“Little Sunflower” giver tid til at udvikle en idé over få klange. Det gør nummeret velegnet til modal improvisation, men kræver stadig præcis formfornemmelse. Lang tid på samme akkord er ikke det samme som et frit antal takter.
Historik
Freddie Hubbard skrev nummeret, som findes på Backlash fra 1967. Den oprindelige latinprægede karakter er et nyttigt udgangspunkt for sammenspillet. Her arbejdes med et roligt groove med lige ottendedele, så melodien og de store klangskift kan høres klart.
Analyseret version, klingende toneart og form
Analysen følger Learn Jazz Standards’ C-instrumentark i klingende D-mol, 4/4. Udspillet tælles som 40 takter: 16 takter Dm7, to gange fire takter E♭maj7 og fire takter Dmaj7, derefter otte takter Dm7. Gentagelsestegnene er afgørende. Andre arrangementer kan gentage det sidste molafsnit; det skal aftales særskilt.
Harmonik
Dm7 består af D–F–A–C. En dorisk tilgang føjer E, G og H til klangen. H skelner D dorisk fra D naturlig mol med B♭. I kontrasten går E♭maj7 til Dmaj7; grundtonerne falder en halv tone, og D-dur bringer F♯ og C♯ ind.
Tilbagekomsten til Dm7 skifter derfor både terts og septim. Lad en enkel melodisk bevægelse vise forskellen. En ny skala på papiret hjælper først, når du også kan synge de ændrede toner.
Konkrete øvelser
- Improviser otte takter med D, F og A. Hold en hel takts pause efter hver frase og varier kun rytmen.
- Spil Dm7 og Dmaj7 skiftevis. Syng F–F♯ og C–C♯ som to separate stemmer.
- Flyt en kort frase fra E♭maj7 en halv tone ned til Dmaj7. Bevar artikulation og rytme nøjagtigt.
- Tæl det valgte 40-takters kort med en makker. Lad én spille bastoner og én markere afsnit; byt roller uden stop.
Jamråd
Aftal gentagelserne og soloformens længde før optællingen. Lad basfiguren være stabil, mens kompinstrumentet ændrer tæthed. Begynd med korte soli og et tydeligt tegn til temaet. Undgå at gøre hvert harmonisk skift til en ny tempoansats.
Sammenlign den modale ro med So What og klangskift med Maiden Voyage.