Vælg en side

“Djangology” er en central standard i jazz manouche-repertoiret. Den genkendelige melodi og den faldende harmoniske bevægelse giver god plads til korte, præcise fraser. På en jam er den vigtigste faldgrube bridgen: i den version, vi bruger her, varer den kun fire takter.

Historik: Reinhardt og Grappelli

Nummeret forbindes med Django Reinhardt og Stéphane Grappelli og findes i indspilninger fra 1935. Frémeauxs historiske udgivelse Djangology 1935 dokumenterer det tidlige repertoire. Jazz Guitar Comprehensive krediterer kompositionen til Reinhardt og Grappelli. Titlen bruges også om senere pladeudgivelser; her handler det om selve melodien.

Lyt til samspillet mellem solostemme og rytmeguitar. Et godt akkompagnement behøver ikke mange variationer for at holde musikken levende. Korte anslag, præcis puls og en passende klang giver solisten noget stabilt at spille hen over.

Analyseret version: klingende G, 28 takter

Guiden bruger klingende G-dur, 4/4 og AABA-form på 28 takter: 8 + 8 + 4 + 8. Intro og afslutning tælles særskilt. B-delen begynder efter 16 takter, og sidste A begynder efter 20. Forvent derfor ikke den sædvanlige otte-takters bridge.

Formen kan læres ved at synge melodien og markere de fire store begyndelser. Øv især overgangen fra den korte B-del til sidste A. Når den sidder i øret, bliver de 28 takter en naturlig melodisk helhed i stedet for et regnestykke.

Harmonik: den faldende vej hjem

Et almindeligt udgangspunkt er Cism7♭5 eller A7/Cis, efterfulgt af en C-molklang og G/H. De to første akkordmuligheder er beslægtede, men ikke bogstaveligt ens: Cism7♭5 svarer til tonerne i A9 uden A. Den valgte bas og de øvre toner afgør klangens vægt.

Cism7♭5 indeholder Cis–E–G–H. Cm6 indeholder C–Es–G–A. G kan altså blive liggende, mens andre stemmer ændres. Brug fællestonen til at høre sammenhængen og tilpas resten af din frase. Det er mere musikalsk end at afbryde idéen ved hvert akkordskift.

Senere fører Am7–D7 mod G. Bridgen bevæger sig omkring As og A, inden A-materialet vender tilbage. Her er kromatisk stemmeføring igen et nyttigt redskab. A-dur og A7 er dog forskellige farver; aftal grundharmonikken med rytmegruppen, før du lægger en dominantfortolkning ovenpå.

Fire konkrete øvelser

  1. Tæl den korte bridge. Syng eller spil fire takter B og fortsæt direkte til sidste A. Gentag overgangen flere gange uden stop. Spil derefter to hele kor og kontrollér, at du ikke tilføjer fire ekstra takter.
  2. Hold fællestonen. Spil Cism7♭5 og Cm6 med G i en tydelig stemme. Flyt de øvrige toner så lidt som muligt. Syng G gennem begge klange og find derefter en kort melodisk vej videre.
  3. Forbind As og A. Spil to durtreklange en halv tone fra hinanden. Flyt alle stemmer samlet og prøv bagefter en fordeling, hvor topstemmen bevæger sig mindst muligt. Sæt idéen ind i den valgte bridge.
  4. Øv rytmegruppens ro. Spil et helt kor med en enkel, jævn rytmeguitar. Solisten bruger korte fraser og pauser. Optag samspillet og lyt efter, om tempoet ændres, når der bliver færre meloditoner.

Jamråd

Aftal klingende G og 28-takters form før optælling. Vis gerne den fire takter lange bridge på nodebladet. Hold rytmeguitarens akkompagnement stabilt, og undgå at gøre hvert slag langt og tungt. Hvis der også er trommer eller klaver, skal rollerne tilpasses, så pulsen ikke bliver overfyldt. Giv næste solist en klar indgang og aftal et fælles stop eller en slutfigur, før temaet vender tilbage.

Arbejd videre

Sammenlign kromatiske klangskift med You Do Something to Me. Øv en anden usædvanlig form i East of the Sun, og brug Don’t Get Around Much Anymore til at arbejde med afslappet swing.

Kilder