Unit 7

Unit 7, også skrevet Unit Seven, kombinerer bluesafsnit med en kortere sangpræget bro. Nummeret er godt til at øve bluesfrasering, harmoniske landinger og formoverblik i samme solo. På en jam skal gruppen vide, at hele nummeret er længere end en enkelt 12-taktersblues.

Historik og komponist

Bassisten Sam Jones skrev Unit 7. Stykket forbindes med Cannonball Adderleys repertoire og med Wes Montgomerys fortolkning, men Montgomery er ikke komponisten. Jazz Guitar Todays undervisningsartikel og Jazzshiryokans repertoireoversigt angiver Jones som ophavsmand.

Wes Montgomery med Wynton Kelly-trioen på Smokin’ at the Half Note er et nyttigt lyttepunkt. Lyt efter, hvordan bluespræg og mere funktionelle ii–V-forbindelser kan indgå i samme forløb. Sammenlign med en Adderley-version og notér, hvordan temaets frasering og rytmegruppens respons giver nummeret forskellig vægt.

Analyseret version: klingende C, 44 takter

Her bruges 44-takters AABA-familie i klingende C, 4/4: 12 + 12 + 8 + 12. Jazzshiryokan betegner afsnittene AA′BA′, hvilket gør opmærksom på afslutningsvarianter. Broen begynder efter 24 takter, og sidste A efter 32.

Gennemgangen følger en almindelig lead sheet-version, ikke en fuldstændig transskription af Half Note-indspilningen. C er både blueshjem og reference for durkadencer; C7 og Cmaj7 har forskellige farver. Intro, temaovergange og sidste afslutning skal aftales særskilt.

Harmonik: blues og durkadence

C7 og F7 giver to centrale bluesklange. C7 består af C–E–G–B♭, mens F7 består af F–A–C–E♭. Syng E–E♭ og B♭–A som to små forbindelser mellem klangene. De gør skiftet tydeligt med få toner og kan bruges som grundlag for en kort frase.

En karakteristisk farve i A-afsnittenes sidste del er A♭maj7 på vej mod G7 og Cmaj7. Hør især forskellen mellem A♭maj7 og A♭7: G er stor septim i den første, mens G♭ giver den anden en anden karakter. Følg nodearket frem for automatisk at gøre alle akkorder i en blues til dominanter.

Broen kan øves med Dm7–G7–Cmaj7 som et klart durmål. F, septimen i G7, kan gå til E i Cmaj7. Sekundære dominanter som A7 kan derefter skabe videre retning. Lær de konkrete forbindelser med basgrundtoner først og tilføj guide tones bagefter. Eksemplerne her er korte øvefelter og ikke hele sangens akkordskema.

Fire konkrete øvelser

1. 44 takter: Tegn fire felter med 12, 12, 8 og 12 takter. Tæl med metronom på 100 og syng temaets begyndelse ved hver afsnitsgrænse. Gentag uden at lægge et ekstra blueschorus ind før broen.
2. Bluesguide tones: Skift mellem C7 og F7. Syng E–E♭ og B♭–A hver for sig. Lav derefter en lille frase, hvor den ene bevægelse er tydelig.
3. Stor septim i A♭: Spil A♭maj7–G7–Cmaj7 langsomt. Syng G over A♭maj7 og find derefter en rolig vej til en akkordtone i G7. Lyt til alle tre klange før næste gentagelse.
4. Bro og sidste A: Øv broens otte takter og sidste A’s tolv som ét 20-takters forløb. Spil melodien først og derefter en enkel solo med samme afsnitsgrænser.

Jamråd

Kald C, swingtempo og “blues med otte takters bro, 44 i alt”. Det er mere præcist end blot at kalde en C-blues. Aftal temaets afslutning og antal soloomgange. En sanger eller melodispiller, der kender en anden udgave, bør gennemgå dens afvigelser inden optællingen.

Kompinstrumentet kan fremhæve forskellen mellem de bluesprægede A-afsnit og broens durkadencer uden at ændre grundtempoet. Bas og trommer holder pulsen stabil. Solisten giver tegn til sidste tema tidligt og skal kunne høre, hvor de sidste tolv takter begynder. Aftal en slutning, før sidste omgang sættes i gang.

Arbejd videre

Sammenlign blues med bro i Black Coffee. Brug Four on Six og West Coast Blues til at høre andre forhold mellem stabil klang, bevægelige kadencer og en konkret form.

Kilder

• Jazzshiryokan: Unit Seven – komponist, C-reference, 44-taktersform og harmonisk model.
• Jazz Guitar Today: Unleashing Two-Five Power – Sam Jones, bluesform med bro og jazzpraksis.
• JazzGuitar.be: Unit 7 – melodi, akkorder og improvisation i Montgomery-traditionen.