Softly, as in a Morning Sunrise giver meget plads til at arbejde med en molklang. Temaet er tydeligt og genkendeligt, mens de gentagne harmoniske bevægelser gør det muligt at udvikle en idé over tid.
Det er en god standard til at forbinde molkadencer med længere melodiske linjer. Samtidig giver broens lysere durfarve en klar kontrast, som du kan bruge til at forme din solo.
Fakta om Softly, as in a Morning Sunrise
- Komponist: Sigmund Romberg
- Tekst: Oscar Hammerstein II
- Introduceret i: operetten The New Moon, 1928
- Almindelig klingende hovedtoneart: c-mol
- Form: 32 takter, AABA
- Broens beslægtede durtoneart: E♭-dur
- Stil i jazz: ofte swing i meget forskellige tempi
Fra operette til improvisationsnummer
Sangen blev skrevet til The New Moon i 1928. Artie Shaws indspilning fra 1938 er en tidlig vigtig jazzfortolkning, og nummeret fik siden et langt liv som improvisationsmateriale.
John Coltranes Live at the Village Vanguard og Larry Youngs Unity giver to andre indgange. De er nyttige at sammenligne, når du vil høre, hvordan et enkelt grundmateriale kan få forskellig energi og klang.
Lyt først til temaet og find dets små gentagelser. Følg derefter en solo og læg mærke til, om en idé bliver gentaget, udvidet eller afbrudt af en pause. Det er konkrete valg, du kan afprøve i din egen øvning.
AABA med en tydelig kontrast
Den almindelige form består af fire otte-taktsafsnit. To A-afsnit etablerer molkarakteren, broen giver et lysere udsyn, og sidste A vender tilbage.
Syng melodien over en enkel grundtone eller et sparsomt akkompagnement. Find det præcise sted, hvor broen begynder. Øv derefter broens sidste fire takter og tilbagekomsten til A som en samlet frase.
En gentaget molbevægelse kan få flere omgange til at flyde sammen. Brug derfor temaets afsnit som indre pejlemærker, også når du spiller en længere solo med mere rytmisk frihed.
Harmonikken i c-mol
Her tager vi udgangspunkt i klingende c-mol. En central type forbindelse er Dm7♭5 – G7 – Cm. Den halvformindskede akkord og dominanten skaber retning tilbage mod moltonika.
Spil først grundtonerne D – G – C. Tilføj derefter F – F – E♭ som en overstemmelinje. Du hører tertsen i Dm7♭5, septimen i G7 og moltertsen i Cm.
En anden linje er A♭ – B – C. B betyder her dansk H. Den viser, hvordan en tone i den halvformindskede akkord går til dominantens durterts og derfra til tonikaens grundtone.
Dette er korte kadenceeksempler. Det fulde forløb, akkordernes varighed og eventuelle turnarounds skal komme fra den udgave, du øver.
Naturlig mol og dominantens ledetone
C-naturlig mol indeholder B♭, mens G7 har B som durterts. Den forskel er vigtig at høre. Hvis du kun bruger én uændret tonesamling gennem hele kadencen, kan dominantens retning blive uklar.
Spil Cm og G7 skiftevis. Syng B♭ som farve i molområdet, og syng derefter B på dominanten før opløsningen til C. Hør ændringen, før du prøver at sætte mange forbindelsestoner omkring den.
Det betyder ikke, at en solo altid skal ramme samme tone på samme slag. Øvelsen giver dig et tydeligt valg, som du senere kan variere rytmisk eller udsætte.
Broen mod E♭-dur
Broen bevæger sig mod den beslægtede durtoneart. Som forberedende øvelse kan du spille Fm7 – B♭7 – E♭maj7 og synge A♭ – A♭ – G.
Sammenlign den med F – F – E♭ over molkadencen. Begge linjer forbinder ii, V og I med få toner, men de har forskellige mål og forskellige farver.
Lær derefter broens konkrete akkorder fra dit skema. Øvemodellen hjælper med at høre det større durmål, men erstatter ikke de gennemgangsklange, som kan ligge imellem.
Tre improvisationsøvelser
1. Udvikl et lille motiv
Lav en frase på højst fire toner i første A. Gentag rytmen i andet A, men flyt én tone eller ændr afslutningen. Lad broen have en anden retning, og genfind din første idé ved sidste A.
2. Vis dominanten med én tone
Spil få toner over molforløbet, og lad B være et bevidst punkt på G7. Opløs derefter til C eller E♭ i Cm. Prøv både en tidlig og en sen landing og lyt til spændingens varighed.
3. Bevar formen uden lange løb
Spil én kort frase i hver fire-taktsgruppe. Hold pause resten af gruppen og tænk melodien videre. Kontroller bagefter med en optagelse, om broen og sidste A stadig kommer på det rigtige sted.
Groove og akkompagnement
Aftal en klar rytmisk karakter. Nummeret kan få meget forskellige udtryk, men en fælles puls skal bære de gentagne harmoniske bevægelser.
Klaver og guitar kan begynde med få stemmer og lade små bevægelser vise kadencerne. Bas og trommer kan variere energien mellem afsnit, mens de holder formens længde tydelig. Undgå at lade alle instrumenter fylde mere samtidig, hver gang solisten bliver mere aktiv.
Til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo, intro og eventuelle skift i rytmisk følelse. Afklar soloform og hvordan sidste tema sættes ind.
Hvis I bruger en vamp som intro eller slutning, så aftal signalet til at forlade den. Temaets 32 takter og en fri vamp er to forskellige dele af arrangementet, som hele bandet skal kunne skelne.
Lyt videre
Prøv også Beautiful Love og Manhã de Carnaval for flere molforbindelser. Se oversigten over jazzstandarder for flere guider.
Kilder
JazzStandards.com: oprindelse og jazzhistorie og Jazz Guitar Comprehensive: form, toneart og indspilninger. Analyse og øvelser bruger klingende c-mol.