Poor Butterfly er en melodisk standard, hvor store spring og kromatiske nabotoner skal hænge sammen som én sangbar linje. Den giver både blæsere og sangere en god øvelse i at lade udtrykket styre teknikken.
Historik
Raymond Hubbell skrev musikken og John L. Golden teksten. Haru Onuki introducerede sangen i The Big Show på New Yorks Hippodrome i 1916. Benny Goodmans sextet indspillede den i 1940 med blandt andre Charlie Christian og Lionel Hampton. Sarah Vaughans fortolkninger er et andet relevant lyttepunkt.
Klingende toneart og analyseret version
Artiklen følger det oprindelige sangmateriale, som K. J. McElrath analyserer hos JazzStandards: klingende A♭-dur og ABAC-form. Det er en melodisk og harmonisk øveramme; konkrete indspilningers introduktioner, tempoændringer og codaer skal aftales separat.
Form og harmonik
De to A-afsnit får forskellige fortsættelser. Lær derfor B og C hver for sig, så anden halvdel ikke blot bliver en gentagelse af første. Melodien kombinerer trinvis bevægelse med større spring, og durtertsen får ofte en kromatisk tone nedenfra.
I A♭-dur er C durtertsen, og B-natur kan bruges som kromatisk nedre nabotone på vej op til C. I denne artikel betyder B den internationale tonebetegnelse, dansk H. Øv figuren B–C langsomt over A♭6. Den spændte nabotone skal høres som bevægelse, ikke som et nyt hvilepunkt. Undersøg bagefter de præcise steder, hvor den skrevne melodi bruger denne idé.
Fire konkrete øvelser
- Syng alle melodispring større end en kvart som to lange toner. Sæt dernæst den originale rytme tilbage uden at presse ansatsen.
- Spil B–C over A♭6. Flyt figuren til forskellige steder i takten, men lad altid C få en tydelig landing.
- Øv B- og C-afsnittenes første fraser skiftevis. Fortsæt så fra hvert A til den rigtige fortsættelse uden pause.
- Improvisér et kor med højst to større spring pr. afsnit. Lad resten af linjen bevæge sig i små trin og pauser.
Jamråd
Aftal A♭-dur og et tempo, hvor melodien kan bæres ubesværet. Hvis nummeret spilles som ballade, skal rytmegruppen holde underdelingen levende under lange toner. Giv solisten plads ved springene, og brug en tydelig melodisk indsats til sidste kor. En enkel afslutning fungerer bedre end en uforberedt coda.
Arbejd videre
Sammenlign melodispring i I’ve Got the World on a String og balladefrasering i Memories of You. Brug I’m Confessin’ til mere langsomt swing.
Kilder
- JazzStandards: Poor Butterfly – historik og McElraths egen analyse af A♭-dur, ABAC og melodiske bevægelser.