues. Det efterfølgende soloarbejde kan bruge nært beslægtede varianter. Gruppen bør vælge én fælles ramme, før den tilføjer substitutioner.
Harmonik
A♭7 er hjemklangen. D♭7 og Ddim giver tidligt farve, og E♭m7–A♭7 leder mod IV7. I temaets sjette takt beskrives D♭m7, mens soloeksempler også bruger D♭7. F♭ i molklangen skal derfor skelnes fra F i dominantklangen.
Den faldende molbevægelse Cm7–Hm7–B♭m7 giver en kromatisk linje før E♭7 og hjem. Øv den som en sammenhængende stemmeføring. A♭7’s C og G♭ er nyttige pejlemærker, når du vender tilbage fra de mere bevægelige passager.
Konkrete øvelser
- Spil D♭7 og D♭m7 skiftevis. Syng F og F♭, så forskellen kan høres uden at se akkordnavnet.
- Flyt en lille mol7-voicing gennem Cm7–Hm7–B♭m7. Bevar rytmen og lad alle stemmer flytte sig en halv tone ad gangen.
- Spil temaet langsomt og markér hver firetakters gruppe med foden. Undgå at lade de mange toner skjule første slag.
- Improviser et kor med kun én frase pr. firetakters gruppe. Brug en målrettet tone ved IV-klangen og en tydelig hjemkomst i sidste gruppe.
Jamråd
Aftal, om sjette takt er mol eller dominant, og hvordan takt 7–8 spilles under soli. Hold akkompagnementet enkelt, mens den kromatiske linje indstuderes. En fælles harmonisk aftale giver plads til variation senere.
Sammenlign med Blues for Alice og Relaxin’ at Camarillo.