How High the Moon kombinerer en sangbar melodi med en harmonik, som bevæger sig gennem flere tonale områder. En durklang ændres til mol og bliver afsæt for næste landing. Det giver en tydelig kæde af beslægtede bevægelser.
Nummeret er et godt sted at lære ii–V–I-forbindelser som sammenhængende musik. Det kan spilles hurtigt, men bliver lettere at forstå, hvis du først kan synge målklangene og følge melodien i et roligt tempo.
Fakta om How High the Moon
- Komponist: Morgan Lewis
- Tekst: Nancy Hamilton
- Introduceret i: Two for the Show, 1940
- Almindelig klingende toneart: G-dur
- Form: 32 takter, ofte beskrevet som ABAC eller A–B1–A–B2
- Stil: ofte swing
- Beslægtet jazzmelodi: Ornithology bruger det harmoniske grundlag
Fra revy til et vigtigt jazznummer
How High the Moon blev introduceret i Broadway-revyen Two for the Show i 1940. Den fandt senere et langt liv blandt jazzmusikere og sangere.
Ella Fitzgerald er et oplagt referencepunkt, og Les Paul og Mary Ford gav også sangen en meget kendt fortolkning. Lyt til forskellen mellem at præsentere temaet og at bruge harmonikken som grundlag for mere fri improvisation.
Charlie Parker forbindes med den nye melodi Ornithology over forløbet. De to temaer kan sammenlignes, men bør læres som to forskellige kompositioner.
Formen og de beslægtede halvdele
De 32 takter kan opdeles i fire otte-taktsafsnit. Tredje del genoptager åbningsmateriale, mens anden og fjerde del har forskellige afslutninger.
Syng første halvdel og derefter anden halvdel. Find den vending, der fortæller dig, om du skal videre i formen eller frem mod afslutningen.
Øv de sidste fire takter af hver halvdel efter hinanden. Sæt derefter en pause ind i din solo, før du kommer til udgangen. Du skal kunne høre det rigtige næste afsnit, selv om du ikke spiller hele tiden.
Dur bliver til en ny ii-akkord
Her bruger vi klingende G-dur. En vigtig lokal bevægelse er Gmaj7 efterfulgt af Gm7 – C7 – Fmaj7.
Den første G-klang kan høres som hjem. Når den ændres til Gm7, bliver den samtidig en ii-akkord, som forbereder en landing i F gennem C7.
Spil Gmaj7 og Gm7 langsomt. Syng B og B♭ for at høre forskellen på durterts og molterts. B betyder her dansk H.
Fortsæt derefter med C7 og Fmaj7. Du har nu hørt én akkord skifte funktion og føre musikken til et nyt tonalt mål.
Samme idé et trin længere nede
En tilsvarende bevægelse kan øves med Fmaj7 efterfulgt af Fm7 – B♭7 – E♭maj7. Durklangen ændres igen til mol, og en ny ii–V-forbindelse leder videre.
Spil først kun Gmaj7, Fmaj7 og E♭maj7 som målklange. Syng deres grundtoner. Tilføj bagefter de forberedende akkorder, så du hører, hvordan forløbet er bygget omkring landingerne.
De korte udsnit er analysemodeller. Følg jeres konkrete skema for placering, varighed og den videre vej tilbage til hovedtonearten.
Guide-toner gennem de to kadencer
Over Gm7 – C7 – Fmaj7 kan du bruge B♭ – B♭ – A. Over Fm7 – B♭7 – E♭maj7 kan du bruge A♭ – A♭ – G.
Begge linjer går fra tertsen i ii gennem septimen i V til tertsen i I. Spil dem med samme rytme og hør, hvordan samme relation flyttes til et nyt område.
Syng linjerne, før du spiller dem hurtigere. Når de sidder i øret, kan du tilføje optakter og forbindelsestoner uden at miste de klare mål.
Tre improvisationsøvelser
1. Lær landingerne først
Spil kun de vigtigste durmål fra dit skema. Hold pauser imellem og syng en terts i hver klang. Tilføj først de forberedende akkorder, når du kan forestille dig landingen på forhånd.
2. Flyt en lille frase
Lav en kort idé over Gm7 – C7 – Fmaj7. Flyt idéens relationer til Fm7 – B♭7 – E♭maj7. Bevar rytmen, så det er tydeligt, at du udvikler samme materiale.
3. Hold sammen på hele omgangen
Improvisér med højst én frase pr. fire takter. Lad pausen være en del af øvelsen og tænk melodien videre. Kontroller med en optagelse, om de to forskellige udgange stadig kommer det rigtige sted.
Swing ved et tempo, du kan høre
Et hurtigt tempo gør det fristende at lade velkendte fingermønstre tage over. Øv langsomt nok til, at du kan høre forskellen mellem de lokale dur- og molklange.
Klaver og guitar kan understøtte farveændringerne med tydelige tertser og jævn stemmeføring. Baslinjen kan vise de tonale mål uden at skulle markere alle mulige mellemakkorder.
Trommer og bas skal dele en rolig fælles puls. Lad større fraser bære musikken, så tempoet ikke bliver til en række små, anspændte ansatser.
How High the Moon til en jam session
Aftal klingende toneart, tempo og intro. Afklar, om temaet præsenteres enkelt, og om nogen særlige breaks eller temposkift er med.
Giv tegn til sidste tema i god tid. Hvis bandet vil citere Ornithology eller skifte tema, skal det aftales. Beslut også sidste kadence og eventuel gentagelse af slutfrasen.
Lyt videre
Arbejd også med All the Things You Are for tonale mål og It Could Happen to You for harmoniske forbindelser. Find flere numre i standardoversigten.
Kilder
JazzStandards.com: oprindelse, indspilninger og harmonik, Standard Repertoire: form og toneart og Jamie Holroyd: akkordstudie. Analyse og øvelser bruger klingende G-dur.