“All Blues” kombinerer en genkendelig bluesform med en vuggende puls og en åben, modal klang. Den gentagne grundbevægelse giver musikerne noget fælles at stå på, mens melodien og soloerne kan arbejde med små farveændringer og god plads.
Nummeret er velegnet, når du vil gøre dit bluesspil mere lyttende og rytmisk bevidst. Du skal både høre formens ankomster og bevare den særlige bevægelse mellem dem. Her bruger vi klingende G som tonalt centrum og den almindelige 12-takters oversigt i 6/8.
Fakta om All Blues
- Komponist: Miles Davis.
- År: 1959.
- Album: Kind of Blue.
- Indspillet: 22. april 1959.
- Form: 12-takters blues.
- Taktart i denne gennemgang: 6/8.
- Tonalt centrum: G, klingende.
Blues med en særlig atmosfære
“All Blues” blev indspillet ved den anden af Kind of Blue-sessionerne. Besætningen omfatter Miles Davis, Cannonball Adderley, John Coltrane, Bill Evans, Paul Chambers og Jimmy Cobb. Lyt til originalen som et samlet arrangement, før du isolerer soloerne.
Begynd med at følge den gentagne grundbevægelse. Lyt derefter til de lange meloditoner ovenover og til de små svar mellem dem. Prøv at mærke, hvordan gruppen kan fastholde en rolig stemning uden at gøre musikken stillestående.
Lyt til All Blues med Miles Davis
Miles Davis – Kind of Blue
Her er albumindspilningen fra Kind of Blue fra 1959, officielt distribueret af Columbia. Miles Davis’ egen diskografi identificerer nummeret som en del af albummet. Brug udgaven som reference for den vuggende grundbevægelse og den plads, der kan være omkring en melodisk frase.
Åbn indspilningen på YouTube, hvis afspilleren ikke vises.
Tre ting at lytte efter
- Den store og den lille puls: Følg basfiguren og mærk de små underdelinger. Klap derefter kun hovedslagene, mens figuren fortsætter i hovedet.
- Pauser i melodien: Lyt til de lange toner og rummet omkring dem. Prøv en egen frase med samme tålmodighed i stedet for at fylde hele takten.
- Hjemkomsten: Følg spændingen i bluesforløbets sidste del og ankomsten til næste kor. Skeln de aftalte mellemspil fra selve soloformen.
Fra lytning til sammenspil: Øv en sparsom solo over gruppens fælles puls. Artiklens analyse bruger klingende G og en 12-takters oversigt i 6/8; den er ikke en fuld transskription af pladens arrangement. Sammenlign basfigur og taktlængde, hvis jeres nodeark tæller anderledes.
6/8: mærk den store bevægelse
Tæl seks jævne ottendedele: 1–2–3–4–5–6. Mærk først de to større grupper på 1 og 4. Klap dem, mens du siger alle seks underdelinger. Du skal kunne høre de små slag uden at gøre dem lige tunge.
Spil derefter en egen frase med ét anslag i hver stor gruppe. Gentag frasen med en optakt, og til sidst med en pause på første hovedslag. Hold bevægelsen i kroppen, så den rytmiske forskydning bliver et valg frem for et tab af puls.
Hvis jeres nodeark bruger en anden taktinddeling, så sammenlign basfigur og harmoniske skift direkte. Aftal, hvad I tæller som én takt, så alle forstår indtælling og formanvisninger på samme måde.
Tolv takter med en særpræget turnaround
Bluesformen er et nyttigt kort, men afslutningen har sin egen karakter. Den altererede dominant bevæger sig en halv tone op og tilbage. I G-landskabet kan du undersøge den korte forbindelse D7alt–E♭7alt–D7alt før tilbagekomsten.
Spil først kun grundtonerne D–E♭–D. Find derefter en enkel øvre stemme, der følger med en halv tone op og ned. Hør bevægelsen som en samlet spændingsbue frem for tre uafhængige akkorder. Kontrollér de konkrete udvidelser mod jeres fælles version.
Øv forbindelsen direkte ind i G-området ved næste chorus. Lad ankomsten få plads. En hurtig ny frase på første slag kan komme til at skjule, at den foregående spænding faktisk er blevet afspændt.
Dominantklang og bluesfarve
Som en selvstændig øvelse kan du bruge G7 med tonerne G–B–D–F. Her betyder B internationalt B, altså dansk H. Spil en kort frase med B og F, så akkordens terts og septim bliver tydelige.
Tilføj derefter B♭ som en kort blåtonet indgang til B. Lyt til forskellen mellem den mørkere moltertsfarve og den klare durterts. Brug ansats og varighed til at forme spændingen. Det er en praktisk klangøvelse, ikke et forslag om at spille samme skala over hele sangen.
Prøv også at holde D over G7 og derefter ændre den til E. Du går fra kvint til trettende. Hør, hvordan en lille melodisk bevægelse kan udvide klangen uden at kræve en ny akkord fra akkompagnementet.
Tre øvelser til en åben solo
- Et chorus med få anslag. Spil kun en kort frase i hver firetaktsgruppe. Lad pauserne være lange nok til, at du kan høre rytmegruppen. Mærk formen gennem stilheden.
- To forskellige rytmiske placeringer. Gentag samme egen idé først tæt på hovedslagene og derefter med en optakt. Behold samme slutpunkt, så du kan sammenligne virkningen.
- Spænding med et mål. Lav én frase gennem turnaroundens halvtonebevægelse og lad den lande i næste chorus. Begynd med grundtoner og tilføj derefter enkelte farvetoner.
Comping og plads mellem stemmerne
En gentaget figur kan hurtigt blive tung, hvis alle understreger den på samme måde. Lad bassen være tydelig, mens klaver eller guitar vælger få svar. Trommerne kan støtte den store bevægelse og samtidig give underdelingen liv.
Hold øje med dynamikken. Hvis hvert chorus bliver kraftigere, kan den åbne atmosfære forsvinde. Prøv i stedet at skabe udvikling gennem register, pauser og fraselængde. Optag et par chorus og lyt til, om gruppen stadig har plads til at ændre retning.
All Blues på en jam
Aftal klingende toneart, tempo, intro og afslutning. Der bruges ofte korte mellemspil omkring melodien; aftal deres placering og længde særskilt, så de ikke forveksles med soloformen. Giv et tydeligt tegn, når melodien skal tilbage.
Arbejd videre med modal plads i So What og sammenlign rytmiske lag i Footprints. Vend tilbage til “All Blues”, og prøv at lade en lille idé udvikle sig over flere chorus uden at øge tætheden hele tiden.
Kilder og videre lytning
- Miles Davis’ officielle diskografi: Kind of Blue – sessioner og besætning.
- Jazz Guitar Comprehensive: All Blues – form, taktart, turnaround og arrangement.