“Broadway” er en swingstandard, der giver god plads til rytmisk opfindsomhed. Temaets enkle profil gør det muligt at bygge en solo af ganske få toner, hvis fraserne har tydelig form. På en jam er den velegnet til at øve sammenspil, gentagelse og bluesfarve uden at miste en fast sangform.
Historik og lytteudgangspunkt
“Broadway” blev skrevet i 1940 af Billy Byrd, Teddy McRae og Henri Woode. Learn Jazz Standards angiver både ophav og E♭ som en almindelig jamtoneart. Her handler titlen om denne sang, ikke om et andet værk med Broadway i navnet.
Som lytteudgangspunkt vælges Gerry Mulligans sekstet med Zoot Sims på albummet Presenting the Gerry Mulligan Sextet fra 1955. En analyse i East Stroudsburg Universitys The NOTE fremhæver netop denne fremførelse og Bob Brookmeyers arrangement. Lyt til, hvor lidt materiale Sims behøver for at skabe en tydelig identitet i soloen.
Analyseret version, form og klingende toneart
Artiklen analyserer en instrumental version i klingende E♭-dur, 32 takter AABA, 4/4 swing, med Mulligan-indspilningen som musikalsk reference. Hvert afsnit har otte takter. Den faste form gør det let at sammenligne idéer på tværs af runder.
Indspilningens arrangerede sammenspil skal ikke automatisk overføres til en åben jam. Aftal, om bridgen spilles som almindeligt tema eller med mere fri dialog mellem blæserne. Under soloer skal alle stadig følge samme 32-takters forløb.
Harmonik og melodiske pejlemærker
Et vigtigt forhold er spændingen mellem den tonale grundtone E♭ og den bluesprægede lille terts G♭. Den lille terts giver udtryk, men erstatter ikke alle akkordtoner. Sammenlign G♭ og G over en rolig E♭-klang, og prøv derefter at lade den ene tone glide eller føre mod den anden i en kort frase.
Bridgen bevæger sig gennem andre toneområder, før B♭7 leder tilbage til E♭. Øv denne sidste ankomst særskilt. Dominantens D kan bevæge sig op til E♭, mens A♭ kan bevæge sig ned til G. To så enkle linjer kan give en klar hjemkomst efter et friere afsnit.
Grundtonen kan også være et motiv, ikke kun en tone man begynder og slutter på. Prøv at gentage E♭ med forskellige rytmer, mens harmonien bevæger sig. Vurder hvert sted med øret; en fast tone er en bevidst spænding, som nogle gange skal afspændes eller forlades.
Fire konkrete øvelser
- En tone, én runde: Improvisér over en hel AABA-runde med E♭ som eneste tone. Skab variation med pauser, længde og anslagsplacering. Tilføj først en ny tone i næste runde.
- Bluesfarve med kontrol: Spil en kort frase med G♭ og gentag den med G. Vælg derefter selv, hvilken farve der bedst passer på det konkrete sted i akkordforløbet.
- Genkend afsnittene: Syng et lille temafragment ved hver A-start og markér bridgen med grundtoner fra din nodeversion. Spil tre runder uden at miste otte-takters inddelingen.
- Gentag med en ændring: Lav et totakters motiv. Gentag det fire gange med kun én ændring pr. gang: slutning, register, anslagsplacering eller pauselængde. Lad en medmusiker svare.
Jamråd
Et moderat swingtempo giver god plads til at høre, om fraserne hænger sammen. Aftal intro og temaindgang, og hold styrken så lav, at bassen kan høres. Hvis flere melodistemmer spiller samtidig, bør de aftale, hvem der har hovedrollen, og hvem der svarer.
Rytmegruppen kan understøtte et enkelt motiv uden at kommentere hvert anslag. Aftal antal runder eller et signal til sluttemaet. Prøv samme økonomiske tilgang i Exactly Like You, Don’t Get Around Much Anymore og In a Mellow Tone, og læg mærke til, hvordan formen ændrer motivernes virkning.
Kilder og videre lytning
- Learn Jazz Standards: Broadway – ophav, årstal og almindelig jamtoneart.
- East Stroudsburg University: The NOTE, efterår/vinter 2015, side 29 – analyse af Zoot Sims, form, toneart og melodisk udvikling på Mulligan-indspilningen.