“Solitude” giver plads til at arbejde med klang, melodisk sammenhæng og små harmoniske forskelle. Den langsomme puls gør hvert valg hørbart: en tidlig akkord, en afbrudt tone eller en ubevidst gentagelse kan ændre en hel frase.
Historik og lytteforslag
Duke Ellington skrev musikken i 1934; teksten krediteres Eddie DeLange og Irving Mills. Hør Ellingtons tidlige orkesterfortolkning og sammenlign med Sonny Rollins på Way Out West fra 1957. Rollins’ trio med Ray Brown og Shelly Manne viser, hvor meget harmonisk retning en melodi kan bevare uden et akkordinstrument.
Klingende toneart og analyseret version
Udgangspunktet er originalens klingende Des-dur og K. J. McElraths analyse af sangens grundforløb. Det er ikke en transskription af Rollins’ indspilning. Toneart, optakt og afslutning skal aftales, når en bestemt pladeversion bruges som fælles reference.
Form og harmonik
Hovedformen er AABA. Læg mærke til forskellen mellem de første to A-afsnit: McElrath fremhæver, at subdominanten i første A erstattes af en dominant på andet trin i andet A. I Des-dur svarer det til klangforskellen mellem Ges-dur og Es7. Det er et godt sted at høre, at to lignende melodiske fraser ikke nødvendigvis skal have identiske akkorder.
Som isoleret øvelse kan Ges-dur spilles som G♭–B♭–D♭ og Es7 som E♭–G–B♭–D♭. B♭ og D♭ er fælles toner, mens G♭ flytter sig til G. Hold de fælles toner i samme leje og lyt til den halve tones betydning. Øvelsen viser klangforskellen; den er ikke en erstatning for sangens fulde akkordforløb.
Fire konkrete øvelser
- To forskellige A-dele: Markér den harmoniske forskel i nodeudgaven. Syng melodien gennem begge afsnit, mens du spiller kun akkordernes grundtoner. Gentag med tertsen som eneste akkompagnementstone.
- Fælles toner: Spil klangparret Ges-dur og Es7 i fem minutter. Hold B♭ og D♭, og bevæg kun den nødvendige stemme. Prøv både tæt og åbent leje.
- Uden akkordinstrument: Spil et helt tema med kun bas eller en indspillet grundtonelinje. Kontrollér bagefter, om melodien stadig tydeliggør formen og overgangen til broen.
- Én dynamisk bue: Vælg en frase, og form den som én bevægelse mod et højdepunkt. Gentag med højdepunktet et andet sted uden at ændre rytmen. Vurder, hvilken retning der lyder mest naturlig.
Jamråd
Aftal, om begyndelsen er fri eller i fast tempo, og lad melodisten styre eventuelle fermater. Akkompagnementet kan ofte nøjes med en tydelig basbevægelse og få velplacerede klange. Under soloerne bør rytmegruppen holde formen mærkbar, også når solisten spiller hen over afsnitsgrænserne. Giv et tydeligt tegn til sidste tema og afslutning.
Arbejd videre
Sammenlign med Little Girl Blue for flere øvelser i indre stemmer og med Moonlight in Vermont for overgange mellem tonale områder i en ballade.