Wes Montgomerys Twisted Blues udfordrer den automatiske bluesfornemmelse. Nummeret kombinerer et vedholdende bluespræg med en længere form og hurtigt skiftende ii–V-forbindelser. Det er en god øvebane for at forbinde en enkel idé gennem flere harmoniske områder.
Historik og indspilninger
Montgomery indspillede kompositionen på So Much Guitar i 1961 og igen på Goin’ Out of My Head i 1965, sidstnævnte i Oliver Nelsons arrangement. Guitaristen Steve Khan har transskriberet og sammenlignet de to soloer. De giver mulighed for at høre, hvordan samme komposition kan få forskellig harmonisk vægt.
Toneart, version og form
Analysen følger Khans klingende Db-version, swing i 4/4, med 32 takter AA′: seksten plus seksten. Nummeret åbner i et Gb7-område, som Khan fortolker i relation til Db. De to halvdele har forskellige slutninger. Et gentaget sekstentaktsforløb giver derfor ikke hele formen korrekt.
Harmonik: blues og bevægelige kadencer
Gb7 og G7 giver en markant halvtonesammenstilling. Gdim7 i hver halvdels takt 10 leder videre mod Dbmaj7. Senere kommer kæder af ii–V-par; blandt dem Hm7–E7 og Bbm7–Eb7. Første halvdel fortsætter gennem andre par, mens anden halvdel får en tydeligere landing på Dbmaj7.
Øv både de stabile klange og skiftene. Over Gb7 kan Bb og Fb vise akkordens terts og septim. Over G7 bliver H og F tilsvarende pejlemærker. En lille bevægelse kan dermed gøre halvtoneskiftet tydeligt. Ved ii–V-parrene er det nyttigt at genbruge en kort figur, men justere dens afslutning, når næste par kommer uden en forventet tonikaopløsning.
Fire konkrete øvelser
- To slutninger: Skriv et formkort med to sektioner på seksten takter. Markér de forskellige slutninger, og spil kun grundtonerne gennem tre kor.
- Halvtoner: Spil en enkel akkordtonefigur over Gb7 og flyt den en halv tone op over G7. Syng forbindelsen, før du øger tempoet.
- Formindsket forbindelse: Spil Gdim7 som G–Bb–Db–E og lad hver tone søge en nærliggende tone i Dbmaj7. Vælg den forbindelse, som passer bedst til din frase.
- Parallelle par: Lav en totoneidé over Hm7–E7 og flyt den til Bbm7–Eb7. Hold rytmen ens, og tilpas derefter idéen til resten af den valgte kæde.
På jammen
Aftal Khans 32-takters AA′-version eller et andet fælles akkordark før optællingen. Vælg et tempo, hvor slutningernes forskel kan høres. Et sparsomt akkompagnement gør de tætte forbindelser lettere at følge. Lad solisterne skabe fremdrift med rytme og motivudvikling, og aftal tydeligt, hvornår sidste tema starter og hvordan det slutter.
Sammenlign med Full House, West Coast Blues og de parallelle ii–V-bevægelser i Eternal Triangle.
Kilde
- Steve Khan: Twisted Blues, transskriptioner og analyse – indspilninger, form og den analyserede harmoniske version.